Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Erik Svinding Olsen 1984
Mel.: Kai Normann Andersen: Den gamle skærslippers forårssang.
1
Nu lokker atter de lange veje
Til Katmandu eller København.
Den sidste unge er gået hjem nu,
og ingen føler det mindste savn.
Nu har vi glemt vore kontroverser,
og vi har lukket den sidste bog.
Snart starter bilen, snart letter flyet,
snart lyder fløjten til første tog.
2
Nu har vi spidset den sidste blyant
og tænker bare på strand og klit.
Vi si'r på gensyn til vores skole,
og glemmer alt om det gamle skidt,
som vi har knoklet med hele året.
Nu får det lov til at samle rust.
Vi gider ikke fler’ dumme unger.
Nu ka’ de rende os til august.
3
Vi spænder taskerne fast på cyklen,
og drøner ud i den fri natur.
De næste uger vil vi sgu’ blæse på
skema, klokke og vækkeur.
Nu skal der hviles og samles indtryk
og lades op og bestilles vin
og spilles tennis og sejles kano og
være tid til et lille grin.
4
Nu er det slut med at regne rigtigt.
Nu sdaver vi som en brægge tarm.
Nu legger Odense midt i Skåne.
Nu ve vi egge ha mere larm.
Nu ve vi sønge og ha det dajli.
Nu ska di ordblinne holde fri.
Nu ve vi blæse på ordgrafien,
å så må fem være li mæ ti.
5
Nu ska der Vandres i norKse fjelle.
Nu skal der vancykles På en sø.
Nu ska der ligges på noen stranne.
Nu ska der ses Napoli og dø.
Nu ska vi danse å kysse pier,
å nu ska drengene ha et kram.
Nu ska vi svæve på røde skyer,
som om vi vejede åte gram.
6
Og når det hele er godt på afstand,
Og ingen tænker på bog og børn,
Så kommer helt af sig selv de kræfter,
som kræves af os til næste tørn.
Og til august, når vi er tilbage,
og si’r goddag til hver gammel ven,
så er der kun et par hundred’ dage,
til vi ka’ syng’ den her sang igen.
(3. udgave 2018)
