Danske lønmodtagere har 3,8 mio. sygefraværsdage

En ny undersøgelse foretaget af FTF viser, at danske lønmodtagere har 3,8 millioner sygefraværsdage årligt, grundet dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til, at 17.000 personer er sygemeldt hver dag. Ifølge FTF fører dårligt psykisk arbejdsmiljø til større sygefravær. ”Alt for mange er stressede og bliver derfor sygemeldt. Det skaber ringere betingelser for samarbejde og udvikling af gode løsninger i arbejdet”, fastslår FTF-formand Bente Sorgenfrey, der ønsker, at politikerne vedtager en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

ftf: Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster kassen