Digitalt kørekort skal forhindre netmobning

Sociale medier og tilstedeværelsen online får en stadig større rolle i ungdomslivet. Men når kommunikationen mellem unge på Facebook, Snapchat eller Instagram går galt, sætter det også sine spor i offlinelivet. En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at 30 procent af de ældste folkeskoleelever oplever, at der foregår mobning på de sociale medier. Derfor vil Danske Skoleelever og televirksomheden TDC iværksætte et undervisningsforløb, hvor 30.000 elever i 4.-6. klasse det næste halvandet år skal tage et såkaldt digitalt kørekort om god tone på nettet, teknologiforståelse og onlinesikkerhed. Målet er at sikre et godt digitalt fællesskab og informere eleverne om, hvordan de kan sikre sig selv online. Forløbet er gratis tilgængeligt på kampagnens hjemmeside. Se mere på wifive.dk

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.