Lærer til lærer

Buzzons contre le sexisme

”Buzzons contre le sexisme” er en video-konkurrence i Frankrig for skoleelever og unge under 25 år lavet af portalen matilda.education. Nu bliver kategorien FLE – Français Languge Etrangère introduceret, og fra september 2018 starter tilmeldingerne til næste års konkurrence, hvor også danske franskelever kan være med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Video-konkurrencen ”Buzzons contre le sexisme” har kørt i 7 år, og dette års vindere er netop blevet kåret. Konkurrencen inviterer elever og unge op til 25 år til at komme med deres bud på at bekæmpe kønsstereotyper og sexisme.

En video skal vare mellem 2 og 6 minutter og kan være ”sjov, oprørsk, skør, utopisk, skarpsindig…” Der er forskellige alderskategorier, man kan tilmelde sig som klasse eller som individ og nu også i kategorien FLE - Fransk som fremmedsprog – hvor danske franskelever kan deltage.

Det er den franske portal matilda.education som afholder konkurrencen, og via den man kan tilmelde sine elever fra september 2018. Deadline for indlevering af videoer er marts 2019 og videoerne kåres i maj/juni 2019.

Det er foreningen v.ideaux , som i februar 2017 oprettede hjemmesiden matilda.eudcation, hvor entusiastiske undervisere og andre fagfolk bidrager til og organiserer hjemmesiden. Matilda.education – med undertitlen Vivre l’égalité har p.t. omkring 90 korte videoer om køn og ligestilling inddelt efter fag og klassetrin. På alle videoer kan man sætte franske undertekster på, og nogle af dem kan bruges til de ældste klasser i folkeskolen og i gymnasiet.

Siden 2011 har mere end 7000 skoleelever og unge bidraget med videoer. Dette års vindere i de forskellige kategorier er netop blevet kåret. Se videoerne her:

Les palmères saison 7 (2017- 2018)

I Frankrig er ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af stereotyper og sexistiske fordomme skrevet ind i skoleloven. Det har betydet, at gennem de senere år, har der været stort fokus i undervisningsverden i kampen mod stereotyper og sexisme, og også lærere og pædagoger bliver oprustet. Kort sagt: Vi kan lære af franskmændene og -kvinderne, og jeg håber på at kunne få matilda.edcuation til disse breddegrader!

På hjemmesiden kan man læse, at navnet Matilda er valgt af foreningen og tænkt som en "anti-dote" mod den såkaldte Matilda-effekt: Matilda Joclyn Gage var en amerikansk suffragette og slavemodstander, der tilbage i slutningen af det 19.århundrede beskrev, at kvindelige forskeres landvindinger blev negligeret og i stedet overtaget af mænd.

Læs mere om konkurrencen i vedhæftet fil:

Powered by Labrador CMS