Blog
0   4

Man tager en sav, garn, maling og ståltråd

Abonner på nyt om Folkeskolens billedkunstrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Fri leg i billedkunst med udgangspunkt i overskriften "Skulpturtræer".

Plads til store armbevægelser

På den skole, hvor jeg arbejder er udeliv en af grundsøjlerne i det daglige arbejde. Samtidig er billedkunstlokalet ikke ret stort, og tillige er lokalet delt med faget NT. Derfor er det nærliggende at flytte undervisningen udenfor, så vi også kan arbejde STORT, og med det fantastiske solskinsvejr er der ingen undskyldninger for ikke at gøre det! Derfor inviterede jeg 3.og 4. klasse, som er samlæst i billedkunst, ud i det grønne.

 

Solskin og fuksvans

Artiklen fortsætter under banneret

Bevæbnet med save og skolens pedel flyttede vi undervisningen ud i det grønne hegn, hvor eleverne individuelt eller i mindre grupper skulle fælde et af de mange selvsåede træer, som skulle være grundlaget for et skulpturtræ. Træet bliver gennem nye og ukendte udfordringer  udviklet fra lektion til lektion. Første opgave var fældning, afbarkning og leg med garn.

 

Frihed til at vælge, fejle, lære og lykkes

Eleverne har frie tøjler indenfor materialevalgene med mulighed for at spørge om råd og vejledning og se på de andre elevers løsninger. Efter første lektion med garn, har de i anden omgang haft et udvalg af akrylmaling at arbejde med. I tredje og sidste omgang arbejdede eleverne med ståltråd, som skulle formgives og monteres på træerne.

Til sidst skal vi i fællesskab samle træerne i en installation, som skal have fundet en helt særlig plads et sted i skolens grønne omgivelser. 

 

Hvordan mon det ender? 

Hverken elever eller lærer ved, hvor og hvordan projektet ender, men eleverne har med begejstring ventet på den nye udfordring. Hvad mon vi får lov at bruge i dag? Som lærer har forundringen og overraskelsen ligget i, hvordan mon eleverne ville vælge at bruge materialerne. Selvom opgave og introduktion har været ens for alle eleverne, er udtryk og løsninger vidt forskellige.

Når de sidste ståltrådsdele er monteret, arbejder vi fælles hen i mod en løsning på, hvordan den endelige installation af træerne skal se ud. Jeg lover selvfølgelig, at dokumentere den sidste del af processen også med en opdatering her på bloggen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.536 andre er allerede tilmeldt