Blog
0   4

Hvad kan man få ud af et telt?

Abonner på nyt om Folkeskolens billedkunstrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I denne weekend poppede 64 telte op på Tinghus Pladsen i Herning som en kunstinstallation til kulturfestivalen "Tættere på solen". Teltene havde været under kærlig behandling af 64 skoleklasser.

Hvorfor

Herning kommune var i weekenden vært ved en festlig og varieret kulturfestival, som både ramte Herning og nogle af omegnsbyerne. I mit virke på Herning Billedskole var jeg lørdag morgen med til at tage i mod de mange dygtige og inspirerende billedkunstlærere, der ankom med de telte, som deres klasser havde arbejdet med i billedkunsttimerne. Sikke en mangfoldighed. Sikke en kreativitet.Sikke en installation. De fleste lærere havde slet ikke tid til at gå igen, da de først havde slået deres telt op. For man skulle jo lige se, hvad de andre havde fundet på, og så kom der jo hele tiden nye telte til, som skulle udforskes. 

 

Artiklen fortsætter under banneret

Nyfortolkning af festivalteltet

Teltene var oprindeligt små gule festivaltelte, men i mange tilfælde var det faktisk svært at få øje på originalen. Teltene havde skiftet farve og form. Nogle havde endda medtænkt området omkring teltet. Basis for opgaven var teltet, men rammerne var frie.

 

Mødet med teltene

Selvfølgelig var mange af de børn, som selv havde et telt med i udstillingen forbi. Her var glæden over at se sit eget værk i samspil med så mange andre værker tydelig at få øje på. Børnene blev ført rundt på opdagelsesrejse i teltbyen af nysgerrighed og undren.

En langt større oplevelse var det vist for de mange, som ikke vidste, at teltinstallationen ventede på Tinghus Pladsen. Man kunne se den umiddelbare overraskelse, skarpt fulgt af undren og glæde over at møde sådan et syn, når man egentlig bare var på vej hjem med blomster eller ost fra torvehandlen lige ved siden af. De hastige skridt blev byttet ud med en slentren i zigzag og på kryds og tværs for lige at se alle teltene.

Det er det, kunst kan. Det får os til at stoppe op, til at fordybe os og sætte farten ned. Vi bliver nødt til at forholde os til det, vi ser!

 

Find eventuelt flere billeder på instagram:

Instagram kjaersoendergaardsoerensen

Instagram Lisbet Herning Billedskole


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.536 andre er allerede tilmeldt