Silkeborg Kommune modtog i juni den endelige dispensation fra reglen om maksimalt 28 elever i en folkeskoleklasse. Forud er der gået en spændende debat, som har været med til at sætte fokus på snærende rammer for udviklingen af vores folkeskole.

For Silkeborg Kommune er det væsentligt, at folkeskolens udvikling også bæres af initiativer i kommunerne. Vi har set, at reglen om maksimalt 28 elever er hæmmende for det daglige virke på nogle af vore skoler. Det er i vore øjne ikke en god idé, at nytilkomne elever i for eksempel en 4. klasse med 28-29 elever skal udløse opbrud af ellers velfungerende sociale fællesskaber. Det er ikke nødvendigvis en fordel at oprette nye klasser med måske 15 elever. De sociale fællesskaber kan blive for små, og det faglige fællesskab mellem elever på samme niveau kan risikere at blive udtyndet.

Klassestørrelserne vil vi gerne overlade til skolerne at administrere og udvikle. Det er nye tider, hvor vores næsten 100-årige tradition med klasser af en vis størrelse skal udfordres. Læreruddannelsen og den almindelige samfundsudvikling har rustet lærerne til nye undervisningsformer og nye pædagogiske tankesæt. Derfor skal vi give plads til kreative udfoldelsesmuligheder med fokus på læringsmiljøer og undervisning, men vi skal samtidig sikre det faglige niveau. Her er evalueringskulturen i folkeskolen et fundamentalt udgangspunkt, og vi har stor tillid til professionalismen hos vore lærere og ledere. Den skal være på plads, så vi sikrer og udvikler både det faglige niveau, de kreative idéer og de sociale fællesskaber.

Det er vores håb i Silkeborg, at kommunerne sammen med forældre, elever og lærere går forrest i kampen for en bedre og fremtidssikret folkeskole. Vi må ikke overlade rammesætningen til snævre flertal i Folketinget. Det er folkeskolen alt for vigtig til.

Svar fra Johnny Specht:

Når Søren Kristensen i sit indlæg skriver, at reglen om 28 elever i en klasse giver snærende rammer for folkeskolens udvikling, er det en dårlig undskyldning for en økonomi, der er i en sådan forfatning, at politikerne er nødt til at finde besparelser alle de steder, hvor det overhovedet kan lade sig gøre.

De pædagogiske muligheder i loven er så mangfoldige, at det kun er kommunernes økonomi, der kan være snærende.

KL snakker meget om, at lærerne skal til at arbejde ud fra metoder, der er forskningsmæssigt belæg for. Der er forskningsmæssigt belæg for, at færre elever i klasserne giver et større udbytte af undervisningen. Hvorfor ikke starte med dette forskningsresultat? |