Blog
3   18

Det Moderniserede Demokrati

Abonner på nyt om Folkeskoleforældre i dit personlige nyhedsbrev.


Synlig Politisk Ledelse 2.0 er de nye Demokratiseringsstrategier, udarbejdet efter Moderniseringsstyrelsens gennemprøvede metoder.

Erfaringer og Forskning viser at borgere, der ikke forstår det politiske liv, bliver utrygge og vrede.

Det er alt for mange penge der går til at drive Christiansborg, fra pedel til formand.  Det er tid til at modernisere demokratiet. Derfor er det helt nyudviklede Synlig Politisk Ledelse 2.0 næste skridt ind i fremtiden.

Artiklen fortsætter under banneret

Tabet af faglighed gennemstrømmer hele samfundet. Orkestreret fra Borgen.  Derfor har man nu valgt at gennemføre besparelser samtidig med, at kvaliteten højnes. Det Moderniserede Demokrati, genopstår i en ny og forbedret udgave og erstatter det alt for udgiftstyngede Deltagende Demokrati. Tidsforbruget har ikke stået mål med kvaliteten i alt for lang tid. 

Vi må se det demokratiske maskinrum synliggjort, så alle almindelige mennesker og andre skatteydere kan forstå hvad politikkere egentlig laver. Målet er at få mindsket mistillid og politikerlede markant. 

Det er usundt for et demokrati, når halvdelen af de stemmeberettigede borgere, er erklæret alt for udgiftstunge eller direkte uegnede til deres arbejde.

Man siger at der sidder uddannede embedsmænd i alle ministerierne, men det er ikke til at gennemskue udefra virkeligheden. 

Især nu hvor der ombrydes en masse ministerier og styrelser, fordi de som allerede er ansatte har de forkerte bopælsadresse, og nu skal udskiftes med nogle andre ansatte med de rigtige bopælsadresser.

Fagfolk er heller ikke i høj kurs, i resten af velfærdsstaten. Socialrådgivere, lærere, pædagoger og sygeplejerskere skal ikke længere bruge tid og faglig viden i deres arbejde. Jobbet er nu forskellige former for testkørsel af It-systemer, der hver og een aldrig kommer til at gavne eet eneste af de mennesker faggruppen møder hver dag. Lægens faglige viden, gælder ikke fra det øjeblik, den kommer i hænderne på velfærdsstatens medarbejdere. Og inde på hospitalet skal lægen nu være dataindsamler istedet for helbreder.  Politiet  skal ikke længere være i kontakt med borgerne, så de kender og påvirker dem som falder for andre metoder end de fællesaftalte. Medarbejdere i Skat er allerede delvis udskiftet med it-systemer. (Listen er længere, fyld selv ind med ministerier og styrelser osv)

Derfor er vi mange, der forlanger synlig politisk læring, indført nu. Vi favner det faglige politiske tab, men vil som minimum, have dokumentation for vores skattekroner.

Som det er ordnet for mere end 400.000 medarbejder i landet, genskaber vi hermed, Politisk Ledelse 2.0 (herefter kaldet Plot.2.0), i helt samme ånd og med helt samme form og indhold, som tidligere regeringer bla. har fået udarbejdet i Moderniseringsstyrelsen.

Synlig Politisk Ledelse 2.0 /PLOT 2.0 vil derfor indføre følgende forbedringer for samtlige politikere på Borgen: 

Enhver Politiker  skal hver morgen chekke ind på FællesBorgenPortalen(FBb) og skrive dagens personlige program. Her beskrives dagens planlagte aktiviter samt mål for for hver aktivitet. Ved udcheckning skrives evalueringer punktvis når dagen er gået.

Opstår der uplanlagte hændelser, tilføjes de under “diverse uforudsete hændelser” inden klokken er 00:00. Herefter starter en ny dag. Ved Politikerens deltagelse i debatter, nedskrives egne og tre udvalgte andre politikeres vigtigste argumenter. Der vedlægges desuden referat for det samlede forløb.

