Jeg var for nylig til et møde i København arrangeret af Danmarks lærerforening (DLF) for folkeskolens meningsdannere. Dagsorden var en kort opsummering af OK18 og det resultat, som lærerne fik ud af disse forhandlinger med Kommunernes landsforening (KL).

Mens jeg kørte over Storebæltsbroen, tænkte jeg tilbage på den glædesstrålende nyhed, som Anders Bondo og Michael Ziegler sammen fortalte om, da de kom ud fra forligsinstitutionen. Parterne var blevet enige. Begge parter følte, at de havde opnået en god aftale på det kommunale område. Optakten havde været nogle lange forhandlinger i forligsinstitutionen. Og det forlød undervejs, at det hele var ved at strande på grund af manglende forhandlingsvilje om lærernes arbejdstid. Forhandlingerne blev fulgt med stor interesse hjemme hos os gennem hele forhandlingsperioden. Og da parterne stod glædesstrålende på TV2 News, kunne jeg kun være optimistisk.

På fjernsynet blev der fortalt, at aftalen ville blive uddybet senere på dagen. Men dømt ud fra Anders Bondos glade ansigt kunne det kun betyde, at lov 409 endelig ville få lov at falde.

Desværre viste det sig, at lov 409 fik lov at fortsætte endnu 3 år. Og min vantro blev først til skuffelse og senere til vrede. Endnu en gang blev lærerne snydt. Endnu en gang skulle lærerne arbejde efter en lov, som de ikke forstår meningen med, set ud fra deres hverdag – den 3. overenskomstaftale var atter et dekret, som fortalte hvordan lærerne skulle arbejde. Ikke en samarbejdsaftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor man sammen har en ide om, hvordan arbejdsrammerne skulle være, som hos alle andre de andre grupper.

Hvor var musketereden? Og hvad betød ”vi efterlader ikke lærerne på perronen!” Jeg følte i hvert fald, at vi igen stod tilbage alene på perronen, mens alle de andre musketerer var taget hjem med deres goder. Vi fik et pauvert resultat ved OK18.

Det pauvre resultat for lærerne var ”En ny start”. KL og Lærernes centralorganisation (LC) havde mødt hinanden med en kommission, der frem til udgangen af 2019 blandt andet skal prøve at belyse, hvordan arbejdstidsreglerne understøtter lærernes muligheder for at skabe kvalitet i undervisningen.

Kommissionen skal ud fra dette aflægge en rapport med deres anbefalinger til de kommende overenskomstforhandlinger. De starter tidligt i 2020, hvorfor forhandlingsparterne kan arbejde ud fra kommissionens anbefalinger.

Det kommer måske også til at ske, hvis lærerne stemmer ja til denne model. Men lærerne er splittet. Min egen bekymring til KL er, at KL ikke har villet lave en aftale med lærerne ved 3 overenskomster. Onde tunger siger, at KL er styret af finansministeriet.

Faktisk lavede KL og DLF et bilag til lov 409 ved den forrige overenskomst. Den valgte KL efterfølgende ikke at efterleve. Faktisk fyrede de i stedet Sine Sunesen, som var KLs topforhandler ved mødet med lærerne.

Michael Ziegler udtalte for nyligt til tv-programmet ”Debatten”, at KL ikke nødvendigvis vil følge kommissionens anbefalinger.

Jeg spørger mig selv om, hvad er det hele værd? Parterne kunne ikke blive enige om en ny arbejdstidsaftale overhovedet. Hvorfor ville KL ikke lave en aftale fra starten af? Er kommissionen endnu et eksempel på en ”overspringshandling”?

Når jeg går til afstemningen, kan jeg konstatere at lærerne ikke fik en aftale igen. Samtidig er der en reel fare for, at kommissionen er en syltekrukke uden nogen form for forpligtelse. Det lærte vi af forrige overenskomstforhandling, hvor bilag 4 blev syltet sammen med Sine Sunesens fyring i KL. Samtidig er jeg meget i tvivl om, hvem der egentlig sidder i den kommission! Det kunne være rart at vide, inden vi skulle stemme!

Hvad sker der, hvis vi stemmer nej? Så får vi en konflikt. Den kan stoppes ved et lovindgreb eller hvis forhandlingernes parter genoptager forhandlingerne. Vi kan risikere, at det går ind over sommerferien. Men den skal så afvikles på et tidspunkt, hvor eleverne går i skole.

Mit valg er nemt. For jeg har spurgt mig selv, om jeg kan stole på KL. Og det føler jeg ikke jeg kan. Havde jeg troet på KLs vilje til samarbejde, så havde det været et JA. Går man ind på KLs hjemmeside, så finder man også følgende omkring ledelsesretten:

Udvidelse af ledelsesretten De lokale ledere, som skal skabe holdbare lokale løsninger, har – for at kunne skabe de gode holdbare løsninger – behov for handle- og ledelsesrum.

KL skal derfor arbejde for at reducere (juridiske) barrierer for udøvelse af ledelsesretten og for at udvide ledelsesretten på områder, hvor ledelsesretten er blevet for begrænset. Det gælder fx den lokale løn, arbejdstilrettelæggelsen og det personalepolitiske område.

Målsætningen fremmes fx gennem:

Reduktion af antallet af områder, hvor organisationerne har forhandlings- og aftaleret (fx lærerområdet)

Færre regler i MED og færre TR-beskyttede

Videndeling med henblik på en bedre udnyttelse af aftaler og overenskomster

Kære kollega, hvem tror du på? Stemmer du ja eller nej?