Blog
0   15

Jeg græmmes – og er alligevel fortrøstningsfuld

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


I de seneste år er videreuddannelsesmulighederne i tysk blevet beskåret i hele landet.  I nedenstående blog nævnes endnu en beskæring i brugen af tysk.  Hertil kommer at Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler, i et debatindlæg i Politiken Skoleliv betoner, at ”Regeringens sprogstrategi er utilstrækkelig”. Det er på tide, politikerne råber vagt i gevær, hvis tysk som nabosprog skal styrkes - eller tør man sige reddes.

Tysk erstattes af engelsk på teologistudiet

Artiklen fortsætter under banneret

På grænseforeningens hjemmeside kunne man den 28. maj 2018 læse overskriften ”Tysk erstattes af engelsk på teologistudiet” (https://www.graenseforeningen.dk/tysk-erstattes-af-engelsk-pa-teologistudiet#.WwxFMBZ5PYV)

Under overskriften udtaler Carsten Selch Jensen, prodekan på Det Teologiske fakultet, KU til Kristeligt dagblad bl.a.: ”Der bliver lukket døre til en meget rig fortid med mange stærke kulturelle påvirkninger fra Tyskland” og uddyber: ”De yngre studerende i dag er generelt ikke særlig gode til tysk, og det afskærer dem fra at læse teologer som Barth, Bultmann, Bonhoeffer og Luther på originalsproget, hvilket vi foretrækker. Det betyder ikke, at det tyske forsvinder fra den ene dag til den anden. Men på et tidspunkt vil det blive svært at forstå traditionen”.

Professor emeritus i kirkehistorie på AAU uddyber spørgsmålet: Hvorfor er de tyske teologiske tekster så vigtige?: ”Indflydelsen skyldes dels, at Tyskland er vores naboland, og dels, at vi har vores lutherske tradition derfra. Men vi kommer heller ikke udenom, at Tyskland i alle kirkehistoriske perioder – om det er pietismen eller under det 19. århundredes teologiske strømninger – har haft en førende rolle i europæisk åndshistorie.”

Der anes dog en lille forhåbning for fremtiden: På Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet vil man nu forsøge at gøre noget ved det manglende kendskab til det tyske. Der vil blive afholdt temadage, foredrag og undervisningsforløb for at styrke kendskabet til tysk sprog, historie og kultur, oplyses det i artiklen.

Jeg græmmes over holdningen til faget tysk i forbindelse med teologistudiet og har samtidig forhåbning om, at det vil være muligt at råbe politikerne op på længere sigt.

Skoleliv: Regeringens sprogstrategi er utilstrækkelig

I Politiken Skoleliv udtaler Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler i et debatindlæg under overskriften: ”Regeringens sprogstrategi er utilstrækkelig” den 31. maj 2018 bl.a.: ”De sproglige og interkulturelle kompetencer bør fylde endnu mere i læreruddannelsen, hvis nutidens børn og unge skal kunne finde hoved og hale i den kakofoni af indtryk, der er vores verden” Indlægget kan i sin fulde længde læses her: https://skoleliv.dk/debat/art6548308/Regeringens-sprogstrategi-er-utilstr%C3%A6kkelig?utm_campaign=skoleliv&utm_content=01-06-2018&utm_medium=newsletter&utm_source=skoleliv

Fremtidens iværksættere taler ikke nødvendigvis engelsk

I indlægget uddyber Stefan Hermann således: ”Fremmedsprog handler nemlig om meget andet end at kunne bestille en croissant på fransk. Sprog er nøglen til verden i mere end én forstand. Fremtidens iværksættere taler ikke nødvendigvis engelsk”. Han understreger, at det er nødvendigt at starte i begyndelsen af fødekæden, som det også præciseres i Den Nationale Sprogstrategi. Her er det bærende initiativ et Nationalt Center for Fremmedsprog (læs evt. blogindlægget: ”Vi var så forventningsfulde” (https://www.folkeskolen.dk/635613/vi-var-saa-forventningsfulde), hvor det understreges, at vi stadig venter på oprettelsen af centret og på den følgegruppe, der skal følge op på de i strategien angivne arbejdsområder.

Satsning på fremmedsprog

Om satsningen på fremmedsprog via den Nationale Sprogstrategi udtaler Stefan Hermann: ”Satsningen er god og nødvendig, men også utilstrækkelig. Der er fra regeringens side ingen støtte til de ofte meget små sprogmiljøer, der allerede findes på læreruddannelserne og professionshøjskolerne.

Hermed misser man muligheden for at gøre noget i begyndelsen af fødekæden. Og uden stærke fremmedsprogsmiljøer vil færre lærerstuderende vælge fransk eller tysk som undervisningsfag, eksempelvis. Samtidig vil der blive uddannet færre lærere i fremmedsprogene, skolerne vil ansætte færre og så videre.” og uddyber: ”Gode kræfter på Københavns Professionshøjskole har blandt andet derfor sikret, at lærerstuderende fra og med studiestart 2018 kan vælge linjen Advanced Language Teacher Education (ALTE). Her er der fokus på fremmedsprogene engelsk og tysk fra dag ét, og uddannelsen er for unge, der interesserer sig for sprog, kulturmøder og kulturelle praksisser samt for sociale og historiske forhold.”

Jeg beder en stille bøn for, at Forsknings- og Undervisningsministerierne snart vågner op og får sat konkret handling på Den Nationale Sprogstrategis løfter, så der kan komme skub i udviklingen af også andet- og nabosproget tysk. Det trænger vi til, som det fremgår af ovenstående.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.813 andre er allerede tilmeldt