Pædagogik
0   26

Gentagelser i pædagogik har langt større værdi, end rygtet siger

Gentagelser har et dårligt ry i pædagogisk sammenhæng, men netop gentagelser giver eleverne mulighed for at lære og danne sig. Det gælder ikke mindst unge med særlige behov, siger Leo Komischke-Konnerup, som har lavet en ph.d. om gentagelsens pædagogik.

Forskeren Leo Komischke-Konnerup kom tit frustreret hjem fra sine observationer på to selvejende uddannelsessteder for unge med særlige behov. Han havde sat sig for at undersøge, hvordan en efterskole og en socialøkonomisk virksomhed med blandt andet STU og botilbud har udviklet en pædagogisk praksis, som imødekommer unge, der har lært i skolen, at de ikke kan lære. Men han syntes ikke, at han fik noget ud af sine observationer.

Artiklen fortsætter under banneret

"Hver gang så jeg det samme. Først da jeg drøftede det med en kollega, fik jeg øje på, at gentagelsen har en særlig plads på de to tilbud. Det var overraskende for mig, at jeg ikke havde haft blik for det, men ingen italesætter gentagelsens værdi, så jeg var blind for det. Måske fordi jeg er gammel lærer", siger Leo Komischke-Konnerup, som har lavet sin ph.d. på Institut for psykologi og kommunikation på Aalborg Universitet. Til daglig er han chefkonsulent på professionshøjskolen UC Syd.

Huset er bygget op af arrangerede gentagelser

I sidste uge forsvarede Leo Komischke-Konnerup sin ph. d. om gentagelsens pædagogik, og her giver han et eksempel fra den socialøkonomiske virksomhed PMU Sindal i Nordjylland. Her er en af gentagelserne i botræningen, at de unge gør rent sammen hver onsdag.

Fakta om forskeren

Leo Komischke-Konnerup er chefkonsulent for udvikling og forskning på professionshøjskolen UC Syd. Han har arbejdet med pædagogik, skole og uddannelse gennem mere end 30 år: Som lærer i folkeskolen og på frie skoler, skoleinspektør i folkeskolen, forstander på en social døgninstitution, lektor på læreruddannelsen, videncenterleder og nu chefkonsulent.

Han er ekspert i frie skoler og ungdomsuddannelser og beskæftiger sig især med pædagogisk praksis for børn og unge med særlige behov i aldersgruppen 14 til 25 år.

Ud over sin egen forskning og konsulentfunktioner ved UC Syd er Leo Komischke-Konnerup engageret i en række frie skoler og uddannelsestilbud som bestyrelsesmedlem, og han har gennem mange år rådgivet om for eksempel STU, folkehøjskole, efterskole, bo- og inklusionstilbud samt en række socialøkonomiske aktiviteter for unge med særlige behov.

Han udfører forsknings-, udviklings-, formidlings- og konsulentopgaver for Foreningsfællesskabet Ligeværd. Han har desuden bidraget med sin viden til Undervisningsministeriet i forbindelse med ministerens rådgivningsgruppe om Fælles Mål, til Efterskoleforeningen om inklusion og rummelighed i efterskolen og til Folkehøjskolernes Forening i Danmark om et højskolepædagogisk udviklingsprojekt. I 2016 modtog Leo Komischke-Konnerup Højskolepædagogisk Pris som den første nogensinde.

Han er forfatter eller medforfatter til blandt andet Empirisk dannelsesforskning: Mellem teori, empiri og praksis, Menneske eller borger: Skolens pædagogiske grundproblem, Uren Pædagogik 2, Kognition & Pædagogik og Specialundervisning på hovedet. 

"De andre dage står de selv op, spiser morgenmad og tager af sted til de værksteder, hvor de uddanner sig. Men om onsdagen spiser de morgenmad sammen. Her gennemgår to vejledere, hvem der skal gøre hvilke områder i huset rent. Ideen er, at de unge gør rent i stuen, indtil de har lært det. Derefter rykker de til et andet sted, hvor de bliver præsenteret for nye vanskeligheder. På den måde er huset bygget op af arrangerede gentagelser. Det fungerer som husets læseplan for, hvad eleverne skal lære", fortæller Leo Komischke-Konnerup.

Den unge svarer opløftet ja

En dag lagde Leo Komischke-Konnerup mærke til en 19-årig kvinde, som han kendte som ekstremt ansvarsfuld. Men når hun står over for en opgave, som kræver stor koncentration, går hun i stå. Det skete også denne dag.

"Hun gjorde rent i stuen, og det gik gevaldigt, indtil hun nåede til en plisseret lampeskærm. Så kaldte hun på vejlederen og spurgte, om hun ville gøre skærmen ren for hende", fortæller han.

Uden at ryste på hånden svarede vejlederen: "Vi kan gøre det sammen", og efter en kort pause tilføjede hun: "Om lidt. Så må vi prøve, om vi kan".

