0   234

Ny politisk virkelighed

Stig Andersen vil have styrket DLF's politiske ledelse

Stig Andersen er 52 år og underviste på Sejs Skole ved Silkeborg, da han kom ind i fagligt arbejde som redaktør af det lokale kredsblad. I 1983 blev han kredsformand, og i 1988 blev han valgt ind i hovedstyrelsen. I 1992 blev han formand for fagligt udvalg og medlem af foreningens daglige ledelse, forretningsudvalget.

Hvad er din baggrund for at stille op til næstformandsvalget?

Artiklen fortsætter under banneret

'Jeg vil gerne være med til at styrke den politiske ledelse i foreningen, hvilket jo er, hvad alle har efterlyst op til det her valg'.

Hvor kan du gøre det bedre end Jan Trojaborg?

'Jeg vil langt bedre kunne formidle et samarbejde - både internt i hovedstyrelsen og i forhold til kredsene. Jeg har væsentligt bedre kendskab til arbejdet i de almindelige kredse - og bedre evne til at opfatte medlemmernes synspunkter. Jeg går ikke blot efter et resultat, men står fast på krav til indholdet. Og så har jeg i praksis vist, hvordan foreningens politik kan udvikles i en reel dialog, og hvordan den kan kommunikeres på en måde, der er til at forstå'.

Hvad er de vigtigste roller for en næstformand i DLF?

'Næstformanden skal bistå formanden med ledelsen af foreningen, og det gælder alle de opgaver, en ledelse har, det vil sige at udvikle politikken, markere foreningens synspunkter udadtil og få samarbejdet til at fungere i hovedstyrelsen og mellem det centrale og de lokale led af foreningen'.

Er der behov for en strukturdebat i DLF?

'Ja, der er et behov, og der er jeg meget enig i den linje, vi har lagt i hovedstyrelsen - at vi skal igennem en proces, hvor vi ser på opgavefordelingen politisk og sagsbehandlingmæssigt, for det er jo tydeligt, at der er sket og vil ske nogle markante ændringer. For eksempel er hovedstyrelsens opgaver forandret meget, siden jeg kom ind - dengang var hovedstyrelsen foreningens ledelse, nu sker politikudviklingen i lige så høj grad gennem de beslutninger, der tages lokalt, og ved at sætte dagsordenen i den offentlige debat, og det har DLF ikke formået at tilpasse sig i tilstrækkelig grad'.

Vil hver lærer i gennemsnit komme til at undervise flere timer i de kommende år?

'Det tør jeg ikke give noget gæt på nu. Der er jo nogle kommuner, der spekulerer kraftigt i at sætte undervisningstiden op, men problemet er, at de kommuner ikke kan eller vil se, hvilke konsekvenser det får for resten af skolen. De tror, de kan finde den nemme gevinst, det mener jeg ikke, man kan. Men det kommer selvfølgelig an på det pres, der er på den kommunale økonomi. I den sidste ende kan det jo få konsekvenser for det kommunale selvstyre, hvis kommunerne ikke lever op til deres forpligtelser på folkeskoleområdet'.

Hvordan har lærernes status det?

'Ikke godt nok i hvert fald, og det mener jeg faktisk ikke er sagligt begrundet. Det skyldes et billede, som er skabt i medierne, og der har vi nok ikke været dygtige nok til at skabe et modbillede. Vi skal blive bedre til at profilere os på vores professionalisme som lærere'.

Hvordan ser du skoleledernes organisatoriske placering om tre år?

'Jeg håber, vi kan finde en løsning, så stort set alle skoleledere er i DLF, for den opsplitning, vi ser i dag, er ulykkelig for Danmarks Lærerforening, men endnu mere ulykkelig for skoleledergruppen. Der er fordele ved at være med i en stor organisation, det har jeg selv oplevet, når jeg har arbejdet med nogle samarbejdssager - det er en fordel at have den tyngde bag sig, hvis en skoleleder er kommet i klemme i systemet. Men først og fremmest så har vi jo en fælles interesse i at udvikle folkeskolen, det er det, der er omdrejningspunktet'.

Hvilken formand foretrækker du?

'Jeg vil først og fremmest respektere kongressens valg, og jeg ved, at jeg er i stand til at samarbejde med begge kandidater. Problemet er, at de begge vil få svært ved at skabe den samling i foreningen, som er helt nødvendig. I hovedstyrelsen tilkendegav jeg inden indstilling af kandidater, at jeg stemte på Anders Bondo. Det gjorde jeg for at markere, at der er behov for ændringer, og fordi jeg ikke finder det reelt at stemme blankt i en sådan situation'.kara


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet