Folkeskolereform
14   20

Lovbrud: Skoler søger i stor stil om forkortet skoledag for flere klasser ad gangen

Skoler kan få lov at forkorte skoledagen for en bestemt klasse, hvis særlige forhold taler for det. Alligevel søger skolerne i over 80 procent af tilfældene for flere klasser ad gangen. Det afslører en aktindsigt, som Danske Skolelever har fået hos kommunerne.

Halvdelen af skolerne har fået lov at forkorte skoledagen for udvalgte klasser i dette skoleår. Det viser en aktuel opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Artiklen fortsætter under banneret

Opgørelsen fortæller ikke noget om, hvor mange klasser det omfatter, men på baggrund af en aktindsigt med svar fra foreløbig 89 kommuner kan Danske Skoleelever, DSE, dokumentere, at skoler fra 77 kommuner i de to seneste skoleår har fået godkendt 1.245 ansøgninger.

DSE's tal

  • Antal kommuner gennemgået: 89
  • Antal kommuner, der har ansøgt: 77
  • Ansøgninger sendt: 1.334
  • Godkendelser: 1.245
  • Afslag: 79
  • Godkendte med flere end en klasse på ansøgning: 474
  • Afslag med flere end en klasse på ansøgning: 64
  • Godkendte med en individuel konkret vurdering: 222
  • Godkendte med ens ansøgninger: 579

Rammeforsøg og specialklasser er ikke medtaget i statistikken

Reelt dækker tallet over mange flere klasser, for selv om en skole kun kan søge om lov til at veksle understøttende undervisning til fagtimer med ekstra undervisere på for konkret klasser, søger de i stor udstrækning for hele årgange ad gangen. Kun 222 klasser er således blevet godkendt på baggrund af en individuel konkret vurdering af, at klassen har behov for en kortere skoledag. Det svarer til knap 18 procent af de 1.245 godkendte ansøgninger.

"I vejledningen for lovgivningen er det præciseret ret firkantet, at skolen skal lave et konkret skøn for hver enkelt klasse, den søger for. Skolen skal altså kunne sige, hvorfor lige netop 8. a har behov for at en kortere skoledag", siger Jakob Bonde Nielsen, formand for DSE.

Nogle skoler laver bunkeansøgninger for hele årgange

Skolerne bryder loven på to måder. I den ene sender skolerne en fælles ansøgning for en hel årgang.

"Vi har flere hundrede eksempler på, at skoler har søgt til for eksempel 8. a, 8. b og 8.c, selv om der skal være tale om tre selvstændige skøn, for at man kan vurdere, om der er tale om tre særlige tilfælde. Og det skal der være fra 4. til 9. klasse, mens kravene er løsere i indskolingen", siger Jakob Bonde Nielsen.

Helt nøjagtig har DSE kortlagt, at 474 af den slags ansøgninger er blevet godkendt, men da nogle skoler søger om nedsat skoledag for en hel årgang uden at fortælle, hvor mange klasser der er på årgangen, kan DSE ikke sige, hvor mange klasser der har fået nedsat skoletiden på det grundlag.

Det er dog ikke alle kommuner, som godkender den slags ansøgninger. 64 ansøgninger har således fået afslag, viser aktindsigten.

Andre skoler sender kopier af den samme ansøgning

I den anden model har skolen ganske vist sendt to individuelle ansøgninger til godkendelse, for eksempel for hver klasse på en årgang. Men skolen har tydeligvis kopieret ansøgningen, da ordlyden er identisk.

Folkeskolelovens paragraf 16 b

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden og i helt særlige tilfælde og op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Fraviges bestemmelserne om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

"Det ser vi relativt hyppigt, nemlig i 579 ansøgninger. Når vi lægger tallene fra de to former sammen, kommer vi op på, at der er sket et lovbrud i over 80 procent af godkendelserne, mens kun omkring 20 procent er baseret på et konkret skøn om, at den enkelte klasse har brug for timer med to voksne i undervisningen til at give ekstra støtte til nogle elever", siger Jakob Bonde Nielsen.

Klokketimer afgør ikke, om skoledagen føles lang

DSE har ingen problemer med, at skolerne kan søge om kortere skoledag for bestemte klasser, understreger formanden.

"Det er en god paragraf, men det er en problem, at så mange skoler ikke søger ud fra et konkret skøn. For os er det ikke det vigtigste med teknikaliteter og forvaltningsmæssig prakis, men at eleverne får den undervisning, de har har krav på. Der, hvor man lykkes med den understøttende undervisning, bliver skoledagen bedre. Derfor vil vi have den til at fungere, og så er det ærgerligt, hvis skoler forkorter skoledagen, hvor en kortere skoledag er formålet for sig selv", siger Jakob Bonde Nielsen.

Han henviser til undersøgelsen 'De yngste elevers hverdag i folkeskolen', som Undervisningsministeriet udgav for nylig. Den viser blandt andet, at også der hvor man har forkortet skoledagen, føles skoledagen lang.

"Det er ikke antallet af klokketimer, som afgør, om skoledagen føles lang, men derimod om undervisningen er spændende, motiverende og varieret", siger Jakob Bonde Nielsen. 

Ministeret på vej med en undersøgelse efter rigsrevisor-kritik

DSE's kortlægning fortæller ikke noget om, hvorvidt skolerne opfylder kravet om, at der skal to undervisere på i nogle af de fagfaglige timer, når de forkorter skoledagen.

Det er hverken Annette Lind, undervisningsordfører i Socialdemokratiet, eller hendes kollega i Venstre, Anni Matthiesen, overbevist om altid sker, fortalte de til folkeskolen.dk i forgårs. Annette Lind har derfor valgt at spørge undervisningsminister Merete Riisager (LA) til sagen.

"Jeg tvivler på, at den understøttende undervisning veksles til to voksne alle steder. Derfor spørger jeg til det, så vi kan være sikre på, hvad der sker", sagde Annette Lind.

Det er Merete Riisager allerede ved at undersøge. Det sker på baggrund af Rigsrevisionen, som i februar i år rejste kritik af, at kommunalbestyrelserne hovedsageligt har givet dispensation til at forkorte skoledagen på mellemtrinet og i udskolingen, selv om den mulighed først og fremmest er tiltænkt indskolingen.

Undersøgelsen offentliggøres i løbet af sommeren.

Riisager skal svare på, om hun vil droppe de lange skoledage  

Annette Linds spørgsmål bliver ikke det eneste, Merete Riisager skal forholde sig til i sagen.

I en blog på jyllands-posten.dk jubler gruppeformand Christina Egelund fra Liberal Alliance over, at halvdelen af landets skoler har droppet den lange skoledag, der fulgte med skolereformen.

"Vi skal ikke låse eleverne til skolepulten, hvis de ikke bliver dygtigere af det. Sådan må det være", skriver hun blandt andet under overskriften "Drop de lange skoledage".

Blogindlægget har fået Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, til at spørge Merete Riisager, om hun er enig med sin gruppeformand og sit eget parti i, at de lange skoledage skal droppes.

Du kan læse Jakob Sølvhøj og Annette Linds spørgsmål via disse link:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