Anni Herfort har været præsenteret i Folkeskolen og i andre medier utallige gange - som 50-års-fødselar i januar, som topforhandler ved nogle meget vanskelige overenskomstforhandlinger i foråret, som næstformanden, der pludselig blev lærernes formand, da Jørn Østergaard overraskende gik af i 1995, og nu som den siddende formand, der genopstiller.

Hvad er din baggrund for at stille op til formandsvalget?

'Jeg har kræfterne og lysten, og jeg synes også, jeg har pligten til at fortsætte den linje, jeg har været med til at lægge, og som handler om at genskabe lærernes status og sætte Danmarks Lærerforening på dagsordenen som en organisation, der vil noget'.

Hvor kan du gøre det bedre end Anders Bondo?

'Som siddende formand har jeg et netværk og nogle kontakter. Jeg føler, jeg har etableret mig en platform i forhold til vores samarbejdspartnere. Og så mener jeg faktisk, jeg er demokratisk og har vist det. I min periode har vi bredt ledelsen af DLF ud og givet forretningsudvalget en mere aktiv placering. Det har blandt andet betydet, at vi kan få indflydelse flere forskellige steder. For mig har det ikke været så vigtigt at få sat navn på, hvem der får ideerne, det synes jeg sådan set er lige meget'.

Hvad er de vigtigste roller for en formand i DLF?

'Det er jo at være medlemmernes talsmand på alle niveauer. Det er medlemmernes tarv, det handler om, både internt politisk og organisatorisk og i lige så høj grad - selvom det ikke fylder så meget i diskussionen - i forhold til de øvrige parter blandt andet på lønmodtagersiden. At være medlemmernes talsmand i forhold til offentligheden og så tegne en forening, der ved, hvad den vil'.

Er der behov for en strukturdebat i DLF?

'Nej, der er behov for en indholdsdebat. At diskutere struktur kommer der ikke noget godt ud af, det har vi prøvet mange gange. Vi skal diskutere de opgaver, der skal løses, og den udvikling, vi ønsker, og så må vi bagefter se, hvordan vi bedst indretter os, så vi sikrer, at vi får den udvikling. Medlemmerne har krav på den samme gode behandling, ligegyldigt hvor i landet de arbejder, derfor skal vi huske, at vi er en fagforening, ikke et fagforbund. Ligesom vi siger, at det ikke må være skattegrundlaget, der afgør, hvilken skole en kommune har, så må det heller ikke være kontingentgrundlaget, der afgør, hvilken service man får som medlem'.

Vil hver lærer i gennemsnit komme til at undervise flere timer i de kommende år?

'Ja på grund af det udvidede undervisningsbegreb, men bortset fra det - nej. Det tror jeg faktisk ikke. Kommunerne kommer til at erkende, at det ikke kan nytte noget. Men jeg tror, vi vil se en udjævning. Med teamsamarbejde og samarbejde på tværs mellem fag og mellem klasser tror jeg, man vil finde ud af, at man er nødt til at tage toppen af undervisningstiden hos dem med mange timer, så vi får en mere ligelig fordeling'.

Hvordan har lærernes status det?

'Jeg tror, den er ved at blive bedre. Vi har været låst fast i et billede af, at lærerne var bureaukratiske, og ingenting var godt nok, men den er ved at vende. Vi skal fortsætte den strategi, der handler om at beskrive og begrunde, hvad vi gør, og hvad vi vil gøre. Det offentliges rolle er sat til debat, og dermed bliver skolen også sat til debat, men skolen som kultursted og det sted, hvor man lærer demokrati, får en mere og mere betydningsfuld position i samfundet. Jeg tror også, at den nye overenskomst på lang sigt vil være med til at højne lærernes status, selvom det kan være svært for mange at se i øjeblikket. Vi har fået en professionsaftale, der tager udgangspunkt i skolens indhold. Det, at vi har fået understreget, hvad skole er, er et redskab til også at få kommunalpolitikerne til at forholde sig til, hvad de vil med skolen'.

Hvordan ser du skoleledernes organisatoriske placering om tre år?

'I Danmarks Lærerforening i et tæt samarbejde med Lederforeningen. Vi har så store fælles interesser i forhold til hele skolens indhold og udvikling, at det tror jeg på, vi finder ud af - selvfølgelig i respekt for det i lederrollen, der betyder, at lederne skal have nogle anderledes vilkår'.

Hvilken næstformand foretrækker du?

'Formanden skal kunne arbejde sammen med den næstformand, kongressen vælger. Der skal være dynamik og energi i formandskabet, man skal kunne arbejde tæt sammen og stole 100 procent på hinanden. Du får mig ikke til at sige mere'.