Der er ikke nogen unge, der ikke godt ved, at de burde gå i gang med en uddannelse. De burde læse flere lektier. Høre mere efter. Drikke og feste mindre. Få mere motion. Spise sundere. De burde tage sig sammen. Men der er borgerkrig i deres hoveder mellem alt det, de har lyst til, og alt det, de burde.

»Jeg møder hele tiden unge, som har den kamp inde i hovedet. Der er ingen tvivl om, at de gerne ville tage sig sammen, men de kan ikke finde ud af det. Og det er nyt, at burde-stemmen er så massiv og gælder alle livsområder hos dem. De har fået tudet ørerne fulde af alt det, de burde, men lysten er væk«, fortæller Noemi Katznelson.

Hun forsker i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse med særligt fokus på dem, der falder ned imellem. Næsten alle starter på en ungdomsuddannelse, men der er fortsat 20 procent, der ikke gennemfører, og 28 procent får ikke en kompetencegivende uddannelse.

»Med krisen de seneste år er det blevet et endnu større problem, for nu er der ikke længere job at få for dem, der dropper ud fra uddannelserne. Så de skal alle på produktionsskole eller i en erhvervsuddannelse. Og her ryger det som en boomerang tilbage til folkeskolen, for de unge er blevet vaccineret med ulyst til uddannelse«.

»Det har alle dage været en våd drøm hos Finansministeriets økonomer, at de unge gik den direkte vej ud på arbejdsmarkedet. I øjeblikket kommer de hurtigere i gang, men vi ved ikke, om projektet lykkes, for 28 procent oplever uddannelsesvalget som stressende. Og når man er stresset og bange, er det svært at vide, om det er det rigtige valg, man træffer. Så kommer uddannelsen måske alligevel til at tage længere tid med mange omvalg«.

Noemi Katznelson understreger vigtigheden af, at de unge bevarer lysten og motivationen til at lære, og det skal ske gennem succesoplevelser. De unge vælger at gå den vej, hvor de har oplevet, at de har haft succes, og hvis det aldrig er i skolen, så er det ikke underligt, at de ikke har lyst til at fortsætte med mere af det samme. Den fornemme kunst er at give en positiv skoleoplevelse, og lærerne har et stort ansvar.

»Det bliver heller ikke bedre af den bølge af test, der er skyllet ind over folkeskolen. En del af de unge får gang på gang at vide i testene, at de ikke er gode nok. Hvis de ikke bliver hjulpet til at klare sig bedre i næste test, er det et dobbelt svigt. Og jeg er usikker på, om skolen har overskud til for alvor at sætte ind og støtte de unge efter testene, når lærerne hele tiden bliver pålagt nye opgaver«.

De fire typer rejsende er tendenser blandt de unge - ikke kasser, de kan stoppes ind i. Og selv om Katznelson giver råd til, hvordan de fire typer kan hjælpes, understreger hun, at læreren og vejlederen ikke må se det som faste typer. Alle unge er individer og skal mødes forskelligt.

»Her står folkeskolelæreren over for en interessant og meget udfordrende opgave: At møde 28 elever, hvor de er. Forestil dig forældre, der skulle tage hensyn til 28 børns kostbehov og smag, når de lavede aftensmad! Tingene stritter, for læreren skal gøre det her, samtidig med at han ikke har råd til at købe både grundbog og øvebog«.

Noemi Katznelson er bevidst om, at det er en svær opgave, lærerne står over for. Alligevel mener hun, at læreren er den bedste til at løse den - godt hjulpet af forskningen. |

Charterturisten skal hurtigst muligt fra sin hoveddør til en lækker strand. Undervejs er der rejseguider, der skal hjælpe, men alt er betalt på forhånd. De har gjort deres, andre skal sørge for, at de kommer frem hurtigt og let. Det er unge, der hurtigt vil ud på arbejdsmarkedet og tjene penge. Rejseguiderne er lærere og vejledere, der har til opgave at facilitere og hjælpe. »Udfordringen for læreren her er at sørge for, at de unge ikke får lukket for mange døre. De har tit besluttet mere eller mindre tilfældigt, hvad de vil være. Men man skal stadig følge med i matematik, selvom man har besluttet, at man skal være kok. Jo mere man fremmer snakken om uddannelsesvalg, jo mere vil nogle lukke døre for at få ro i hovedet og fred for spørgsmålene«.Rygsækrejsende har ikke nødvendigvis et mål. Det er rejsen og processen, det handler om. De får erfaringer, som de propper i rygsækken, og rygsækken bliver deres uddannelse. Når de springer fra en uddannelse til en anden, er det ikke fjumreår, men år, hvor de lærer en masse, suger en masse til sig og bruger og omsætter. »Det er meget krævende hele tiden at være i sig selv og mærke efter, og nogle bliver meget usikre af det. De føler, de skal være gode til alt muligt. Nogle har brug for en del støtte. Men ellers handler det bare om for læreren at pirre nysgerrigheden hos dem. De vil gerne have indflydelse og spille med«.Opdagelsesrejsende er unge, som kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund. De kender ikke til ungdomsuddannelser, men er som opdagelsesrejsende i nyt land. De er ikke i stand til at afkode forventninger og krav, og ofte når de tror, at de har gjort det, de skulle, viser det sig, at det, læreren forventer, er noget helt andet. Det er som at være landet i en afrikansk landsby, hvor du er inviteret til middag, men ingen anelse har om, hvor du sætter dig, og om du bare skal begynde at spise med fingrene. »Her handler det om at være meget præcis og konkret med, hvad forventningen er. Hvad gør for eksempel en dansk stil god? Vær tekstnær og forklarende. Det med at få en stil tilbage med en dårlig karakter uden en forklaring duer ikke. Det er meget vigtigt at begrunde, hvorfor det er vigtigt i forhold til hverdagen, at de lærer det ene eller det andet«.Vagabonden kommer til at vandre meget omkring. De har som 18-20-årige prøvet mere arbejdsmæssigt, end andre prøver i et helt liv. De cykler rundt i systemet. »Politisk har man en ide om i øjeblikket, at skolen kan løse det hele. Men der er behov for en sammenhængende ungdomspolitik her. Hvis du er ved at drukne i sociale problemer hjemme - en mor, der drikker, og nogle yngre søskende, du føler dig ansvarlig for - så kan man sætte nok så meget ind i grund- og ungdomsuddannelsen, men man kan ikke løse problemerne. Det, læreren kan gøre, er at bygge dem op og give dem gode oplevelser. Sikre sig, at de får succeser og oplever skolen som et godt sted for dem«.Det har alle dage været en våd drøm hos Finansministeriets økonomer, at de unge gik den direkte vej ud på arbejdsmarkedet