OK18 løste ikke arbejdstidsspørgsmålet – fortsat kamp mod Lov 409!

De forlig, som er indgået for lærere og undervisere ved OK18, er slet ikke tilfredsstillende.

Kravet var klart: Lærerne skulle have en overenskomstmæssig arbejdsaftale som alle andre faggrupper og Lov 409 fra 2013 skulle væk. Det er en kæmpe skuffelse for alle lærere og undervisere, at disse rimelige krav ikke kunne kæmpes igennem, og vi i stedet endnu en gang skal se frem til en periode med lov 409 og lade os nøje med en kommisionsundersøgelse.

En kommission er ingen garanti for at lærernes rimelige krav bliver hørt.

Men vi skal gøre alt hvad vi kan for at sikre et ordentligt indhold i kommissionens arbejde. Vi skal bruge hvert et lille hul i muren til at skabe aktivitet og synliggøre vores rimelige krav i offentligheden, så vi også fremover kan regne med en folkelig opbakning til ordentlige, aftalte arbejdsforhold for lærere og undervisere.

Vores afgørende styrke er et stort folkeligt pres, som vi så udfoldet i OK18 – kombineret med viljen til konflikt. Denne vilje manglede i de afgørende forhandlinger.

Presset rakte til et rimeligt resultat omkring lønnen og spisepausen, og det glæder os, at en samlet fagbevægelse på det offentlige område havde styrke til at sætte foden ned i forhold til presset for fortsatte forringelser af de offentlige ansattes arbejdsvilkår.

Men Lov 409 står uantastet – og vil i princippet kunne gøre det til 2021. Vi vil kæmpe for at skabe et lignende pres næste gang, men vi har ingen garantier for at det lykkes

Lov 409 er i praksis blevet undergravet af over 70 lokalaftaler – om end de er af vekslende kvalitet. Denne udvikling må fortsættes, så der bliver indgået flere lokalaftaler, og så de lokalaftaler, der allerede er indgået rundt omkring, bliver forbedret og får et reelt indhold.

Her er det afgørende ikke, om vi har års- eller kvartalsnormer. Langt vigtigere er tid til forberedelse og en øvre grænse for antallet af lektioner, samt at TR som repræsentant for de kollektive interesser spilles på banen som en aktør, som ledelsen skal forhandle og samarbejde med.

Vi må dog også se i øjnene, at der er grænser for, hvor langt vi kan nå med lokale aftaler.

Bedre lokale aftaler er et afsæt for ny optimisme og aktivitet, men hvis der virkelig skal rykkes ved rammerne for vores arbejdsvilkår, kræver det et opgør med ”Nødvendighedens politik” og den nyliberale nedskæringspolitik, der har redet og rider landet som en mare.

Kampen for ordentlige arbejdsforhold er og skal være forbundet med kampen for velfærd og et opgør med nødvendighedens politik.   

Det må være en vigtig opgave for de faglige organisationer at stille sig i spidsen for en kampagne for flere og bedre lokalaftaler. Herunder også at sætte de nødvendige midler af til det. Samt at søge opbakning til det blandt de andre kræfter i "musketer-eden". For eksempel ved at bakke op om lokale demoer og markeringer bag kravet om gode arbejdstidsaftaler. Vi vil som enhedsliste-medlemmer gøre hvad vi kan for at vedligeholde den aktivitet og kampvilje vi så under OK18, og appellerer til andre faggrupper om at støtte os i vores kamp for en arbejdstidsaftale.

Vi opfordrer samtidig de partier, der har udtrykt sympati for lærerne og modstand mod lov 409, om at rejse spørgsmålet om lokalaftaler i kommunalbestyrelserne og presse på for at der bliver indgået flere og bedre lokalaftaler.

En sommerferiekonflikt er udsigtsløs

Det er skuffende, at det ikke lykkedes at kæmpe en arbejdstidsaftale for lærere og undervisere igennem denne gang.

Vi er samtidig i den situation, at vi skal stemme om en konflikt, som skal starte midt i eksamen – og som kan løbe ind i ferien, hvor den er helt uden virkning.

Det er frustrerende, at vi på den måde skal stemme om et forlig med en pistol for panden.

Var der en reel vilje til konflikt, skulle vi have taget den i april, hvor opbakningen var optimal med støtte fra 60-70 % af befolkningen.

Der er mere end nogensinde brug for sammenhold og fællesskab.

Som situationen er nu, står vi i et urimeligt dilemma. Skal vi vælge protesten? Skal vi gå den pragmatiske vej? Vi opfordrer alle lærere og undervisere til at respektere hinandens synspunkter, så vi kan få en nøgtern debat om fordele og ulemper ved henholdsvis nej og ja til overenskomstresultatet. Og vi opfordrer enhver til at tage stilling og til at afgive sin stemme.

Vi vil afvente medlemmernes dom

Viser det sig, at kampviljen og frustrationerne hos vore kolleger er store nok til, at der er flertal for et nej og for at tage en konflikt på trods af dårlige odds, vil vi være at finde allerforrest i kampen. 

Viser det sig, at der er et flertal for et ja, er det tydeligt for enhver, at et Ja ikke kan opfattes som et udtryk for tilfredshed. Også i den situation vil vi gå forrest i kampen for en reel arbejdstidsaftale for lærerne – for underviserne.

Vedtaget på landsmøde i Enhedslistens Lærernetværk lørdag den 5. maj. 2018.

For yderligere info: Kontakt Hans Jørgen Vad, 29 84 77 34.