»Tiden, hvor mantraet hed, at det, alle ikke kan lære, skal ingen lære, må én gang for alle manes i jorden«. Sådan sagde undervisningsminister Tina Nedergaard i sin tale til årets Sorø-møde og indvarslede dermed mødets tema, som især handlede om, hvordan og hvorfor skolen skal blive bedre til at udvikle talenter.

Tina Nedergaard mener, at lærere skal blive bedre til at se og dyrke talenter i skolen. Hun ser det som nødvendigt, for at Danmark skal kunne klare sig i den internationale konkurrence.

»Hvis vi bliver ved med at gå rundt i en eller anden suppedas og tro, at janteloven er det eneste gyldige, vi kan lave uddannelsespolitik efter, så bliver vi helt klart slået i den internationale konkurrence«.

»Vi skal have nogen, der tilhører den internationale elite hvad angår viden. Og det starter jo, når de er små«, siger hun.

Tina Nedergaard har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan man kan fremme talentplejen i de danske skoler.

Mange skoler er allerede i gang, oplyser ministeren, og en arbejdsgruppe skal i løbet af de næste måneder indsamle deres erfaringer. På baggrund af disse samt udenlandske erfaringer skal arbejdsgruppen så formulere nogle anbefalinger, som skal afleveres i Undervisningsministeriet inden nytår.

Egedalsskolen i Kokkedal har de senere år haft talenthold om eftermiddagen efter skoletid for elever, der har særlige evner og interesser inden for bestemte fag og emner.

»De finder simpelthen frem til de børn og unge, som kan noget særligt, og som skolen kan være med til at løfte yderligere. Og talenterne kan være med til at løfte de andre elever i klassen op og dermed hæve gennemsnittet«, siger ministeren.

Hun nævner en historie, som skolens leder, Kirsten Birkving, der er med både i arbejdsgruppen om talentpleje og i Skolerådets formandskab, har fortalt: En elev havde til lærerens overraskelse pludselig forbedret sit standpunkt i kemi. Eleven forklarede, at hun var blevet inspireret af sin sidekammerat, der var et entusiastisk kemitalent.

»Vi skal turde sætte spot på det positive. Anerkende, at sådan en elev, der bliver inspireret af sin sidekammerat, kan og vil noget. Vi skal skabe en vækkelse omkring uddannelse, så flere uddanner sig, også de unge, som har vanskeligere ved at bide sig fast og se meningen i at gå igennem uddannelse«, siger Tina Nedergaard.

Talentpleje vil ikke føre til ulighed, mener undervisningsministeren.

»Faktisk mener jeg, at det vil give mere lighed. Fordi når man satser meget på de elever, der har talent, kan man løfte de mest udfordrede elever tilsvarende«, mener hun.

Tina Nedergaard mener desuden, at ligheden i samfundet afhænger af, at der bliver råd til at tage sig af de svage i fremtidens samfund:

»Ligheden i vores samfund er også afhængig af, at vi klarer os i den internationale konkurrence. Det er jo ikke et mål, at vi skal være lige fattige. Målet er, at der i vores fremtidige samfund også skal være plads til, at vi kan tage hånd om og give en god uddannelse til dem, der skal have lidt ekstra hjælp. Have et ekstra år eller have mere fra sociale myndigheder. Og det er de, der klarer sig rigtig godt, jo med til at finansiere«, siger hun.

»Så jeg mener bestemt ikke, at det vil øge uligheden. Jeg mener tværtimod, at det er et tiltag, som kan hjælpe os til i fremtiden at have et meget lige og ligeværdigt samfund«.

»Før var der en tidsånd, som måske var en naturlig reaktion på et meget ulige samfund, hvor mange fra arbejderklassen ikke fik uddannelse, og hvor man ønskede, at flere kom med, og dér benyttede man så en metode med at række ned og hjælpe op. Men nu er der ingen vej udenom, der er en nødvendighed i, at vi bliver dygtigere alle sammen. De dygtigste skal også blive dygtigere, og et nærliggende sted at tage fat det er jo der, hvor eleven har talentet«.

Men de svageste elever skal ikke glemmes, understreger Tina Nedergaard.

»Noget af det allerførste, vi skal i gang med, er at sikre, at skolen er mere inkluderende. At vi ligesom lande, vi føler os beslægtede med, Finland og Sverige, kan beholde en betydelig større andel af børn med særlige behov i vores skole. For det første fordi jeg mener, det er en værdig målsætning, at vi tåler hinanden trods forskelle. Det andet er, at vi dermed også kan bringe resurser - menneskelige, vidensmæssige, pengemæssige - tilbage i vores normalklasser. Det er en selvstændig målsætning her og nu«.

Skal der for eksempel ske en deling af eleverne, eller skal der være talenthold efter skoletid som på Egedalsskolen? Har du en vision for, hvordan det skal foregå allerede nu?

»Nej, jeg afventer de anbefalinger, der kommer fra talentarbejdsgruppen, men det er helt givet, at når man taler om, at alle skal være én klasse bedre, altså at de skal kunne det i 8. klasse, de i dag kan i 9., så taler vi jo også om, at al vores indsats også skal integreres i skolen. Og den skal også i langt videre omfang, end det sker i dag, integreres i fritidshjem og skole-fritidsordninger. Men nu ser vi. Vi er nødt til at trække på alle de resurser og kræfter, vi har i skolen, hvis vi skal blive lidt dygtigere, som er nødvendigt«.

Kunne du forestille dig et mere smidigt system med hensyn til holddeling?

»Jeg vil gerne lige holde diskussionen åben. Nu har jeg været i stand til at afholde mig fra at sige, præcis hvordan jeg ser tingene, i en række måneder, fordi der har været en proces i gang. Og jeg mødes med KL og Danmarks Lærerforening, lederne, eleverne og andre inden for de næste to uger, hvor jeg vil høre, hvordan de ser på verden, og samle deres erfaringer op. Men jeg ville jo gerne give mere lokal frihed til skolerne. Der kan det dér indgå. Men det er ikke en beslutning, vi har truffet endnu«. |