Vi er på et farligt sted uddannelsespolitisk. Vi har bevæget os fra et samfund, hvor det var okay, at en tredjedel af befolkningen var ufaglært, til et samfund, hvor 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. Og virkeligheden hænger ikke sammen med de politiske mål.

»Der bliver i øjeblikket sat fed streg under, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. Men med den målsætning bliver de, der ikke får en uddannelse, en stigmatiseret restgruppe. Og vi er altså stadig dér, hvor den gruppe består af hver femte af de unge, du møder på gaden«, lyder det fra Noemi Katznelson.

Hun er leder af Center for Ungdomsforskning på DPU og har gennem en årrække forsket i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.

95-procent-målsætningen er 17 år gammel. Men der er et voldsomt fokus på målsætningen lige nu. Dermed er skolen også blevet meget opmærksom på den.

»95-procent-målsætningen er landet på folkeskolens bord med et brag. Det er mit indtryk, at det først rigtig er gået op for skolen nu«.

Som en vejleder siger i en af Noemi Katznelsons undersøgelser: »I folkeskolen tror de, at alle falder døde om, når de fylder 16«.

Samtidig har samfundet ændret sig, så det ikke længere er let at få et job som ufaglært, og med krisen er det blevet helt umuligt for de unge. Så pludselig skal lærerne forberede samtlige elever i klassen til uddannelse.

»Skolen har et medansvar for, at de unge får en uddannelse. Men skolen kan ikke klare opgaven alene. Ligegyldigt hvor meget lærerne står på hovedet, kan de ikke løse de sociale og boligmæssige problemer, som for nogle unge er hovedårsagen til, at de ikke kan klare en uddannelse. Folkeskolen må erkende sin vigtige rolle, og samtidig er der så mange ting, lærerne skal have fokus på. Det er en fejl at sige, at det er folkeskolens skyld, at vi ikke har løftet den sociale arv«.

Noemi Katznelson mener, at der er brug for en samlet ungdoms- og uddannelsespolitik.

»Det er svære og langvarige processer, der skal til, og det kommer først til at rykke, når man har helheden om den unges liv med. Lige nu ligger ungeområdet og putter sig i en lang række af ministerierne. Jeg håber, at 95-procent-målsætningen også lander på bordet i Socialministeriet, så bolig- og socialpolitikken tænkes ind i arbejdet med at løfte målsætningen - for uddannelserne og arbejdsmarkedet kan ikke løfte det alene«.

Noemi Katznelson ser fire tendenser blandt de unge, når de træffer det store valg - charterturisten, den rygsækrejsende, vagabonden og den opdagelsesrejsende. Læs meget mere om 9.b på vej videre i Underviseres tema. |