Paragraf 16 b i folkeskoleloven gør det muligt for skoler at afkorte skoledagen ved at veksle understøttende undervisning til timer i for eksempel dansk og matematik med to undervisere på. Den mulighed benytter flere og flere skoler med specialundervisning sig af.

"Der er sket en markant stigning i antallet af skoler med specialundervisning, der har godkendelse til at afkorte skoledagen for specialklasser", skriver Undervisningsministeriet i en opgørelse over undervisningstimerne for specialundervisning i indeværende skoleår.

Mens 173 folkeskoler med specialklasser fik godkendelse til at afkorte skoledagen i skoleåret 16/17, er tallet steget til 223 skoler i år. Altså 50 flere skoler svarende til en stigning på knap 30 procent.

Tilsvarende benytter flere specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder sig af muligheden. Her er der sket en stigning fra 60 skoler i 16/17 til 73 skoler i indeværende skoleår. Det svarer til en stigning på lidt mere end 20 procent.

At en skole får lov at forkorte skoledagen betyder ikke, at den må gøre skoledagen kortere for alle klasser. Skolen skal hver gang søge om godkendelse hos kommunalbestyrelsen for konkrete klasser.

Aftale om kortere skoledag behøver ikke være et brud på reglerne

I begyndelsen af skoleåret foretog Landsforeningen Autisme en rundspørge blandt 784 forældre for TV2/Fyn. Her svarede 45 procent, at deres barn er på nedsat skoletid, og 37 procent af forældrene fortalte, at de har en særlig aftale med skolen om kortere skoledage.

Det behøver ikke være ulovligt, når specialskoler forkorter skoledagen

Det fik tv-stationen til at bringe en artikel på sin hjemmeside under overskriften 'Specialskoler føler sig tvunget til at bryde reglerne'. Men den konklusion behøver ikke være korrekt, sagde Jesper Juel Pedersen til folkeskolen.dk i august 2017. Han er skoleleder på Djurslandsskolen ved Grenaa og formand for Samrådet af Specialskoleledere.

"Hvis der er særlige grunde til, at en elev ikke kan være lang tid i skole, kan vi veksle understøttende undervisning til nedsat skoletid, så jeg vil tro, at det er afstemt med den lokale PPR, når folk i rundspørgen svarer, at de har en aftale med skolen om kortere skoledage. Især for elever med autisme kan det være udtrættende med lange skoledage", sagde Jesper Juel Pedersen.

I hvert fald viser ministeriets nye tal, at et stigende antal skoler følger reglerne.

De fleste overholder reglerne om den samlende undervisningstid

Størstedelen af de skoler med specialundervisning, som ikke har fået dispensation til at forkorte skoledagen, overholder bestemmelserne for undervisningens samlede varighed. Det viser en anden del af opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Det vil sige, at eleverne i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen som minimum har henholdsvis 1.200, 1.320 og 1.400 timer i løbet af et skoleår:

• I indskolingen overholder mellem 98 og 99 procent af skolerne minimumstimetallene.
• På mellemtrinnet er andelen en anelse lavere med 97 procent.
• Andelen er lavest for udskolingen, hvor mellem 94 og 96 procent overholder det faste timetal for undervisningens samlede længde.

De fleste skoler overholder også minimumstimetallene for fagene

På samme måde overholder de fleste skoler minimumstimetallene for den samlede fagdelte undervisning:

• Andelen er højest for indskolingen, hvor den ligger omkring 99 procent.
• Andelen er lavere på mellemtrinnet, hvor den falder fra knap 96 procent i 4. klasse til 94 procent i 6. klasse. 5. årgang skraber dog bunden med 93,8 procent.
• I udskolingen svinger den fra 93,1 procent i 7. klasse til 92,9 procent i 9. klasse. Lavest ligger 8. klassetrin, hvor 92,7 procent af skolerne med specialundervisning tilbyder undervisning, som stemmer overens med minimumstimetallet.

Du kan læse Undervisningsministeriets opgørelse af undervisningstimerne i specialundervisningen i skoleåret 2017/2018 via dette link: