I dag snuppede jeg et eksemplar af Sund viden fra A-apoteket, hvori der var en artikel med en lille selvtest bestående af fem spørgsmål fra WHO, der, jf. artiklen “måler graden af positive oplevelser og på den måde udtrykker et samlet mål for din trivsel”. De fem spørgsmål lød: 

• I de seneste 2 uger har jeg været glad og i godt humør. 
• I de seneste 2 uger har jeg følt mig rolig og afslappet. 
• I de seneste 2 uger har jeg følt mig aktiv og energisk. 
• I de seneste 2 uger er jeg vågnet frisk og veludhvilet. 
• I de seneste 2 uger har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig. 
• Til hvert spørgsmål var der de samme 6 svarmuligheder, fra “hele tiden” til “på intet tidspunkt”. 

Det fik jeg til at tænke på hvordan en typisk 9. klasseselev anno 2018 kontra anno 1988 mon ville svare. Da jeg ikke har foretaget en empirisk undersøgelse er her blot tale om et tankeeksperiment, som jeg dog mener at have et vist belæg for, qua min tid på folkeskoler i dag (i rollen som lærer) og for cirka 30 år siden (i rollen som elev), samt med undersøgelser om unge og stress, færre fritidsaktiviteter m.m. in mente. Jeg forsøgte således at svare som jeg kunne forestille mig 9. klasseseleven anno 2018 og anno 1988 ville svare. Ud af 100 mulige point fik 2018-eleven 60 point, mod 1988-elevens 88 point. Ifølge artiklen kunne et sundhedstjek, fx i samarbejde med en læge, være en god ide, hvis resultatet var under 50. 

Mit spørgsmål nu er: Er mit tankeeksperiment mon for pessimistisk eller trives unge mennesker i dag mindre end de gjorde for 30 år siden? 

PS Det samlede antal point opnås ved at gange pointsummen fra skemaet på fotoet med 4.