Blog
1   18

Når man får ondt i maven over konsekvenserne af dansk politik

Abonner på nyt om Politisk: Alternativet i dit personlige nyhedsbrev.


Jeg fik helt bogstaveligt ondt i maven, da jeg læste, at regeringen nu har indgået en aftale med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om at indføre stopprøver i 0. klasse for børn i udsatte boligområder.

Aftalen er uetisk, den er diskriminerende og den er decideret uretfærdig. 

Artiklen fortsætter under banneret

Det sidste først: Det er simpelthen uretfærdigt, at små 6-årige børn skal betale prisen for at være vokset op i et hjem med utilstrækkelig sprogstimulering. Vi kan sagtens blive enige om, at det ville være bedre, hvis der blev talt flydende dansk i alle danske hjem. Men vi ved alle, at det er et urealistisk scenarium. Så samtidig med at vi sørger for, at voksne flygtninge og indvandrere skal ud i det danske samfund fra dag 1, bl.a for at mestre det danske sprog - ja, så skal vi give deres børn en tillidsfuld hånd og et stimulerende sprogforløb, der kan forbedre deres danskkundskaber. 

Stopprøverne er dertil noget af det mest uetiske, jeg endnu har set gennemført i dansk politik. Tænk, hvad det er vi byder små børn: At kræve, at de skal bestå en test for at gå videre op i 1 klasse. Forestil jer det pres, der ligger på børn, som er de sidste, der har nogen som helst skyld i de manglende danskkundskaber. Det er logik for burhøns og nok dokumenteret en million gange i løbet af historien: Mennesket bliver ikke dygtigere eller stærkere af at blive påduttet et utilstrækkelighedsmærkat. Børn bliver ikke skole- og læringsmotiverede af at dumpe i en test, og af den grund gå 0. klasse om. Tværtimod frygter jeg, at vi vil få en masse børn med ondt i maven og dårligt selvværd. Kan vi virkelig være det bekendt som ansvarlige politikere i Danmark anno 2018? Ikke i min bog.

Og endelig er aftalen - ligesom resten af regeringens ghetto-udspil - decideret diskriminerende, fordi den stiller særlige regler for mennesker, der bor i udvalgte områder. Det er et eklatant brud på frihedsrettighederne, når vi begynder at opdele vores borgere i a- og b-hold og laver skærpede regler for nogle. 

Er det så ikke et problem, at mange børn fra tosprogede familier ikke har tilstrækkelige danskkundskaber? Jo, det er det. Og der er masser af måder, vi kan imødegå udfordringen: Vi kan starte med at tilbyde gratis daginstitutionspladser til de tosprogede familier, som ikke selv sender deres børn i institution. Vi kan sætte målrettet ind med topkvalificeret danskundervisning i både daginstitutioner og skoler. Det koster penge, ja. Men det har altid kunnet betale sig at investere i mennesker. 

Masser af børn går 0. klasse om i dag, og det skal de også - men det sker på baggrund af en faglig helhedsvurdering og inddragelse af forældrene. Sådan skal det blive ved med at være.

Hvad bliver det næste? Ja, det kan jeg godt fortælle jer. Det bliver obligatorisk indskrivning i daginstitutioner og tvungen fordeling af børnene. Det er det Danmark, vi er på vej hen imod. Hvis vi løfter os bare en lille smule op i helikopteren, så er vi i gang med at gøre Danmark til et samfund, hvor alle ikke længere er lige for loven. Det er et historisk brud på vores frihedsrettigheder, og i Guder, hvor vil jeg kæmpe til sidste blodsdråbe for at det får en historisk kort levetid.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks