DLF: Urealistisk at få alle ok-krav igennem

Gordon Ørskov Madsen skruer ned for overenskomstforventningerne forud for kongressen i næste uge.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mere i løn, mere i pension, længere barsel og ret til efteruddannelse. Det er blot nogle af de mange krav til den kommende overenskomst, som de delegerede på DLF's kongres skal tage stilling til i Falconer Center i København i næste uge.

Medlemmerne har de seneste måneder diskuteret kravene på medlemsmøder på skoler over hele landet, og langt de fleste bakker hovedstyrelsen op i den lange liste med krav. Men det bliver umuligt at få opfyldt alle ønskerne, lyder det fra formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

»Det er fuldstændig urealistisk at få mere end en brøkdel igennem. Derfor er det meget vigtigt, at vi på kongressen får en realistisk forståelse af, hvad der er muligt«, siger Gordon Ørskov Madsen. Han regner med, at kongressens opgave bliver at prioritere i de mange ønsker, som både hovedstyrelse og lærerne har.

Medlemmerne bakker op

Meldingen fra medlemmerne er klar. Alle kredse bakker op om kravet om en forbedring af reallønnen. Og alle bakker op om, at den såkaldte reguleringsordning, som arbejdsmarkedets parter har skabt for at sikre, at de offentligt ansatte ikke sakker bagud i forhold til de privates løn, fortsat skal eksistere.

Da der bliver meget få penge at forhandle om, tror Gordon Ørskov Madsen, at lærerne måske kan slippe for at sætte midler af til lokale lønforhandlinger.

»Hvis vi prioriterer at forbedre reallønnen, så slipper vi måske for de lokale lønmidler. Jeg tror ikke, KL vil gøre emnet til et slagsmål ved denne overenskomst, fordi der er så få penge at forhandle om. Begge parter ønsker et forløb, der er så fredeligt som muligt«.

Formanden for overenskomstudvalget regner med, at lærerne står over for en toårig overenskomstperiode.

»Kommunerne vil ikke have en etårig periode, fordi vi så kommer i takt med det private arbejdsmarked. Og vi vil ikke have en treårig periode, når økonomien er så dårlig, som den er nu. Så det mest realistiske er nok en toårig periode«.

Ret til efteruddannelse

Ret til efteruddannelse er et krav, der optager lærerne. 16 kredse har meldt tilbage, at kravet slet ikke bør være på listen. 27 mener, at det skal være der, mens 29 kredse mener, det bør være der, men under visse forudsætninger.

»Der er ingen tvivl om, at der er en række forbehold ved det krav. Det er vi opmærksomme på. Mange mener, at lærerne skal have indflydelse på, hvilken uddannelse de får. Og lærerne vil ikke bruge ret mange penge på kravet. Man ønsker heller ikke at risikere at miste den resurse, som allerede nu bliver brugt på efteruddannelse i kommunerne«, fortæller Gordon Ørskov Madsen efter at have gransket kredsenes kommentarer. Han er enig i mange af forbeholdene. Er det så et af de få krav, som har en chance ved overenskomstforhandlingerne?

»Til det kan jeg kun svare tjaaa. Det kan godt være, at det præcis er sådan noget, der skal prioriteres i denne omgang. Hvis vi kan få igennem, at der skal være en uddannelsesplan for lærerne, så kan man sætte en stopper for, at de resurser, der allerede nu bruges til efteruddannelse, forsvinder. Mange snakker om, at lærerne har brug for efteruddannelse, så måske er det nu lejlighed til at få kravet om ret til efteruddannelse igennem«.

Ikke tid til bløde krav

Et andet af hovedstyrelsens krav er flere lønnede uger under barselsorlov. Her lyder tilbagemeldingen fra 33 kredse, at det er et krav, man bør stille, mens 27 kredse ikke synes, det er tid til at stille kravet.

»Jeg tror, der er mange, der mener, at det ikke er nu, det er tid til at bruge penge på de bløde krav. Tilbagemeldingerne lyder klart, at vi skal gå efter at forbedre reallønnen og beholde reguleringsordningen«.

Der er endnu en joker i spillet med overenskomsten. Parterne vurderer stadig, hvorvidt det er muligt at udskyde overenskomstforhandlingerne et år. Hvis der opnås enighed om det, bliver den nuværende overenskomst videreført endnu et år, hvilket vil betyde, at den økonomiske situation vil se anderledes ud end nu.

»Det er endnu ikke afklaret, hvad der sker. Og det bliver faktisk først afklaret efter kongressen, hvor vi skal vedtage de endelige krav. Det må vi se på til den tid. Mit bud er, at det er mest realistisk, at vi indgår en toårig overenskomst«.

Læs de foreløbige krav til overenskomstforhandlingerne på dlf.org

Powered by Labrador CMS