Blog
3   6

Skriv om........?

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Da jeg begyndte at skrive blogs, følte jeg det lidt som at trænge sig ind på ukendt område eller som en, der lod som om at være forfatter eller skribent.

De første gange jeg trykkede på "opret"-knappen og min tekst blev offentliggjort mente jeg, at nogen derude nok ville gøre mig opmærksom på mine fejl og mangler med rød pen eller skarp tunge. Og jeg ville bøje mig i støvet. Jeg er ikke skribent - og så alligevel. Som lærer skriver jeg meget hver dag. E-mails til kolleger, forældre, elever og samarbejdspartnere. Årsplaner, dagsplaner, nyhedsbreve, lektier, referater, noter osv.

I begyndelsen tænkte jeg ikke så meget over det, men nu kan jeg mærke, at det med at skrive om sit virke, sine tanker, interesser og viden er utrolig gavnligt. ikke bare det, at skrive til et publikum men især for sig selv. Jeg tænker utrolig meget over, hvad mine indlæg skal handle om og hvordan de skal gribes an. Det i sig selv gør, at jeg er mere opmærksom på på, om det jeg hører, læser og oplever kunne være stof til et godt indlæg. Og om det kunne interessere andre på mit felt. Jeg bliver måske endda en bedre lærer af at skrive. Ihvertfald ved jeg, at det at skulle skrive noget som andre (måske) skal læse og bedømme, ikke altid er let - heller ikke for mine elever, der jo indimellem skal skrive på tysk eller fransk, hvor stavning, grammatik og ordstilling er hårdt atbejde og tager tid.

Artiklen fortsætter under banneret

Sammen med mine fantastiske blogger-kolleger har vi talt om, at vi kunne skrive om et bestemt emne i en bestemt uge. God idé! F.eks. om fællesskab. Jeg begyndte at undersøge forskellige fællesskaber; arbejdsfællesskabet, familien, interessefællesskabet, det tvungne fællesskab, det fransk/tyske fællesskab i EU, Trumps og Macrons fællesskab, Merkel og Macrons fællesskab (eller mangel på samme) og "hvad er det ideelle fællesskab?". Undskyld blogger-kolleger! Det blev om noget helt andet :-)

Jeg spørger også indimellem mine vidunderlige, vidende og sjove lærerkolleger om de har en god idé til en blog. Og det har de tit. De skal bare ned på skrift - altså idéerne. Bearbejdes og tænkes igennem. Er der andre med gode idéer?

Forresten; her lidt inspiration til tysk/fransk tværfagligt samarbejde i fællesskab.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.748 andre er allerede tilmeldt