Viden skabes i elevernes indbyrdes dialog og i dialogen mellem lærer og elever, derfor må læreren forsøge at skabe et miljø i klassen, så elever og lærer kan forholde sig til og bygge videre på hinandens udsagn, siger Camilla Jensen med afsæt i den norske uddannelsesforsker Olga Dysthes arbejder. Især i samspillet mellem eleverne sker der for alvor noget, fordi der er særlige potentialer forbundet med, at to ligestillede lærer af hinanden, skriver hun i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved UC Nordjylland.

Camilla Jensen har ofte bedt elever diskutere fagligt indhold i par eller grupper, men igen og igen har hun oplevet, at det er vanskeligt at få samtalerne til at lykkes. Det skyldes, siger forsker Mads Haugsted fra DPU, at mange elever mangler grundlæggende mundtlige kundskaber.

"Det er problematisk, fordi de er nødvendige for, at elever kan indgå i læringsfremmende mundtlige fællesskaber. Her bliver danskfaget helt centralt, fordi dets genrer og sprogarbejde kan tilbyde en stor bevidsthed om mundtlighed", skriver Camilla Jensen og refererer fagformålet, hvor der står, at eleverne skal arbejde med gensidigt supplerende måder at undersøge, forstå og anvende sproget på ved at kommunikere med krop, stemme og sprog. Faget skal kvalificere elevernes mundtlige kompetencer. Men det er ikke tilstrækkeligt, hvis man som lærer ønsker at skabe et rum, hvor eleverne i par- og gruppearbejde kan fungere som læringsresurse for hinanden, mener hun.

Selvregulering og poetry slam

Der skal fokus på elevernes "selvregulerede læring", skriver hun, og definerer det som "en aktiv, konstruktiv proces, hvori lærende sætter mål for deres læring og dernæst forsøger at overvåge, regulere og kontrollere deres kognition, motivation og adfærd styret og begrænset af deres mål og de kontekstuelle komponenter i deres omgivelser".

Selvreguleret læring er også sociale og kommunikative processer, hvorfor elever lærer retningslinjer for god dialogisk praksis, derfor må de opøves i at tage del i egne og klassekammeraters læreprocesser. Men "hvilke didaktiske tiltag kan fremme elevers evne til at kontrollere og fastholde egen læreproces, så et læringsfremmende elevsamarbejde bliver en realitet", spørger hun og opstiller følgende problemformulering: "Hvordan kan et fagligt fokus på mundtlighed i udskolingens danskfag kvalificere elevers evne til at indgå i dialog med henblik på at styrke deres selvregulerede læring?"

Projektets empiriske undersøgelser er foretaget i en 7. klasse, hvor Camila Jensen i praktik underviste seks uger i dansk. Klassen har 20 elever, 7 piger og 13 drenge. Undervisningen havde fokus på at kvalificere elevernes mundtlige kompetencer og at øge elevernes bevidsthed om læreprocesserne. Den første uge handlede om mundtlig kommunikation, og i de næste fem uger hed overskriften poetry slam.

I projektet fortolker Camilla Jensen elevernes udtalelser i interview, spørgeskemaer, refleksionsvideoer og evalueringsskemaer og inddrager udvalgt teori for at forstå sammenhængene. Efter en omfattende analyse konkluderer hun, at særligt det procesorienterede arbejde med elevernes mundtlige tekst så ud til at fremme læringen. Men det er også vigtigt, "at eleverne rustes til at tilpasse deres sprog og indhold til forskellige kontekster og til modtageren, fordi det kan kvalificere deres evne til at indgå i dialog, hvor samme områder er centrale", skriver hun. Det faglige arbejde med mundtlighed er en god investering, fordi den danner grundlag for mere elevdialog. Men det kræver, at eleverne opfatter hinanden som resursepersoner, og at arbejdet organiseres, så de samarbejder seriøst og rent faktisk indgår i dialog om et fagligt stof, siger hun.

At styrke elevernes selvregulerede læring kræver tålmodighed og hårdt arbejde af både elever og lærere, konkluderer Camilla Jensen og understreger, at hendes projekt selvfølgelig ikke giver endelige svar på, hvordan det gøres. Men det kan bidrage med anvisninger, der er funderet i projektets undersøgelser, mener hun.

Eleverne skulle hver dag skrive en læringslog for at udvikle deres egne vurderinger af arbejdet og for at øge deres forståelse af læringen, men det blev ikke en ubetinget succes. For selv om den skriftlige læringslog har en række potentialer, for eksempel som redskab til refleksion og dialog, blev elevernes manglende motivation udslagsgivende, fortæller Camilla Jensen.

Det så helt anderledes ud, da læringsloggen blev udført som mundtlige dialoger mellem klassekammerat, for dér oplevede de at være resursepersoner for hinanden. "Arbejdet med læringslog fik altså stor betydning for elevernes evne til at indgå i dialog og til at forholde sig til egen læring", skriver hun.

"Ikke alle elever kunne i min praktik lave egne læringsmål, men alle kunne være med til at formulere succeskriterier og på den måde få ejerskab over deres læring. I den proces er feedback fra klassekammerater og læreren vigtigt", hedder det i Camilla Jensens projektkonklusion.

Fem handleanvisninger

På baggrund af projektets undersøgelser har Camilla Jensen opstillet fem handleanvisninger eller fokuspunkter, der skal støtte hende, når hun i fremtiden skal arbejde med at kvalificere elevers muligheder for at indgå i dialoger, der kan at styrke deres selvregulerende læring. Overskrifterne lyder:

1. Anvend sproget som et redskab til kommunikation,

2. Arbejd med elevernes viden om læringsstrategier,

3. Etablér elevdialoger,

4. Skab rum for par- og egenvurdering,

5. Ret fokus mod processen.

Læs handlevejledningerne og se hele projektet her: