Søren er med i praktikprojektet, og han har fundet ud af, at det ligger godt til ham at have noget i hænderne på et værksted,

Virksomhedspraktik sporer elever i specialklasse ind på den rette uddannelse

Som et forsøg går en specialklasse på 10. årgang på Korshøjskolen ved Randers kun i skole tre dage om ugen. Resten af tiden er eleverne i praktik i lokale virksomheder. Det skal afdække deres talenter og spore dem ind på en uddannelse.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne fra Korshøjskolen i Harridslev uden for Randers er i praktik på samme arbejdsplads i 12 uger ad gangen. I løbet af skoleåret kan de prøve op til tre arbejdspladser, og de foreløbige resultater viser, at projektet er med til at give eleverne mere selvtillid, koncentration og en bedre afklaring på valget af uddannelse efter folkeskolen.

"Elever fra specialklasser har ofte svært ved det boglige og også ved skolens ramme, mens de typisk har nemmere ved praktisk arbejde. Samtidig er der tale om elever, hvor der skal findes andre end de gymnasiale ungdomsuddannelser. Set i det lys er det oplagt med en praktikordning, som kan afdække elevernes talenter og spore dem ind på den rette uddannelse ", siger UU-vejleder Morten Tværmose Andersen.

Eleverne har brug for andre veje til en uddannelse

Specialklasserne på Korshøjskolen består typisk af elever fra forskellige årgange i 7. til 10. klasse. Ved klassedannelsen til dette skoleår viste det sig, at der var elever nok til en ren 10. klasse. Den lejlighed benyttede Korshøjskolen til sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning at afprøve en anden måde at gå i skole på.

"Vi havde i forvejen tanken om, at eleverne skulle have mere praktisk undervisning, så da vi kunne se muligheden byde sig til, tænkte vi, at nu gør vi det", fortæller Morten Tværmose Andersen og understreger, at eleverne ikke kun bruger praktikken til at finde ud af, om de har lyst til det pågældende job eller ej.

"Der er stor forskel på, om man kommer med den indstilling, at man skal finde ud af, om man vil det her job eller ej, eller om man vil finde ud af, hvad jobbet er for noget, og hvad det indebærer af uddannelse, jobmuligheder og liv. Derfor skal praktikken være et læringsforløb, hvor eleven bliver klogere på sig selv og sine kompetencer", siger Morten Tværmose Andersen.

Lærerne ser, hvad eleverne konkret laver

For at sikre at det sker læring, taler klassens lærere og pædagoger med eleverne om, hvad de skal lægge mærke til under deres praktik. De besøger også eleverne på praktikstedet for at styrke deres tanker om, hvad de får ud af opholdet.

"Det giver den fordel, at eleven kan vise, hvad han laver, og mester kan supplere med sine tanker om forløbet. Det gør eleven klogere på, at han for eksempel kan styre et lager", siger Morten Tværmose.

Det er ikke kun eleverne, som bliver klædt på til at tænke over, hvad de får ud af praktikforløbene. Det gør forældrene også.

"Vi har et kraftigt udvidet forældresamarbejde, så elever og forældre kan hjælpe hinanden med at rette fokus på læringen", siger UU-vejlederen.

Søren vil være mekaniker

16-årige Søren er i praktik hos Mejlby Autoværksted. Han har gennem sine praktikker fundet ud af, at han i hvert fald ikke vil stå i butik. I stedet vil han uddanne sig til automekaniker.

"Det har stor betydning at være i praktik på den her måde frem for den ene uges erhvervspraktik, vi ellers kunne få. Her er der tid til at afprøve faget på en helt anden måde," fortæller han.

De tre dages praktik smitter også af på hans skolegang.

"Jeg kan bedre holde fokus på skolen, når jeg kun er i skole to dage om ugen. Jeg bliver ikke så træt af det", siger Søren.

Efter sommerferien begynder han på autolinjens grundforløb på erhvervsskolen i Randers.

Autoværksted lærer praktikanten rigtig godt at kende

Jesper Klokker, der er medejer af Mejlby Autoværksted, roser både Søren og praktikprojektet.

"Ved at Søren er her hen over 12 uger, lærer vi ham rigtig godt at kende. Langsomt giver vi ham flere opgaver og mere ansvar. Vi er rigtig glade for ham. Søren er blevet en del af virksomheden", siger han og kalder det genialt, at eleverne får mulighed for at afprøve forskellige erhverv.

Det er ikke alle ti elever, som skal på en erhvervsuddannelse. Flere fortsætter på en forberedende uddannelse.

"Eleverne har fået viden om forskellige uddannelser, og de har konkrete erfaringer fra deres praktikker, så de er klædt godt på til at kunne reflektere over, hvad de vil og ikke vil. Søren har for eksempel fundet ud af, at det ligger godt til ham at have noget i hænderne på et værksted, mens han ikke synes, det er interessant at arbejde i en butik", siger UU-vejleder Morten Tværmose Andersen.

Praktikprojektet er tilrettelagt af Korshøjskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og omkring 20 medvirkende virksomheder. Planen er, at ordningen skal gøres permanent fra næste skoleår, men skal styres fra centralt hold i kommunen.