Blog
1   27

Nu elsker magteliten lærerne. Den, man elsker, tugter man?

Abonner på nyt om Helge Christiansen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I den sidste tid har der været mange tilkendegivelser fra magtens mænd og kvinder om, at de elsker lærerne og foleskolen. Et godt signal. Det vil så senere vise sig, om sympatitilkendegivelserne bare er et taktisk spil for at få ro i lejren nu, da lønaftaler er gledet ned uden en ændring af arbejdstidsreglerne. Der er i hvert fald meget at rette op på, når det gælder respekten for lærerprofessionen. Der er mange tegn på, at den er dalet i de sidste årtier.

Her remser jeg et udvalg af eksempler på den dalende respekt for lærerprofessionen op. De stammer fra de sidste 30 år.

Snobberiet for titler, akademiske grader og høje placeringer i samfundet fremgår tydeligt, når man ser, hvem der får en stemme om folkeskolen i medierne. Det hæmmer en demokratisk debat, hvor alle kan deltage.

Lærernes erfaringer og holdninger fejes til side i den offentlige debat, hvis de ikke er evidensbaserede eller peer-reviewede. Frans Ørsted Andersens beskrivelse af forholdene i Finland, hvor lærere kan tage en ph.d. og deltage i forskning samtidig med, at de er ansat på en skole, er interessant og måske en vej frem til at overvinde kløften mellem forskningen og lærernes praksis.

Lærerne trynes uden dialog i forbindelse med gennemførelse af folkeskolelov og overenskomsten i 2013. I min tidligste tid som konsulent ved Fyns Amt var det utænkeligt, at man på landsplan og i Fyns Amt lavede væsentlige ændringer på folkeskoleområdet, uden at Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund (Det nuværende Skole og Forældre) havde været medskaber af ændringerne. 

Artiklen fortsætter under banneret

Lærerråd blev nedlagt og de pædagogiske råd er det nu frivilligt, om man vil oprette. Igen nedvurdering af lærernes praksiserfaring. Nu skal der styres top-down, effektivt, og lærerne skal have at vide, hvad de har at gøre. ”Kan man ikke lide lugten i bageriet….?” Ingen vilje eller tid til dialog.

Tidligere skulle pædagogiske konsulenter og fagkonsulenter have et antal undervisningstimer i folkeskolen for at bevare et nært forhold til praksis. Det er ikke et krav mere.

Lærerne kan undertiden ikke selv vælge deres læremidler. En dynamisk kraft i deres undervisning. Ud fra forvaltningernes økonomiske beregninger vælger kommunerne at købe pakker ud fra besparelseshensyn.

Da Danmarks Lærerhøjskole blev til DPU, blev de faglig-pædagogiske studier nedlagt. Undtagelser var dansk og matematik - på trods af, at faglig kvalitet og fagdidaktiske overvejelser er centrale elementer i folkeskolens hverdag, og faglig kvalitet er det, som folkeskolen primært måles på. Tidligere var der cand.pæd. studier for en række fagområder. Da jeg selv gennemførte cand.pæd. uddannelsen i dansk, var kravet for at blive optaget på studiet linjefagseksamen i dansk og mindst to års undervisningserfaring.  Studiet varede tre år. Studiet er nu to-årigt uden de samme optagelseskrav. Den overvældende hensyntagen til internationaliseringen har medført et kvalitetsfald. På DPU står det fagdidaktiske område generelt svagt i dag.

Tidligere kunne en lærer med læreruddannelse og to års undervisningserfaring i folkeskolen videreuddanne sig på Danmarks Lærerhøjskole og blive cand.pæd.psych og derefter få stilling som skolepsykolog i folkeskolen. I dag er de erstattet af cand.psych.´er med en universitetsuddannelse. De skal rådgive lærere uden at have kendskab til folkeskolens kultur.

