Blog
6   9

Ellers har de jo ikke en chance!

Abonner på nyt om Alinea i dit personlige nyhedsbrev.


Når mere end 30 procent af eleverne på 8. årgang ikke kan erklæres uddannelsesparate, er der akut brug for at gå nye veje i den danske grundskole.

Jeg får ondt i maven, når jeg læser statistikken for uddannelsesparathedsvurderinger. Hvordan er vi kommet dertil, at vi står med en skole, hvor en tredjedel af eleverne i 8. klasse tilsyneladende ikke lykkes? For mig at se er der et enormt behov for at gå nye veje i undervisningen, for vi har en kæmpe gruppe elever, som aldrig for alvor har fået udfoldet deres læringspotentiale.

Artiklen fortsætter under banneret

Intensive læringsforløb – vi kan hjælpe mange flere

Målet må være, at flest mulige elever trives, oplever en lyst til at lære og udvikler sig fagligt gennem hele skoletiden. Det mål kan nås ad flere veje. En af dem er intensive læringsforløb, som er en undervisningsform, der har potentiale til at hjælpe mange af de elever, som kæmper med deres skolegang.

Gennem de seneste år har jeg set mange hundrede fagligt udfordrede elever løfte sig markant med intensive læringsforløb. Og dette samtidig med, at de er vokset som mennesker og har styrket deres personlige og sociale kompetencer.

Når noget tilsyneladende virker rigtig godt for denne elevgruppe, er der god grund til at bruge de efterhånden mange erfaringer til at løfte mange flere.

En høj grad af differentiering, bevægelse og variation

I intensive læringsforløb sættes der ind med en fokuseret undervisning, som foregår i et afgrænset tidsrum. Der arbejdes målrettet med at fylde elevens faglige huller, og der arbejdes med en høj grad af differentiering, bevægelse og variation i undervisningen, både hvad angår det faglige niveau og i tilgangene. Alle elever skal opleve mestring og at blive udfordret på nye måder.

Pædagogikken i intensive læringsforløb er ressourcebasseret og anerkendende, og selvom det for mange lærere ikke er nyt, opleves det for mange elever som en markant anderledes måde at blive mødt på. Elevernes egne oplevelser og erfaringer har værdi, og disse sættes i centrum for elevernes videre læring.

Fornyet lyst til at lære

Dykker man ned i forskningen opleves intensive læringsforløb som en succes af både elever, lærere og forældre. Og der måles flot faglig fremgang, samtidig med at eleverne oplever en fornyet lyst til at lære. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at intensive læringsforløb har potentiale til at hjælpe mange flere af de elever, som i dag ikke oplever succes i mødet med skolen.

Intensive læringsforløb er ikke en ny pædagogik. Det er forfining af den undervisning, som allerede finder sted i rigtig mange klasseværelser rundt om i landet. Når intensive læringsforløb alligevel har så stor succes, skyldes det i høj grad, at der trykkes ekstra på speederen i forhold til kendte pædagogiske greb som fx differentiering og variation.

Den gode nyhed er dermed også, at vi allerede ved, hvad der skal til for at sikre mange flere elever succes i mødet med skole og uddannelse.

Tilføjet 15/6: Du kan få mere viden og inspiration til jeres intensive læringsforløb i Frans Ørsted Andersens artikel på blivklog.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.124 andre er allerede tilmeldt