Fremtidsskolen i X-købing hedder en skole, som regeringens skolerejsehold har opfundet for at vise, hvordan rejseholdet forestiller sig, at de danske folkeskoler i fremtiden skal offentliggøre og fokusere på deres resultater. I en 11 sider lang rapport gennemgår Fremtidsskolens ledelse, hvordan det er gået med skolens mål for test, afgangsprøver og trivsel i det forløbne år. Inspirationen er svensk.

»Der er to ting, som vi kan lære af Sverige, og som vi måske endda kan udvikle videre på. Den ene er, at svenskerne helt konsekvent tager højde for elevernes sociale baggrund, og den anden er den måde, man offentliggør resultaterne på skolens hjemmeside på. Ingen steder ligger der bare ét tal. De fleste skoler er gode på nogle felter og mindre gode på nogle andre. Ved at offentliggøre mange tal og resultater kommer man væk fra det, som mange har været skræmte over - at man kan udarbejde simple ranglister, hvor den her skole er nummer fire«, siger rejseholdets leder, økonomen Jørgen Søndergaard.

I rapporten fra Fremtidsskolen er det kun i et søjlediagram over afgangskaraktergennemsnittet de seneste fem år, at man kan se elevernes reelle score. I alle rapportens andre tabeller er tallene korrigeret for elevernes sociale baggrund, for eksempel forældrenes indkomst og uddannelsesniveau.

»Når skolen sammenligner sig med andre skoler, så skal det være med socialt korrigerede tal«, siger Jørgen Sønder­gaard.

For ham er det ikke afgørende, om den enkelte skoles reelle prøve- og testresultater er offentligt tilgængelige, som de er - altså uden social korrektion. Han medgiver, at man ikke vil kunne hemmeligholde de reelle resultater, fordi skolerne skal kunne udtrække tallene til deres rapport fra en statslig database, og offentligheden skal have indsigt i, hvordan man har beregnet sig frem til den sociale korrektion. Det samme sker i Sverige. Men tallene skal ikke offentliggøres i en ranglisteform.

Forstærker ikke segregeringen

Hvordan kan det være, at I peger på Sverige som eksempel, når de svenske skolemyndigheder selv konkluderer, at det er gået ned ad bakke med skoleresultaterne i Sverige de seneste 20 år, og at det først og fremmest skyldes frit skolevalg og øget segregering, altså socialt opdelte skoler?

»Sverige er et eksempel på et skolesystem, hvor man har haft offentlighed om resultater, uden at det har ført til større bivirkninger, som er det, man er bekymret for«, siger Jørgen Søndergaard. »Den øgede segregering er næppe en bivirkning af, at resultaterne er offentlige - det er der ikke noget, der tyder på. Og segregering finder jo også sted i Danmark«, påpeger Jørgen Søndergaard.

»Det er jo der, det er vigtigt, at man korrigerer for social baggrund, for ellers kunne man måske godt have den frygt, at offentliggørelse af resultater ville forstærke segregeringen. Det afgørende er jo at kunne vise, hvor meget skolen bidrager til, at eleverne bliver dygtige«, siger Jørgen Søndergaard og mener ikke, at de svenske testresultater har forværret den stærke konkurrence, der er i Sverige mellem kommunale og private, aktieselskabsdrevne skoler.

»Der er en del forældre i Danmark, der tror, at privatskoler er bedre end folkeskoler - det kommer man ud over ved at foretage social korrektion. Gør man det, vil man kunne måle, præcis hvilken skole der flytter eleverne mest«.

Sidste år var første gang, at svenskerne havde obligatoriske nationale prøver i 5. klasse med offentliggjorte resultater. Men blandt de skoler, som valgte at gennemføre prøven, var der også mange, der offentliggjorde resultaterne. Jørgen Søndergaard henviser til en kvalitetsrapport fra Myrsjöskolan, som fortæller om testresultaterne:

»Denne form for offentliggørelse har ikke givet anledning til nogen større debat i Sverige eller påvisning af uønskede bivirkninger. Og det er ikke, fordi der ikke kan sammenlignes: Der findes internetsider, hvor man kan lave sine egne sammenligninger af forskellige skolers prøveresultater«, siger han.

Resultatløn til skolelederne

Rejseholdet har også kigget på de dårlige erfaringer med offentliggjorte testresultater i USA og England. Men de har konkluderet, at det ikke er selve offentliggørelsen, som skaber problemerne. I England er det efter Jørgen Søndergaards mening gået galt, da man ikke havde social korrektion af resultaterne, og i USA er problemet, at skolernes bevillinger afhænger af deres testresultater, så testene får alt for stor indflydelse på undervisningen.

Hvordan kan det så være, at I anbefaler, at en del af skoleledernes løn bliver afhængig af skolens resultater?

»Det må for guds skyld ikke være baseret på testen i 4. klasse, men på en samlet vurdering af skolens fremskridt«, understreger Jørgen Søndergaard, der mener, at der er brug for mere fokus på skolernes resultater og fremskridt.

Han er opmærksom på, at de svenske nationale test - og de norske i øvrigt - er meget mere omfattende end de danske og også tester, om eleverne kan samarbejde, løse problemer og andre aspekter af undervisningen, som der slet ikke er plads til i de danske 45-minutters it-test. Men Jørgen Søndergaard og rejseholdet mener, at man kan sikre sig mod, at vigtige områder som samarbejde og problemløsning bliver nedprioriteret i skolen, ved at fastlægge trinmål for elevernes alsidige udvikling og udvikle et evalueringsværktøj, så også skolens resultater på det punkt kan følges og offentliggøres. Det samme skal ske med elevernes trivsel.

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 er offentliggjort på nettet - find den via Google eller på folkeskolen.dk