Du skal ikke synes, men vide!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med udgangspunkt i det såkaldte rejseholds undersøgelser er det fremført, at »Lærerne underviser, uden at vide hvad der virker - de synes for meget og ved for lidt«.

Skråsikkert fremføres denne påstand - efter besøg på en række skoler synes rejseholdets leder, at det er virkeligheden!

Og sådan har det været længe - det har myldret med synsninger om folkeskolen og al dens væsen. Efter få dages besøg i Danmark rejste nogle OECD-specialister hjem for derefter at eftersende flere hundrede synsninger om den danske folkeskole i form af såkaldt anbefalinger. Helt ligesom Søndergaard og co., der uden reel viden påstår, at forældrene synes at være utilfredse med folkeskolen i lyset af den stigende tilslutning til de private skoler, selvom stort set alle skolelukninger medfører forsøg på at oprette folkeskoleidentiske friskoler. Og sådan bliver det ved. Man synes, at små skoler ikke er så gode som store, og at de er for dyre - helt uden videnskabelig viden eller erfaringsbegrundet indsigt. Man synes, at elevplaner vil forbedre undervisningen og inddrage forældrene mere i skolens liv, selvom udarbejdelsen af en elevplan, der omfatter alle folkeskolelovens 22 delformål, er en teknisk umulighed. Man synes, der er for mange børn i specialklasser og specialskoler, og man synes, at klassekvotienten er uden betydning for undervisningseffekten. En lærer i rejseholdet er i løbet af fire måneder blevet klogere, så hun nu synes, at de nationale testresultater skal offentliggøres, selvom anerkendt forskning gør det evident, at det vil gøre skade. I kommunerne er der lagt op til en massakre på dansk skolekultur med stribevis af skolenedlæggelser, sammenlægninger til storskoler og lærerfyringer - fordi man synes, at skolerne blot er struktur og økonomi, og derfor ikke behøver at undersøge, hvad lokalskolen måtte betyde for børnene hvad angår nærhed og overskuelighed, eller hvilke udviklingsmuligheder forældrene og lærerne ser i en styrkelse af sammenhængen mellem skolekultur og lokalsamfund.

Rejseholdet og undervisningsministrene synes, det vil være godt, hvis skolens evalueringskultur blev forbedret, selvom danske skoleelever er gennemtestede med meget kvalificerede diagnostiske test og prøver. Statsministeren synes, at alle skal kunne læse efter 2. klasse, selvom det videnskabeligt kan påvises, at det er en umulighed, og man synes, at der skal være frit skolevalg mellem folkeskolerne uden at undersøge effekten af etableringen af en sådan shoppekultur. Man synes, at det er godt med profilskoler og niveaudeling, selvom det allerede i 50'erne blev påvist, at anvendelsen af kompetitive arbejdsmål med indbyrdes konkurrence gav dårligere resultater end anvendelsen af kooperative arbejdsmål med indbyrdes samarbejde.

Hvad får rejseholdet og alle de andre til at tro, at der findes en facitliste af objektiv karakter for al undervisning? Den undervisning, der fordrer ændringer i hele den didaktiske proces ved ændringer i klassekvotienten, elevsammensætningen, akut opståede AKT-problemer ...

Hvorfor anerkender rejseholdet og alle de andre kloge ikke lærernes erfaringsbegrundede indsigt? Hvorfor kræver de kloge evidens, når de ikke selv kan levere den, men vælger synsningens laveste fællesnævner, som TV2 synger det ud.

Hvordan kan det være, at lærerne skal vide, når alle de, der vil lave skolen om, kan nøjes med at synes?

»Hvordan kan det være, at lærerne skal vide, når alle de, der vil lave skolen om, kan nøjes med at synes?«