Blog
2   8

Vejledende mål kan skabe en helt ny folkeskole

Abonner på nyt om Mette Frederiksen i dit personlige nyhedsbrev.


De 3.170 færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende. I næste uge fremlægger Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe vores anbefalinger til, hvilke konsekvenser den politiske beslutning kan og bør få. Beslutningen kan meget vel betyde et afgørende dødsstød til den rigide målstyring og en stor mulighed for - for alvor - at vende de sidste års politisk-pædagogiske strømninger.

Der er store forandringer på vej. Med den politiske beslutning om at gøre færdigheds- og vidensmålene vejledende er der lagt op til en helt anden pædagogisk og didaktisk tænkning end den, vi har set de sidste efterhånden mange år.

Artiklen fortsætter under banneret

Kan ændre praksis markant

Skeptikere mener, at den politiske beslutning aldrig kommer til at få praktisk betydning ude på skolerne. Det er jeg ikke enig i. Et meget omfattende apparat er sat i gang, og opgaven er at implementere ændringerne helt ude i 4b’s og 7a’s klasselokale en mandag morgen i august.

Politikerne ønsker med deres beslutning, at man i folkeskolen bevæger sig væk fra den rigide målstyring. De øvrige elementer i folkeskolens målhierarki skal fylde mere i undervisningen. Det handler om skolens formål, fagenes formål, kompetencemålene og færdigheds- og vidensområderne. Man understreger altså, at undervisning i folkeskolen ikke alene skal udspringe af helt snævre læringsmål, men i højere grad af overvejelser over, hvad hele formålet med skolen, faget og undervisningsforløbet skal være.

Elevernes udbytte udvides

Eleverne får et andet udbytte af deres skolegang, når skolens og fagenes formål fylder mere. Nu handler det ikke bare om at få eleverne til at lave bl.a. en kompositionsbeskrivelse og en sproglig analyse af HC Anderens Fyrtøjet, tjekke om de kan eller ikke kan og indtaste resultatet i en læringsplatform. Når formålet træder tydeligere frem, er læreren nødt til også at overveje, hvilken forbindelse der kan skabes mellem det faglige stof, Fyrtøjet, og eleverne. Hvad sker der, når eleverne spejler deres egne erfaringer og tilværelsesforståelser i eventyrets tema og budskab? Hvad betyder eventyret for elevernes forståelse af sig selv og verden? Hvordan formidles eventyret, så det bibringer eleverne en æstetisk oplevelse og forståelse?

Formålet ændrer undervisningens fokus

Formålet sætter et andet fokus i undervisningen, end den stramme læringsmålstyring har gjort det. Elevernes udbytte udvides, og i mine øjne ser det ud til, at vi nu – endelig – kan vende tilbage til en folkeskole, hvor der både er plads til den kortsigtede, målbare læring og til den undervisning og læring, der udvider horisonter, præger elevernes subjektive verden og sætter fag og stof ind i meningsfulde sammenhænge.

Grib mulighederne for at lave lokale forandringer     

Der er muligheder for store forandringer allerede fra starten af det kommende skoleår. Hold øjne og ører åbne, for der vil være masser af inspiration at hente til at udvide og ændre fokus for undervisningen. Vi kan skabe en helt ny folkeskole – eller vende tilbage til nogle af tidligere tiders helt afgørende pædagogiske og didaktiske værdier.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