En undersøgelseskommission - vil den bringe os tættere på en arbejdstidsaftale?

Ifølge DLF var alt gjort klar til at gå i konflikt, men i sidste øjeblik valgte ledelsen i DLF at smide et forslag på bordet om en undersøgelseskommission, som Bondo gang på gang i nyhedsbreve og på møder rundt omkring i landet efterfølgende har argumenteret for var klart at foretrække frem for en konflikt.

Det ligner til forveksling en gentagelse af OK 15, hvor DLFs ledelse i sin ja- kampagne konkluderede, at KL og moderniseringsstyrelsen var en for hård nød at knække, og at man frem mod OK 18 ville forberede sig godt og finde alle de gode argumenter frem, så man i 18 kunne komme i hus med en arbejdstidsaftale. Nu er det så en undersøgelseskommission, der skal finde alle de overbevisende fakta frem om, hvorfor lærerne har brug for en arbejdstidsaftale. Og mens vi drømmer om en arbejdstidsaftale i 2021, skal vi de næste tre år knokle videre under lov 409.

OK 18 aftaleteksten indledes med, at ”KL og FF konstaterer, at det ikke har været muligt at opnå en forhandlet arbejdstidsaftale for ansatte på Lov 409-underviserområdet ved OK18. Arbejdstiden reguleres derfor fortsat af de arbejdstidsregler, der fremgår af Lov 409 (2013). KL og FF repræsenteret ved LC er enige om umiddelbart efter OK18 at indgå i en forpligtende afdækning og et forpligtende forhandlingsforløb om arbejdstid og andre tiltag, der fremmer god undervisning på Lov 409-underviserområdet. (..) Afdækningen og forhandlingsforløbet omfatter folkeskoleområdet, ungdomsskoler og sprogcentre. Forhandlingsforløbet skal være afsluttet senest ved overenskomstforhandlingerne i 2021.”

Så selvom DLF nok engang har oplevet KL fuldstændigt stålsatte på ikke at ville rokke sig ud af stedet, så kaster vores fagforening en ny ”legeaftale” med KL på bordet, hvilket DLF lige nu prøver at sælge som et banebrydende resultat, der måske kan føre frem til en forhandlet arbejdstidsaftale om 3 år.

I det kommissorium, der er aftalt hedder det bla., at der skal ske ”en afdækning af, hvordan lærere/undervisere, ledere, forvaltninger og lokale kredse/lokale repræsentanter oplever, at de eksisterende regler understøtter eller udfordrer mulighederne for at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, et godt arbejdsmiljø, anerkendelse, retfærdighed og en stærk professionel kapital.”

Den udpegede kommisionsformand Per B. Christensen, en pensioneret kommunal topembedsmand, bliver af DLF solgt som læreruddannet og praktiker, til trods for at kun har arbejdet som lærer i et enkelt år. Han har da også allerede udtalt, at han ikke kan garantere lærerne en arbejdstidsaftale. Til gengæld er det ham, der alene beslutter hvilket data, der skal indsamles og hvem der ellers skal sidde i kommissionen. (Folkeskolen d. 3. maj 2018) Ikke særligt betryggende, da han er kendt som fortaler for et konkurrencestatsperspektiv (Avisen.dk 4. maj 2018)

Problemet er, at DLF tilsyneladende ikke lærer af sine erfaringer og ikke tager konsekvensen af, at der er nogle fundamentalt modsatrettede interesser mellem KL som arbejdsgiver underlagt de konkurrencestats-politiske vinde og vores interesser som lønmodtagere og lærere, der har brug for tid til at forberede og efterbearbejde vores undervisning, så vi kan holde fri, når vi kommer hjem. En nylig undersøgelse viste, at over 40% af lærerne ikke kan nå opgaverne og at omkring 1/3 forbereder sig i fritiden (Folkeskolen 23. jan 2018)

Et nok så vigtigt problem er, at DLFs ledelse overvurderer deres egen betydning og for enhver pris vil have en forhandlet løsning. Det har Bondo gentaget gang på gang, og når man insisterer på ikke at ville konflikten, så har man jo inviteret modparten (KL) til at stå fast. DLF vil hellere være skolens flinke duks fremfor at være en fagforening, der står fast og tager konflikten, selv i denne historisk set meget gunstige situation med musketer-ed og opbakning fra 70% af befolkningen.

Vi har brug for en fagforening, der vil stå fast og kæmpe for vores ret til en arbejdstidsaftale og en fagforeningsledelse, der er villig til at bruge strejkevåbnet.

Kommissionsarbejdet som ifølge forligsteksten skal løbe frem til 2021 vil være en belejlig undskyldning for politikerne til at undgå at forholde sig til de massive problemer i folkeskolen og for alle de lærere, der ”træller” under lov 409. 

Hvis vi vil have en arbejdstidsaftale må første skridt derfor være at stemme nej til OK - 18 forliget og dermed få Folkeskolen og lærernes arbejdsvilkår sat på den politiske dagsorden - med musketer-eden (som de faglige ledere bedyrer er intakt) og solidariteten fra de andre offentligt ansatte i ryggen!