Første gang, folkeskoleelever møder deres UU-vejleder, er i 7. klasse. Vejlederen kommer til et introduktionsmøde med klassen, hvor der skal tales fremtid og uddannelse.

»Lige efter sommerferien mødes jeg med klasselæreren og skolelederen. Vi snakker hele klassen igennem, så jeg får en ide om, hvem jeg skal have særligt fokus på«, fortæller Lone Grosen. Hun er UU-vejleder i Århus og tilknyttet Møllevangskolen, hvor hun tidligere har været lærer. Hun vejleder også unge fra 16-25 år.

På skolen har de projekt Jobsnuser i 7. klasse, og senere er der besøg på ungdomsuddannelserne, brobygning og erhvervspraktik. UU-vejlederen er jævnligt på skolen, men hun er også i kontakt med nogle af eleverne via mail og sms.

Fra 8. klasse har Lone Grosen individuelle samtaler med eleverne. Hun er også med til forældremøder, så forældrene har mulighed for at få en samtale dér.

»Det er vigtigt, at man rammer de unge forskelligt i vejledningen. Nogle rammer man bedst individuelt, andre på fællesmøder og nogle via forældrene. Derfor skal man altid tænke på, hvilken type ung man sidder med«, siger Lone Grosen.

»Drenge kan man indimellem bedre vejlede på gangen mellem kammeraterne«.

Nogle gange må hun længere ud i de unges netværk og finde ud af, hvilken person der er vigtig for den unge, og om denne person måske kan være nøglen til at få udarbejdet en god uddannelsesplan.

Vejledningen foregår i tæt samarbejde mellem UU-vejleder og klasselærer.

»Lone har styr på vejledningen, og det er dejligt«, siger klasselærer for 9.b Irma Krämer. »Hun kan prikke mig på skulderen, hvis der er noget, jeg er ved at glemme. Det kan let ske i dagens travlhed, så det er rart, at hun er tæt tilknyttet«.

Hun fortæller også, at UU-vejleder Lone Grosen følger de unge, til de er 25 år, hvis de får brug for hjælp.

Hvis nogle af de unge dropper ud fra ungdomsuddannelsen eller møder op hos kommunen for at søge kontanthjælp, før de er fyldt 25, bliver de nemlig sendt hen til deres UU-vejleder. Hun har opsøgende forpligtelse over for de unge, der ikke tager en ungdomsuddannelse.

For Lone Grosen handler det om at give en god og professionel vejledning, og det kan også være at forklare en ung, at vejen måske ikke går lige hen til drømmejobbet. Der kan være behov for en omvej, enten fordi det ikke er tydeligt, om den unge kan klare den ønskede uddannelse, eller fordi forældrene har et andet ønske end den unge. Så kan uddannelsen til drømmejobbet måske stykkes sammen på en anden måde.

»Den unge har stadig målet, det er vigtigt. Men jeg kan vejlede til en anden vej mod målet«.

Vejlederen er også den person, der kan komme med helt andre ideer til et uddannelsesvalg, end den unge og familien har tænkt på.

Hun er glad for, at vejledningen er flyttet fra lærer og skole til UU-vejledningen.

»Da jeg selv var lærer, var jeg også vejleder, men dengang var det sværere at vejlede, fordi jeg var farvet af mit forhåndskendskab til den enkelte«, mener Lone Grosen.

Desuden bliver man som fuldtids UU-vejleder mere professionel og får udvidet sit kendskab til de muligheder og uddannelsesveje, der findes.

»Men som vejleder har du brug for klasselærerne. De kender børnene og kører det lange seje træk«.

Lone Grosen gør ikke noget, uden at klasselæreren er involveret.

Klasselærer Irma Krämer synes, at hun kender eleverne i 9.b rimelig godt.

»De kommer til mig, hvis de har problemer, og det gør forældrene også. Både i 7. og 8. klasse har jeg individuelle samtaler med eleverne, og de ved, at jeg arbejder på skolebiblioteket, så de kan altid besøge mig dér, hvis vi skal snakke«, fortæller Irma Krämer.

Ellers mailer eleverne eller sender hende en sms, når de har noget at spørge om.

Tidligere elever kan også finde på at slå vejen forbi skolebiblioteket for at fortælle Irma, hvordan det går med uddannelsen og livet i al almindelighed.

Som udgangspunkt synes hun, at både elever og forældre er realistiske i uddannelsesvalgene. Der er nogle enkelte, som hun har talt med mange gange, og som har været meget i tvivl.

»Et par tosprogede drenge har spurgt, om jeg kunne gøre noget for, at de kunne blive egnede til gymnasiet. Men så må jeg forklare, at det kan jeg ikke, for der er nogle bestemte ting, man skal kunne dér. Jeg fortæller, at jeg tror, de vil knække halsen på gymnasiet«.

Vejledningen kan handle om meget forskelligt, fortæller UU-vejleder Lone Grosen.

»Nogle er meget selvkørende, mens andre skal afklares på job eller uddannelse. For nogle af de unge handler det også om at finde ud af, hvordan de kan begå sig socialt på en arbejdsplads«, siger Lone Grosen.

Hun fortæller, at for nogle unge kan efterskole være en måde at blive moden på, men det er ikke en mulighed, som ret mange tosprogede familier benytter sig af.

»Efterskolerne kan formå at skabe den kuvøse, hvor den unge bliver selvstændig, samtidig med at alle bliver accepteret. Du kan være dig selv, være speciel, men de formår at rumme alle de unge på netop det tidspunkt af livet«.

Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund betyder også meget for de unges valg, ligesom det er vigtigt for vejlederen at kende en elevs placering i søskendeflokken.

»Det betyder meget især i tosprogsfamilierne, hvilken uddannelse den ældste af børnene tager. Den ældste baner vejen for de andre, men det kan også være et pres for den unge«, siger Lone Grosen.

Derfor kan en anden vej til målet være nødvendig. |