Kære Brian

Først vælger du at skrive, at ledelsen i Danmarks Lærerforening totalt svigter lærerne og folkeskolen, og senere skriver du i et af dine svar, at du har den dybeste respekt for mig. Det hænger jo ikke sammen.

Jeg har altid sat pris på dine kloge overvejelser og vores fælles refleksioner, hvad enten det er på Lærermødet i Ryslinge, eller når vi er mødtes til konferencer eller lignende, men her er der, som jeg antyder i indledningen, noget helt galt i din analyse. Tror du i ramme alvor på, at når der er indgået en lang række lokalaftaler, så skyldes det tøbruddet som følge af, at Merete Riisager blev undervisningsminister? 

Ja, så tager du altså totalt fejl. Jeg har, som du ved, stor respekt for, at Merete Riisager som minister har været med til at genetablere det faglige professionelle sprog i og omkring skolen, hvilket jeg også roste ministeren for på kongressen. Men de lokalaftaler, der bliver indgået skyldes altså ikke hende, men vedholdende og solidt fagforeningsarbejde fra lærernes fagforening på alle niveauer. 

Det skyldes, at tillidsvalgte, medlemmer og kredse formåede at genskabe gode samarbejdsrelationer på trods af det overgreb, som lærerne blev udsat for i 2013 med lov 409 og folkeskolereform. Og det skyldes, at mange lokalt trods alt formåede at bruge de muligheder, der lå i OK15. En overenskomst som du i øvrigt også tordnede imod her på folkeskolen.dk. Langt de fleste aftaler blev i øvrigt indgået inden Riisager blev minister.

Blandt danske forskere på det pædagogiske område hersker der ofte en hård og uforsonlig tone øjensynlig ud fra meget fastlåste positioner og ud fra devisen: Enten er du med mig, eller også er du imod mig. Jeg finder det ikke fremmende for udviklingen af skolen, da jeg tror, at det er medvirkende til, at den egentlige pædagogiske forskning sætter meget lidt dagsorden og dermed i for høj grad overlader scenen til økonomer og statistikere. Vi arbejder ud fra andre præmisser.

Vi forsøger konsekvent at finde veje til at forbedre lærernes arbejdsvilkår – deres muligheder for at kunne levere god undervisning, og vi forsøger konsekvent at styrke Danmarks vigtigste samfundsinstitution, folkeskolen, og vi gør det efter en hel klar kompasretning. Den kender du fra vores samtaler i Ryslinge, fra mine indlæg på diverse konferencer, fra mine beretninger til foreningens kongresser osv. osv. Men vi stiller os ikke hen i et hjørne og siger, at vi kun vil snakke med dem, som vi på forhånd er enige med. Havde vi gjort det, havde skolen ikke rykket sig en tomme siden 2013, og vi havde for alvor svigtet medlemmerne.

Det begyndende opgør mod læringsmålstyret undervisning, den aktive brug af 16B, forsøg med kortere skoledage, den stigende kritik af hele testhysteriet, bevægelsen mod dannelse frem for læring og kompetencer, respekten for lærernes professionalisme – ja , den grundlæggende diskussion om, hvorfor vi holder skoler – alle disse dagsordner, har vi en stor andel i, er blevet rejst i kølvandet på det groteske forløb i 2013.

Når det trods alt er lykkedes at skabe den bevægelse, selv om vi har været oppe mod stærke kræfter, skyldes det i høj grad, at vi har formået at fasholde sammenholdet i Danmarks Lærerforening, at vi med vores professionsudgangspunkt har haft en klar kompasretning, og at vi har været klar til at gå i dialog med alle.

I 2015 opfordrede du som nævnt også lærerne til at stemme nej til overenskomsten med nogenlunde samme begrundelse, som du bruger her i 2018. Vi kunne have valgt en ny konfrontation og markeret en klar protest, men hvad havde lærerne og folkeskolen fået du af det? Vi havde ganske vist bekræftet os selv, men vi havde også slidt på hinanden, og vi havde placeret DLF uden for indflydelse.

Jeg har i et medlemsbrev forklaret, hvorfor 22 ud af 23 hovedstyrelsesmedlemmer har valgt at indgå den aftale, der nu er til urafstemning, frem for at tage konflikten, der var alternativet. Du kan læse medlemsbrevet her: https://www.dlf.org/media/11317663/nyhedsbrev-fra-dlf.pdf

Begrundelsen er kort og godt, at vi er overbeviste om, at aftalen giver os bedre muligheder for at skabe bedre forhold for medlemmerne og bedre muligheder for at påvirke folkeskolens udvikling, end en ny konflikt og konfrontation ville have gjort. De muligheder har vi gode forudsætninger for at udnytte. Vi er en samlet og stærk forening med en stor decentral kapacitet, og vi har en stærk fælles retning båret af vores professionsforståelse og vores visioner for folkeskolen. Vi er i den enestående situation, at medlemmerne ER Danmarks Lærerforening, derfor har jeg klar tro på, at vi har forudsætningerne for at få noget positivt ud af denne aftale, og derfor anbefaler jeg klart et JA ved urafstemningen.