Ka' du gætte en lærer, eller skal vi sammen skære

den gåde ud i pap, sådan helt enkelt; lap for lap?

Som flok ligner de hinanden og er stadig noget på spanden.

De blev nemlig underlagt en særlig lov,

som viste sig at være fikset efter behov.

Den hed 409 og delte vandene til en helt ny sti!

De råbte og skreg af den helt nye vej,

hvor studehandler i porten efterlod dem med lorten,

der stank af mistillid og aftalt spil - mellem regering og KL!

Alle var de håbløst naive og slet ikke i spillet stive.

Nej! Ak og ve! Det viste sig, at de stadig gik med ble.

Nu er tiden jo gået, og små aftaler forhandlet og nået.

Minutter og sekunder bliver stadig talt. Helt banalt!

Hvordan bliver det godt at tælle alt med småt?

Se, det spørgsmål fylder, for det er jo altid dem, der skylder

omsorg, opgaver og timer, så det alligevel ikke rigtigt »rimer«.

De arbejder fra otte til fem, og det løse når de kommer hjem.

Hvorfor de stadig smiler, når de ind ad porten iler,

dét kan ingen besvare, for de har sandelig ladet sig narre

til store mål og mange timer, der ringe på god forberedelse rimer.

Er det naivt eller hjerteblod? Det hele, for ingen er vel så god?

Men nu skal der igen forhandles, og alt måske forvandles?

Af spænding er de ved at segne, for kan de denne gang regne

med ærlig overenskomst og ikke bare en rådden blomst,

så Peter og lille Martinus på ny kan lære om cosinus og sinus

af lærere i vinkel og ikke af små lus - fuldt og helt i minus.