Blog
4   8

Elevernes første dag i Haver til Mavers kulinariske skolehave

Abonner på nyt om Haver til Maver i dit personlige nyhedsbrev.


Skolehave- og sandalsæsonen er skudt i gang. Juhuu! Lad mig fortælle, hvad vi egentligt laver ude i skolehaven for tiden.

I Haver til Mavers kulinariske skolehaver har vi lavet et grundforløb, hvor skoleklasser kommer otte gange i haven; fire før og fire efter sommerferien. Grundforløbet er et sammenhængende undervisningsforløb, som er målrettet mellemtrinnet - primært på 4. og 5. årgang.

Undervejs følger eleverne en dyrkningssæson fra tidligt forår i april, til frosten melder sig og gør jorden hård i oktober. Over de otte dage lærer eleverne grundprincipperne for dyrkning, tilberedning og kompostering af økologiske grøntsager og får en forståelse for, hvordan naturen omkring skolehaven har indflydelse på dyre- og plantelivet i skolehaven.

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisningsforløbet er udviklet med baggrund i folkeskolens fælles mål for fagene natur / teknologi og madkundskab. Derudover er der også rig mulighed for at inddrage flere fag, såsom dansk, matematik, sprogfag eller idræt, og forløbet kan tilpasses andre alders- og målgrupper.

Den første dag

Den første gang  eleverne er i haven, skal de introduceres til stedet, hvor skolehaven ligger. På Krogerup Avlsgård, hvor vi holder til, er der traktorer og landbrug, så der er steder, hvor man ikke må være og ting man skal passe på med. Man skal også finde ud af hvor toilettet er, og hvor man kan stille sin taske.

Når man har været på rundtur på matriklen, skal man lære Haver til Mavers remse, som er kernen i hele vores grundforløb. Den lyder:

Jord - Frø - Spire - Plante - Høst - Suppe - Kompost

Bagefter går vi ud på marken, hvor eleverne får deres jordlod - her skal de dyrke i fællesskab i mindre grupper. Derpå bliver de introduceret til haveredskaberne, og så danser vi regnormedansen - det vil sige, at vi går på en lang række og stamper stiler mellem havestykkerne.

På en god dag kommer der en masse regnorme op af jorden, fordi de tror, det regner, når de mærker de mange tramp. Undervejs taler vi lidt om regnormene. Som en dreng så fint opsummerede til vores haveformidler Noonja i sidste uge, så er regnormene gode for haven “for de laver lågsus muld”.

Den første gang i haven, skal eleverne ikke så, men de skal planlægge, hvad de vil dyrke. I den forbindelse har de forskellige valgmuligheder. Der skal altid være kartofler, men de kan vælge, om de vil dyrke spinat eller gulerødder.

Bagefter går vi over til udekøkkenet. Her skal de lære lidt om råvarernes sæson. Vi har en stor bunke grøntsager og et langt stykke reb. Den ene af rebet symboliserer Danmark, og eleverne skal derefter placere grøntsagerne alt efter hvor lang væk fra Danmark, de tror, de forskellige grøntsagerne kommer fra, eller hvor meget det er i sæson.

Vi leger også en anden leg, hvor vi har et “ja-bord” og et “nej-bord”. Her spørger vi børnene, om de tror, den grøntsag eller frugt, som vi holder frem, kommer fra Danmark eller ej, og så skal de løbe frem og tilbage mellem bordene for at svare.

Til sidst skærer eleverne alt frugt og grønt ud og spiser det. På den måde bliver de også introduceret til knivene og ikke mindst opvaske-stationen. Som afslutning siger vi tak for i dag og håber, at de glæder sig til at komme igen 14 dage senere.

I mellemtiden kan læreren vælge at inddrage skolehaven i den almindelige undervisning.

Man kan fx regne på, hvor mange spinatfrø de skal bruge, hvis de skal så på 3 meter række og der skal være 5 cm mellem hvert frø. Man kan også undersøge, hvor længe der har været kartofler i Danmark, eller hvordan planter egentlig gror (vi har i den forbindelse nogle open-source opgaver relateret til de otte dage i haven, som man kan tilgå via forlaget Alineas hjemmeside her).

Hele vores grundforløb, herunder beskrivelser og materiale, ligger tilgængeligt som open-source materiale på vores egen hjemmeside, hvis man får lyst til lade sig inspirere eller endda starte sin egen skolehave.

Læs mere om grundforløbet her


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.322 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.242 andre er allerede tilmeldt