Først finder de ud af, hvad de maksimalt vil give for en lærer, dernæst siger de til KL, at de skal forhandle prisen 10 procent lavere (eller hvad de nu vil opnå), så vil de derefter kunne give lidt i de enkelte kommuner, hvis de finder det nødvendigt. Det er en fantastisk maskine kommunerne har opfundet, så de ikke direkte blotter sig i den lokale skolepolitik. For det var KL der forhandlede - (men det var kommunerne der tegnede de store linjer.)

I den senere tid har vi her i bladet kunnet læse om en del kommuner, der er hurtige til at sætte lærerne i JA- humør - jeg har en mistanke om at vores forhandlingsmodparter faktiske er ret bange for, at det skal gå hen og blive et nej. Derfor fedter de lidt for lærerne nu KL har været så ubehageligt hårde ved dem og kun villet give dem en kommission. Men hold nu op Mogens Ziegler har da fået mange skulderklap for ikke at give sig en tøddel.

En anden grund til at kommunerne er utrygge er det faktum, at der er stadig flere forældre, der er begyndt at se, at det er kommunerne, der har ansvaret og ledelsepligten i forhold til implementeringen af de store reformer. Desuden er kommunerne også begyndt at få rapporter om, at de forkromede løsninger de i deres visdom have forfattet, tilsyneladende ikke kan gennemføres med så få midler, som de har afsat. Så i det lys forsøger de også at få lærerne til at sige ja, så de ikke skal tage en kamp med os også.

Det, der er sket de sidste mange år på skoleområdet, kan dog ikke løses ved de ubehjælpsomme lappeløsninger kommunerne stiller op med.

Det er det forældre er ved at indse, og det er det, kommunerne ikke vil se i øjnene - derfor vil et NEJ fra lærernes side være et meget hårdt slag for kommunerne.