"Vejlederen kunne have sagt: 'Jeg gør det for dig'. Underforstået, at det er synd for dig, at du skal bøvle med den skærm. Eller hun kunne have svaret: 'Nej, jeg vil ej'. Men fordi hun har prøvet situationen før, siger hun til den 19-årige, at de kan prøve at gøre skærmen ren sammen, og den unge svarer opløftet ja", fortæller Leo Komischke-Konnerup.

Lærere er nødt til at have frihed til at tilpasse læringen

Situationen med den plisserende lampeskærm viser på flere måder, hvilken værdi gentagelsen har, mener forskeren.

"For det første fastholder vejlederen den unge på opgaven: Skærmen skal gøres rent, og det skal gøres ordentligt. Det siger husets læreplan. For det andet tilpasser hun opgaven ved at solidarisere sig med eleven: Hun skal gøre det, men hun behøver ikke gøre det alene. For det tredje siger vejlederen 'om lidt', fordi hun vurderer, at hun må tage tidspresset væk fra den unge", siger Leo Komischke-Konnerup.

Med den næste sætning - 'Så må vi prøve, om vi kan', viser vejlederen, at de begge kan fejle.

"Menneskelivet er et eksperiment, hvor vi prøver os frem. Det gælder os alle. Når vi så har fejlet, prøver vi igen. Vejlederne gentager ikke bare handlingen, at huset skal gøres rent. Der sker konkrete interaktioner mellem vejledere og elever, som gør, at det bliver pædagogiske interaktioner. Hvis lærerne blot skal følge en manual besluttet af politikere, kan det ikke lade sig gøre. Lærere er nødt til at have frihed til at tilpasse læringssituationen", siger Leo Komischke-Konnerup.

Vi bliver ikke født med en tandbørste i hånden

I sin ph.d. anskuer Leo Komischke-Konnerup de to specialpædagogiske tilbud ud fra en almenpædagogisk perspektiv. Han understreger således, at gentagelser ikke er specielt knyttet til specialpædagogik.

"Gentagelser er grundlæggende for, at vi kan øve os og lære mere. Det gælder os alle. Til et menneskeligt liv hører personlig hygiejne, for ellers kan andre ikke holde ud at være sammen med os. Men vi kan ikke børste tænder og vaske os under armene, når vi bliver født. Først når vi har lært det gennem gentagelser, gør vi det som en selvfølge. Nogle gange tror vi, at dannelse bedst sker på for eksempel en højskole, men dannelse handler også om at kunne børste sine tænder", siger han.

Man forandrer sig selv gennem dynamiske gentagelser

Gentagelser har ellers et dårligt ry i den pædagogiske praksis, hvor nogle betegner det som dressur, adfærdsregulering og tilpasning.

"Det er det også, og jeg er sikker på, at jeg vil blive spurgt, om jeg er ude på at genindføre den sorte skole. Det er jeg ikke, men spørgsmålet giver en god diskussion, for der er to former for gentagelse. I den mekaniske, som man især bruger i matematik, bruger man gentagelser til at konsolidere noget, man har lært, til man kan det. Den dynamiske gentagelse opererer med en udvidet grundfigur, hvor man er opmærksom på, at man forandrer det, man gentager, for man kan aldrig udføre det fuldstændig identisk. Man skal balancere mellem det kendte og det, man ikke er fortrolig med. Derfor forandrer man også sig selv", siger Leo Komischke-Konnerup.

Der er gode grunde til at være opmærksom på hensigten med gentagelser i den pædagogiske praksis, mener han,

"Som lærer bør man overveje, om elever gentager noget mekanisk, eller om man udfordrer deres dannelsesproces".

Praktiske gentagelser aflejres i kroppen

I håndværkfag er gentagelser ikke et fyord. Her er det en fast del af faget, at mester viser lærlingen, hvordan man gør, hvorefter lærlingen øver sig.

"De unge, jeg har observeret til min ph.d., har været udsat for den samfundsstrukturelle uretfærdighed, at skolen er blevet overordentligt bogligt orienteret. Det gør det svært for elever, som har behov for at lære gennem praktisk undervisning. De kommer ud af skolen med massive nederlag, fordi de ikke forstod, hvad der foregik. De har følt sig dummere og dummere og oplevet, at de ikke har passet til undervisningen. Min ph.d. viser, at gentagelser i den pædagogiske praksis har stor betydning for unge med særlige behov", siger Leo Komischke Konnerup og tilføjer, at de unge ikke alene er deres diagnose.

"De kan lære at danne sig som alle andre. De har blot brug for endnu flere gentagelser end andre elever i form af praktisk undervisning".

Du kan læse Leo Komischke-Konnerups ph.d. via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.030 andre er allerede tilmeldt
SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her