Som en del af partnerskabet "Folkeskolen. Vores. Hele Livet", der består af en række interesseorganisationer på skoleområdet, afholdt Danmarks Lærerforening tidligere i dag debat i Lærernes Hus på Folkemødet. Under overskriften "Hvis folkeskolen ikke fandtes" var en række skoleinteressenter inviteret, og de lagde ud med - kort og simpelt, som ordstyreren sagde - at færdiggøre sætningen "Hvis folkeskolen ikke fandtes, så…".

"Hvis folkeskolen ikke fandtes, så ville vi ikke have et lige så godt Danmark og en lige så god verden med lige muligheder", lød svaret fra Sarah Gruszow Bærentzen, der er formand for Danske Skoleelever. Efterfølgende svarede formanden for KL's Børne- og Ungeudvalg, Herlev-borgmester Thomas Gyldal, at "så ville vi ikke have den samfundsmodel, som er verdens mest succesfulde".

"Hvis folkeskolen ikke fandtes, så havde vi ikke en kommende generation, som var forberedt til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter, eller et samfund med frihed og folkestyre og med åndsfrihed, ligeværd og demokrati", lød svaret fra Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, med en ikke så skjult henvisning til folkeskolens formålsparagraf.

Akademisering skal lade lærere tage faget tilbage

Da det efter de indledende bemærkninger var slået fast, at "folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution", som lærerformand Anders Bondo Christensen udtrykte det, begyndte debattørerne i stedet at "diskutere", hvorfor folkeskolen så er det. Her lagde lærerformanden vægt på folkeskolens betydning for det danske folkestyre.

"I den udgave af demokrati, vi har i Danmark, der spiller folkeskolen en helt afgørende rolle. Demokrati er mere, end at vi stemmer hvert fjerde år, og at vi afgør uenigheder gennem flertalsbeslutninger. I folkeskolen lærer vi at være sammen og finde kompromiserne. En lærer vil aldrig nogensinde stille sig tilfreds med, at 13 ud af 25 elever vil det ene, og så er ligeglad med de sidste 12. Vi skal finde kompromiserne og muligheden for at være i klassefællesskabet alle sammen. Det er hele fundamentet i den måde, vi har opbygget dansk demokrati", lød det fra Anders Bondo.

Fair konkurrence på grundskolemarkedet?

Lærerformandens demokratibudskab var der meget bred enighed om blandt debatdeltagerne.

Som debatten skred frem, blev de seks skoledebattører mere og mere konkrete. Et af de temaer, der er bred enighed om, er blandt de største udfordringer for folkeskolen, fik også en tur på scenen i lærernes hus: Andelen af elever i fri- og privatskoler.

10. år i træk med stigning: Andelen af privatskoleelever stiger

"Folkeskolen er fundamentet for det samfund, vi har i Danmark. Vi har et ansvar for at sikre, at folkeskolen står så stærkt, at man vælger den til", sagde Thomas Gyldal om det forhold, at 23,1 procent af grundskoleeleverne ikke har deres daglige gang på en folkeskole.

"Der er sket et skred, blandt andet med utilfredshed og en historiefortælling om, at der er nogle ting der ikke fungerer i folkeskolen. Den største udfordring er, at hvert femte barn går i en fri- eller privatskole, og der er ikke særlig meget central styring. Det er en gummiparagraf. Vi har et samfundsmæssigt problem, når for stor en del vælger en skoleform, som er udenfor demokratisk styring", lød det fra Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, der blandt andet henviste til, at fri- og privatskoler ikke er underlagt det timetal, der er fastsat i Folkeskoleloven.

De mange nye fri- og privatskoler skyldes især, at mange mindre folkeskoler i yderområderne er lukket. Mange steder er der blevet åbnet en friskole i de bygninger, der tidligere husede den lokale folkeskole. Ifølge Thomas Gyldal skyldes de mange skolelukninger dels kommunalreformen, dels den økonomiske krise.

Landsbyernes formand: »Skolen betyder liv eller død for landsbyen«

"Det ville være rart hvis der var fokus på at holde liv i hele Danmark og en interesse for, at man ikke lukker lokalsamfund ned", sagde Thomas Gyldal og fortsatte: "Det, der får Danmark til at hænge sammen, er ikke at man flytter seks akademikere fra Slotsholmen til Ringkøbing, men at man understøtter en udvikling, hvor man kan holde det offentlige Danmark levende i de institutioner, der betyder noget for mennesker", lød det fra KL-repræsentanten med henvisning til regeringens storstilede udflytning af statslige arbejdspladser. Han nævnte blandt andet daginstitutioner og folkeskoler som vigtige institutioner i lokalsamfundene.

Samarbejde om folkeskolen

Ligesom ved debattens start sluttede det velbesøgte arrangement af med en såkaldt lynrunde. Men denne gang handlede det ikke om, hvad der ville ske, hvis folkeskolen ikke fandtes, men om debattørernes største håb for fremtidens skole.

Og ligesom store dele af debatten handlede også de afsluttende håb og ønsker for fremtiden om lokalsamfundene, blandt andet i DSE-formandens sidste indlæg: "Mit største ønske for folkeskolen er, at det bliver samlingspunktet for lokalsamfundet. Mere forældreinddragelse, fordi det er forældrene, der vælger skolen, mere elevinddragelse, fordi det er eleverne, der går i den, og mere inddragelse af foreningerne og virksomhederne, så vi får den åbne skole til at fungere. Det er sådan, vi skaber den fælles folkeskole", sagde Sarah Gruszow Bærentzen inden lærernes formand fik det sidste ord:

"Min store drøm er, at vi udvikler skolen i fællesskab. Jeg har en drøm om at vi, som man for eksempel gør i Finland, udvikler skolen i samarbejde mellem de fagprofessionelle, politikerne og forskerne, så folkeskolen bliver et samarbejdsprojekt og ikke en kampplads, som jeg synes det har været de sidste 15 år", lød udgangsreplikken fra Anders Bondo Christensen.