Karakterer
12   25

Opdragelsespanel opfordrer til dannelseseftersyn af skolen

Har de skolereformer som er gennemført gennem det seneste årti skabt så stort fokus på præstationer, at det har haft konsekvenser for den menneskelige dannelse? Det bør undersøges, lyder en anbefaling fra Opdragelsespanelet, der i dag har afleveret sine forslag.

I januar nedsatte børne- og socialminister Mai Mercado et såkaldt opdragelsespanel. I dag har panelet afleveret 13 perspektiver og 10 handlingsforslag til ministeren. Og der er flere anbefalinger til politikerne om, at det er tid til at se på, om de skolereformer, som man har gennemført gennem det sidste årti, har haft for store konsekvenser for den menneskelige dannelse. Sofie Münster har været formand for panelet, og hun lagde ikke fingre imellem, da hun i dag foran rullende kameraer i en børnehave på Bornholm overgav anbefalingerne til ministeren.

Artiklen fortsætter under banneret

"Spørgsmålet er, om børn i Danmark efterhånden oplever, at det er blevet så vigtigt at blive til noget, at det er blevet vanskeligt at blive til nogen", sagde hun. Hun refererede til undersøgelser, der viser, at 60 procent af de børn og unge, der føler sig presset, føler at presset kommer fra skolen.

Pluk af anbefalingerne fra Opdragelsespanelet:

At der indføres børnehave-hjem-samtaler på lige fod med det vi kender som skole-hjem-samtaler i skolen, så forældre inddrages tidligt

• At daginstitutioner og skoler skal være tydeligere omkring rollefordelingen mellem hjemmet og skolen/institutionen, så der bliver færre gråzoner

• Styrket adgang til rådgivning til forældre - også efter sundhedsplejersken stopper med at komme i hjemmet - og at der skal være flere officielle anbefalinger vedr. fx skærm-tid, søvn, etc ligesom vi allerede har på bl.a. kost og bevægelse.

 • Forbedring af mulighederne for at få hjælp til familier, der oplever problemer. Det duer ikke, at man først kan få hjælp, når problemerne er vokset så store, at man har fået en diagnose.

 

Panelets mandat var at kigge på opdragelse og forældre, men i overleveringen gjorde Sofie Münster klart, at man også bliver nødt til at se på rammerne omkring børn og unge.

"Derfor foreslår vi noget vi kalder for et "dannelseseftersyn", hvor man hæver blikket og får undersøgt om de velmenende reformer, man skridt for skridt har gennemført henover det seneste årti, samlet set har skabt så stort et fokus på præstationer, at det har haft konsekvenser for den menneskelige dannelse", sagde Sofie Münster.

Til folkeskolen.dk uddyber hun:

"Børnene bliver fra en tidligere alder bedømt, de får flere karakterer end de har fået før, og karakterer har fået større betydning. Jeg er godt klar over, at det fra regeringens side har været velment, men jeg synes, det er på tide, at man hæver blikket og laver en samlet vurdering og spørger har det ført til det, man gerne ville", siger hun og tilføjer, at man må se om eleverne præsterer bedre i de nye rammer, men også på, om rammerne har for høje omkostninger.

"Jeg vil vove den påstand, at det at få en menneskelig ballast en menneskelig dannelse, det er væsentligt. At man lære at fejle, at sætte sig selv til side for andre. Det håber jeg, at regeringen vil gå videre med".

Minister: Vi skal se på mere end skolen

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) lyttede til anbefalingerne, men hun gjorde klart, at hun mener, det ikke kun er udviklingen i skolen, der har betydning for, at flere børn mistrives.

"Jeg har set jeres anbefalinger i forbindelse med uddannelsessystemet, det tager jeg selvfølgelig med. Men det er også vigtigt at se det i et større perspektiv. Når jeg møder fem-årige, der er diagnosticeret med angst, så er det altså ikke et uddannelsessystem, som går ind og lægger begrænsninger på, for der er de slet ikke endnu", lød det fra Mai Mercado.

Perfekthedskultur og præstationskultur hænger sammen

Tidligere i dag har undervisningsminister Merete Riisager i forbindelse med anbefalingerne sagt, at hun mener, at det er skævt at gøre skolen til skurken:

"Vi har ingen præstationskultur af betydning i forhold til stort set alle andre lande. Men vi har en perfekthedskultur, og det er meget værre", siger hun i dag til Altinget. En perfekthedskultur handler ifølge Merete Riisager om, at man skal være et godt menneske, kreativ, genopfinde sig selv, have en flot Instagram-profil, spise den rigtige mad, have de rigtige venner og meget mere.

"Det har ikke nødvendigvis noget med faglig præstation at gøre - formentlig har det meget lidt med det at gøre", lød kommentaren fra undervisningsministeren.

Sofie Münster

(f. 1985) står bag NOPA - Nordic Parenting. NOPA er med op mod 500.000 læsere om måneden Danmarks største magasin for forældre. Sofie var i 2012 den første direktør for LøkkeFonden, hvor hun skabte DrengeAkademiet. Hun er forfatter til bogen  Klog er noget, man øver sig på (2016)  og var i efteråret 2017 vært på en programserie på TV2 om børneopdragelse.

Men det holder ikke, mener Sofie Münster.

"Man kan ikke sætte perfekthedskultur versus præstationskultur. Det er sort snak. Det er kun vigtigt at være perfekt, fordi der er et mål i den anden ende. Så de to ting kan overhovedet ikke adskilles", siger hun henvendt til Merete Riisagers kommentar. "Jeg tror, at en perfekthedskultur er forfulgt af præstationskultur, og jeg tror, at man ser to typer af reaktioner på det. Den ene er, at der kommer en perfekthed, der gør, at man ikke tør fejle. Den anden er, at man står af, og siger, det nytter ikke at gå op i det".

"Det her med den menneskelige dimension er noget af det vigtigste skolen kan gøre. Og derfor må man også se på, om rammerne for at gøre der, er til stede", siger Sofie Münster.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her