Debat
11   32

Om at sige NEJ til det nødvendige JA

Når to parter er i konflikt med hinanden, fordi den ene har foretaget et overgreb mod den anden, kan der kun opnås en værdig afslutning på denne konflikt, ved at den overgribende part erkender overgrebet. Denne part kan imidlertid være i en situation, hvor en sådan erkendelse ikke er mulig, fordi den er uforenelig med dennes sociale position; fordi personen eller parten indtager en position, hvor det er nødvendig at fastholde et image som en, der står for det rigtige. Her kan det være nødvendigt at komme den pågældende i møde. Men gøres det bedst med et JA eller et NEJ til overenskomstresultatet?

Det, der skete i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 13, har sat sig dybe spor; forhandlingsforløbet og det afsluttende regeringsindgreb er efterfølgende blevet omtalt som et "regeringsovergreb" og sammenlignet med noget nær voldtægt,

www.folkeskolen.dk/528732/bondo-vi-er-blevet-koert-over 

Artiklen fortsætter under banneret

www.avisen.dk/lockout-spoegelse-rimeligt-at-laererne-piber_265309.aspx

Om der foregik "slemme ting" bag lukkede døre, har der været frasagn om, men intet, der har været så stærkt, at de mistænkte har måttet gå til bekendelse. Det har været slået fast ved en ILO påtale, at der fra politisk hold ikke har været gjort, hvad der kunne gøres for at få manet mistanken om aftalt spil i jorden. Og det har ligeledes stået klart, at DLF ikke blev involveret i forbindelse med udformningen af indgrebet, hvilket også blev ILO-påtalt. Alt sammen  med meget andet indicier på aftalt spil, men ikke objektive beviser.

www.folkeskolen.dk/589598/ilo-stoetter-laererne-igen

Hvad der imidlertid står klart er, at indgrebet ikke var afbalanceret. Der var inden forhandlingerne gik i gang klar dokumentation for, at skolereformen skulle financieres gennem lærernes arbejdstidsaftale (normalisering af lærernes arbejdstid).

 www.dlf.org/media/9428356/7uvm-fm-papir-til-net.pdf

Og det afsluttende indgreb var objektivt og indiskutabelt en ensidig imødegåelse af arbejdsgiverkravene om, at lærerne skulle levere det antal undervisningstimer, som arbejdsgiveren måtte ønske; en "total cementering af det uindskrænkede ledelsesrum" for at være lidt bombastisk.

Den situation, vi befinder os i nu, betyder, at vi er nødt til at sige JA eller NEJ, eller evt. undlade at stemme, til en videre forhandling, som indebærer, at den part, der har foretaget et overgreb, ikke skal erkende, at der har fundet et overgreb sted. De goder, som arbejdsgiveren har opnået gennem L409, står fast som opnåede, også selv om vi ikke anerkender, at det er sket retmæssigt. Den eneste "realistiske" og "pragmatiske" vej frem er, at den krænkede part ser bort fra overgrebet, fordi det er uforeneligt med krænkerens position og image at stå som krænker. Derfor smil, ræk hånden frem og få det bedste ud af situationen. Sig ja til din krænker.

Jeg skal ikke opfordre nogen til at sige NEJ. Jeg kan godt se nødvendigheden af et JA.

Alligevel har jeg altså stemt NEJ!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