Tidligere skulle talepædagoger have en lærer- eller pædagoguddannelse og erfaring med undervisning på børne- og elevniveau, inden de videreuddannede sig til talepædagoger. Nu kan en audiologopæd. uddannet på et universitet uden nogen som helst indsigt i folkeskolens kultur og pædagogik blive ansat ved skolevæsener.

Læreruddannelsen i fag er svækket som følge af den overvældende interesse for kompetencetænkning, målstyring og globalisering.  Dansktimetallet er reduceret med 40%. En universitetsuddannet lærer uden praksiserfaring fra folkeskolen og uddannet i et danskfag på universitet, som er markant forskelligt fra danskfaget på læreruddannelsen og i folkeskolen, kan uden nogen form for folkeskolerelevant didaktisk uddannelse ansættes til at undervise lærerstuderende i, hvordan de skal agere i folkeskolen.

Danskfagets Forenklede Fælles Mål blev et makværk, der ikke hænger sammen med Folkeskolens Formål, fagets formål, vejledningen og prøverne. En lukket, håndplukket gruppe levede fuldt ud op til målstyringsfanatikeres og moderniseringsstyrelsens forventninger om formulering af kompetencer, beskrivelse af viden og færdigheder, som er egnet til testning og målstyring. Der var ingen dialog med hele danskmiljøet uden for udvalget. Ikke engang Dansklærerforeningen, som er dansklærernes fælles stemme, blev involveret. Samtidig kan lærerne kontrolleres med nationale tests. Ingen dialog.

Opgavebesvarelserne til afgangsprøven i skriftlig dansk vurderes nu af  eksterne censorer, mens elevernes dansklærere ikke er involveret i evaluering af deres egen undervisning i et langt, mangeårigt undervisningsforløb. Hvorfor?  Moderniseringsstyrelsen ville spare. En helt uacceptabel måde at evaluere på, hvor elevernes dansklærer er koblet fra og ikke har lejlighed til at deltage i evaluering af egen undervisning og opponere over for urimeligheder. Et eksempel på økonomistyret, inkompetent evaluering uden dialog.

Eksterne faggrupper som fysioterapeuter, psykologer, læger, smarte konsulentfirmaer osv. osv. vil hellere end gerne erobre land i folkeskolen med forenklede sandheder. De har lige løsningen på skolens problemer ud fra deres snævre synsvinkel og vil gerne have plads og penge til deres faggruppe. De kan meget bedre finde ud af at undervise end lærerne.

Mange skoler og skolevæsener spilder i den forbindelse en masse penge, som kunne være brugt til mere tid til at forbedre lærernes og elevernes arbejdsforhold, til tid til refleksion  og til at skabe mere luft til spændende, faglig undervisning. Hellere tid til lærernes forberedelse, litteraturundervisning i oplevende og slentrende tempo og spændende faglige og tværfaglige projekter end kurser i social adfærd og mindfulness og andre reparationsøvelser.

Jeg deler afgjort den bekymring Benny Bang Carlsen gav udtryk for i en kommentar til mit debatindlæg med titlen ”Har du en ph.d.? Er du peer reviewet heavy or light? Eller er du bare en skide folkeskolelærer?”

”De nye uddannelsesreformer får også konsekvenser for lærernes professionsudøvelse. Fx bliver lærerrollen ifølge Ball(2003) genfortalt i nye narrativer, hvor den ”refleksive og uafhængigt tænkende lærer” erstattes af den ”teknisk kompetente lærer”, som arbejder med læringsmålstyret undervisning og digitale læringsplatforme. For mig at se er det disse nye tendenser, som afspejler sig i den nye folkeskolereform, som sætter de nye standarder for forskning i praksis, og som lænker lærerne til præskriptive læreplaner og præskriptiv evidensforskning (big data), som ikke umiddelbart er omsættelig  og overførbar til lærernes komplekse hverdagspraksis”.

Enig.

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.498 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
140 andre er allerede tilmeldt