Holder Politikeren hemmelige møder, skrives HM. Under HM skal der skal vedlægges en anden form for dokumentation, end referat. Her bruges en lokalitetsapp samt antal af deltagere. Desuden angives hvilke politiske partier eller andre organisationer, der har deltaget. Dokumentation via selfie med dato/lokalitetsapp slået til, kan ved meget hemmelige møder (MHM) erstatte tidligere nævnte muligheder.

På FællesBorgenPortalen(FBb), vil køre et særligt socialt media sideløbende med de andre typer af dokumentationsformer på det nyoprettede SocialMediaBorgen (SMb).  

Mange borgere vil ikke have tid og overskud til at læse alle referater og kan istedet følge med, når der sker noget relevant. 

Politikere skal logge ind samt opdatere minimum to gange dagligt. På denne måde sparer alle politikere samtlige opdateringer på FB og Tweeter. Hvilket er beregnet til et dagligt mindreforbrug på 20-40 minutter pr. Politiker. Med de dagligt opsparede minutter, vil det samlede regnskab for brug af FBp og SMb stadig generere et dagligt minutoverskud. 

SMb/SocialMediaBorgen er just skrinlagt pga systemfejl, men erstattes af det nye MediaSocialBorgen (herefter MSb, som har lovet en planmæssig gennemførelse af både testperioden såvel åbningskørsel.) Alle danskere får via nemide tilsendt en kode, som skal bruges hver gang der logges ind. 

Den samlede Dataindsamlingen skal bruges til at kvalitetssikre demokratiets åbenhed. 

Een gang hver uge samt een gang hver måned, i alle årets 12 måneder, udarbejdes uge og månedsplaner for det politiske arbejde.  Her skrives mål for planlagt såvel som uplanlagt politisk arbejde, både indenfor såvel som udenfor Borgen. Efter hver uge og måned, køres planerne sammen med samtlige evalueringer, love, gennemførte eller lovede gennemførte handlinger, således at arbejdet er synliggjort for enhver borger i landet, og til information for den enkelte politiker, som på denne måde helt ubesværet kan holde øje med eget politiske arbejde såvel som hos alle andre politiske aktører.

På årsplan afholdes 3 Test&Tast. 

Test&Tast er en 4 timers-livestream på SMb/herefter MediaSocialBorgen, og svarer på opsamlede aktuelle spørgsmål fra borgerne. Målet for denne direkte aktivitet er at stille samtlige politikere lige over for borgernes tilgængelighed. 

Herefter indsamles data, og vurderes i SocialMediaBorgens egne systemsamkøringsdatabaser, hvor PLOT2.0 har udviklet særlige logaritmer, som udregner den kvartalsmæssige tillidsvurdering af hver politiker. 

Denne vurdering står på profilbilledet indtil næste Test&Tast.

Ved at tillidsvurdere hver eneste politiker i forhold til deres egen dokumentation af deres arbejde, gennem Synlig Politisk Ledelse, bliver borgerne istand til at følge hver politiker, og dermed betrygget i at alt er som det skal være.

Synlig Politisk Ledelse 2.0 er borgernes svar på manglende tillid til politikerne. Ved at genskabe tilliden, får politikerne mere tid til at lave kvalificeret politik, i sikrere kontakt med samfundets borgere, istedet for at bruge tid i andre medier, for at bortforklare eller oplyse om egen troværdighed.

Besparelsen er før testkørsel, berammet til 40 timer pr. måned.  Yderligere besparelser vil løbende opgøres. TransportTid vil herefter indløbe uden brug af andet end lokalitetsappen, og beregne kørselstid og geografisk tilstedeværelse. 

Bevægelsesdata, kan således bruges af borgere, hvis de vil møde Politikeren ude i landet, og kræver blot et klik på MSb, hvor der dagligt opgøres Politikernes planlagte og uplanlagte bevægelser.

Tillid forventes opgraderet i indkøringsfasen siden genskabt helt. Tilliden kan dagligt aflæses på de personlige PLOT-profiler.

Borgerne får løbende deres demokrati kvalitetssikret, og samtlige politikere har fået frisat 40+timer pr. måned.

Synlig Politisk Ledelse 2.0 møder stor opbakning i befolkningen, som glæder sig til at tage imod det Moderniserede Demokrati. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.530 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.352 andre er allerede tilmeldt