Anders Bondo Christensen er 40 år og præsenterer sig selv som folkeskolelærer, for det var i folkeskolen, han ville være efter seminariet. Men allerede som årsvikar blev han i 1985 valgt som kongresdelegeret, og to år efter trådte han til, da kredsformanden i Sønderborg og Omegns Lærerkreds måtte stoppe på grund af sygdom. Han var ved 1995-overenskomsten i opposition til foreningsledelsen og stillede bagefter op til hovedstyrelsen, hvor han har siddet fire år.

Hvad er din baggrund for at stille op til formandsvalget?

'Jeg synes, Danmarks Lærerforening har brug for en bedre ledelse, end der er i øjeblikket'.

Hvor kan du gøre det bedre end Anni Herfort?

'Jeg vil gå mere markant ud som Danmarks Lærerforening, vores synspunkter skal i højere grad end i dag præge debatten om folkeskolen, hvor vi i alt for høj grad har måttet forholde os til det, andre er kommet med. Jeg ved såmænd ikke, om vi er så uenige - på det første valgmøde i Esbjerg oplevede jeg, at Anni citerede flere afsnit fra mit skriftlige valgoplæg. Så den største forskel er den måde, vi vil lede foreningen på. Jeg har nok en større tro på, at vi kan komme igennem med de holdninger. Vi har enestående muligheder som fagforening, fordi vi langt hen ad vejen er enige om tingene, og fordi vi er uundværlige som lærere - det skal vi bruge mere markant'.

Hvad er de vigtigste roller for en formand i DLF?

'Formanden skal være katalysator for alle de ideer, andre kommer med, og selv komme med oplæg, som kan inspirere andre, og så har formanden en væsentlig rolle at repræsentere medlemmerne i forhold til blandt andet pressen med nogle klare synspunkter, så medlemmerne føler, at de har en god formand'.

Er der behov for en strukturdebat i DLF?

'Der er behov for at gøre alle kredse 'bæredygtige', det skal være sådan, at alle kredse kan levere en ordentlig service, og jeg har et forslag i mit valgoplæg til, at man bruger nogle regionale konsulenter, centralt betalt. Men der er jo forskellige dagsordener her, og jeg hører ikke til dem, der mener, at vi skal have nogle ganske få store kredse. Det er da udmærket, at et konsulentfirma kommer ind og vurderer vores arbejdsgange, men det er mig meget imod, at et firma skal fortælle os, hvordan vi skal gøre. Derfor synes jeg også, det er lidt tyndt, at de kredsformænd, som foreslår sådan en konsulentanalyse, ikke kommer med et bud på, hvad de vil med den'.

Vil hver lærer i gennemsnit komme til at undervise flere timer i de kommende år?

'Det frygter jeg bestemt, og jeg frygter, at vi kommer til at undervise mere samtidig med alle de andre opgaver. Jeg er helt enig i, at man også kunne have sparet på Ø-tids-opgaverne før, men med den nye arbejdstidsaftale kan man få lærerne til at undervise mere på bekostning af forberedelsestiden. Og så er det ikke så synligt for forældre og andre, selvom det får en negativ konsekvens for skolen'.

Hvordan har lærernes status det?

'Tja, den har da været lavere. Men jeg tror egentlig aldrig, den enkelte lærers status har været lav, det er hele folkeskolen og lærerstanden, der har haft en lav status, og jeg ved egentlig ikke, hvor meget det har ændret sig - ikke nok til at forhindre den her overenskomst i hvert fald'.

Hvordan ser du skoleledernes organisatoriske placering om tre år?

'Jeg håber meget, at vi har fundet ud af at have et godt lokalt samarbejde, for det er forudsætningen for at tackle de problemer, vi står over for, ikke mindst med den nye arbejdstidsaftale. Hvis vi ikke har et godt lokalt samarbejde, så frygter jeg en konfrontation ligesom efter den sidste arbejdstidsændring i 1993. Men jeg ved godt, at det lyder lidt hovskisnovski de steder i landet, hvor alle skoleledere har meldt sig ud, så der ikke er nogen at samarbejde med'.

Hvilken næstformand foretrækker du?

'Jeg foretrækker Stig Andersen. De fire år, jeg har siddet i hovedstyrelsen, har han lavet et utrolig seriøst arbejde. Vi har ikke altid været enige, men vi har kunnet bruge vores uenigheder konstruktivt i fagligt udvalg til at kvalificere debatten, og det mener jeg faktisk er et skoleeksempel på, hvordan vi bør og kan arbejde. Og det har intet med afstemningerne i foråret at gøre (Stig Andersen stemte først ja til overenskomstforliget og siden nej til mæglingsskitsen fra Forligsinstitutionen, Redaktionen). Jeg mener faktisk ikke, at Stig Andersen skiftede standpunkt, han vedstår stadig hovedprincipperne i aftalen, men han ville ikke sende et resultat til urafstemning, der var blevet ringere'.kara