Naja Sehested er den første uddannede bibliotekar på Nørrebro Park Skole. Hun er glad for de mange forskellige arbejdsopgaver, der er ligger i jobbet. "Jeg har meget frihed til selv at tilrettelægge mine opgaver og føre idéer ud i livet. Der er kort fra idé til handling. Og det trives jeg virkelig godt med", siger hun.

Skole ansætter folkebibliotekar i stedet for en lærer

Nørrebro Park Skole har søgt efter og ansat en folkebibliotekar til skolens pædagogiske læringcenter. Bibliotekaren står for bogdelen, mens læreren som er tilknyttet læringscentret får mere tid til den pædagogiske del.

Publiceret

Skolens pædagogiskelæringscenter

Hvad der før hed skolebibliotek kaldes nu pædagogisklæringscenter. I følge Undervisningsministeriet har skolenspædagogiske læringscenter til formål at: 

 

  • Støtte medarbejderne i at have fokus på læreprocesser oglæringsresultater
  • Inspirere medarbejderne til arbejdet med læringsprocesser oglæringsresultater
  • Arbejde sammen med ledelsen om initiativer, der udviklerskolen
  • Sørge for, at forskningsbaseret viden om læring bliver brugt ipraksis
  • Understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner, foreksempel læringsvejledere og inklusionsvejledere
  • Formidle kulturtilbud til eleverne. 
  • Med folkeskolereformen fra 2014 bortfaldt et krav om, at kunlærere kan varetage skolebiblioteksfunktionen.

Kilde: uvm.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det pædagogiske læringscenter skal ikke kun være et sted, hvor eleverne låner og læser bøger. Det skal være et levende sted med læringsforløb. For at give lærerne tid til at fokusere på læringsforløb på læringscentret, har skoleleder på Nørrebro Park Skole Henrik Wilhelmsen valgt at ansatte biblioteksuddannede Naja Louise Von Sehested. 

"Vi har ansat en uddannet bibliotekar, fordi logistiske og praktiske ting, som at registrere materialer og have styr på bogsamlinger er en stor del af læringscenteret. Vi kunne derfor se en fordel i at ansætte en uddannet bibliotekar til at stå for netop det", siger han. 

Nørrebro Park Skole vinder farvepris

En bibliotekaruddannet er mere kvalificeret

Naja von Sehested har været ansat på Nørrebro Parks skole siden 8. januar. Hendes forgænger var uddannet lærer.

"Hun var en meget dygtig skolebibliotekar. Men næsten alt hendes arbejde gik med "rigtige" biblioteksting. Jeg synes helt ærligt at man skal kigge på opgaverne og finde den mest kvalificerede til at løse dem. I mit hoved er en bibliotekar mere kvalificeret til at udfører decideret biblioteksarbejde end en skolelærer", siger skolelederen.

 

I Kolding er Pædagogisk Læringscenter vigtig for skoleudviklingen

 

Ifølge ham er læringsdelen ikke nedprioriteret, selvom skolen har valgt en uddannet bibliotekar frem for en lærer. 

"Tværtimod. Vi har et øget fokus på læring, men har erkendt at der er forskellige opgaver på et pædagogisk læringscenter. Vi har med Naja fået udvidet åbningstiden på pædagogisk læringscenter. Hun har åbent hele tiden", siger han. 

Forsker: Pædagogisk Læringscenter er reformens stedbarn

Det har været billigere at ansætte en bibliotekar frem for en folkeskolelærer, men ifølge skolelederen er økonomi kun en del af overvejelserne.

"Det har ikke været en sparringsting, at søge en bibliotekar. Det handler om at få den mest kvalificerede til at udføre biblioteksarbejde og det må være den faggruppe", siger han.  

Opdeling i arbejdet

Ud over Naja von Sehested er Helle Rodenberg også tilknyttet læringscenteret. Hun er i forvejen engelsklærer for en af skolens 6.klasser. Hun er ansat på halvtid på skolen. Resten af tiden er hun ansat som pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler (CFU). 

"Det er mig, der står for læremidlerne, fordi jeg har stor erfaring på området på skolen og på CFU. Jeg er også kordinator for de faglige vejledere. Det har Naja intet at gøre med. Hun vil få et kendskab til det", siger hun og uddyber.

"Men jeg ved mere på det område i kraft af, at jeg er lærer. Men, også fordi jeg har hurtig adgang til folk inden for mange forskellige områder på CFU", siger hun.  

Helle Rodenbergs opgaver består helt konkret i at stå for læringsperspektivet og de faglige ting på det pædagogiske læringscenter, hvor Naja von Sehested står for de praktiske biblioteksopgaver. Det er en opdeling skolelederen er meget tilfreds med.

"Helle kan fokusere sin tid på vejledning og læringsforløb. Efter Naja er blevet ansat, skal Helle minimere sin tid med at bippe bøger, for det er en dårlig måde at udnytte hendes kapacitet på", siger Henrik Wilhelmsen. 

Skolebibliotekar på de skrå brædder

Fokus på børn og unge 

Naja von Sehested har tidligere været ansat på et folkebibliotek, men søgte nye udfordringer og valgte derfor at søge stillingen som skolebibliotekar. Hun er glad for at kunne fokusere på én målgruppe, nemlig elever.

"Der er som skolebibliotekar meget mere fokus på børnene og lærerene. Det er også mere praktiskorienteret, eksempelvis ved hjælpe eleverne med at finde en god bog. Det er meget hands on opgaver, men jeg er glad for at jeg ikke sidder og laver forkromede rapporter, ingen læser", siger hun.