Skole-hjem-samarbejde
0   226

Spil hjælper med at skabe regler

Nyt spil til alle skoler hjælper til, så regler om for eksempel alkohol og rygning bliver skabt i god dialog imellem elever og forældre.

Mobning, kriminalitet, rygning og alkohol er emner, som folkeskolens ældste elever støder på. Derfor sørger SSP-kontaktlæreren Rikke Gjerlufsen altid for mindst et årligt møde i udskolingen på Kongevejens Skole i Virum. Her forsøger forældre og elever at blive enige om et sæt sociale spilleregler, der gælder både på skolen og i fritiden.

I aften vil hun gøre noget andet, så hun har inviteret 7.-klasserne med forældre til at afprøve Samspillet, der er et nyt dilemma- og dialogspil fra Det Kriminalpræventive Råd. Spillet er beregnet til forældremøder for at skabe en bedre dialog mellem voksne og deres børn.

Artiklen fortsætter under banneret

»Nogle gange når vi mødes, kan det godt føles lidt, som om det er de voksne, der sætter dagsorden. Derfor håber jeg, at spillet kan åbne op for en ligeværdig dialog«, siger Rikke Gjerlufsen, der også er klasselærer i 7.a. Spillet er oprindelig tiltænkt lærere og forældre, men Rikke Gjerlufsen har alligevel inviteret eleverne med.

»Det går ikke, at vi dikterer nogle regler for de store elever. De skal selv føle, at de er med til at skabe rammer for at kunne respektere og overholde dem. Ellers er det dømt til at mislykkes«, vurderer hun.

Tyv ved en fejltagelse

Denne aften er der pres på indgangen til 7.a's klasselokale, for elever og forældre er mødt talstærkt op. Rikke Gjerlufsen får hurtigt delt alle ud i grupper og sørger for, at forældre og elever fra samme familie ikke er sammen. Hver gruppe får en stak kort, hvor der enten er et billede på eller beskrevet et dilemma. Kortet kan også være blankt, og så skal man selv vælge et emne, man vil have drøftet. Spillet sættes hurtigt i gang ved, at en pige trækker et kort og kommer med en umiddelbar mening om tyveri. Derefter sendes kortet videre rundt i gruppen, så alle kan give deres mening til kende, og til sidst diskuteres emnet fem minutter i gruppen.

»Jeg synes, at det er for vidt at gå til skolebestyrelsen, hvis man finder ud af, at en elev har stjålet en mobil. Jeg vil først tale med hende om at give den tilbage til ejeren, men hvis det ikke hjælper, så vil jeg gå til forældrene«, siger en elev.

»Ja, men jeg har det bare sådan med den private ejendomsret, at der skal slås hårdt ned, hvis den ikke respekteres. Man skal kunne have sine ting i fred. Skolebestyrelsen er nok lige i overkanten, men jeg vil bestemt gå til forældrene. Det kan jo være, at de ikke er klar over det«, siger en far.

»Jamen måske er det første gang eller en fejltagelse. Jeg vil derfor først tale med eleven«, siger eleven bestemt.

Rikke Gjerlufsen går rundt mellem grupperne og lytter.

Hendes opmærksomhed fanger stilhed i en gruppe. Det viser sig, at den har trukket et kort med overskriften mobning. Forældrene taler lidt i generelle vendinger om, hvor forfærdelig mobning er, men eleverne smiler lidt nervøst og kigger ned. De har ikke store erfaringer med mobning og ved derfor heller ikke, hvad de skal sige.

»Ja, I har heldigvis ikke oplevet mobning i klassen. Men hvad nu hvis vi knytter emnet til at holde nogen udenfor. Det er også en slags mobning. Men måske mere ubevidst«, siger Rikke Gjerlufsen. Straks kører samtalen igen. En elev fortæller blandt andet, at det værste er, når en kammerat bliver holdt udenfor, og de andre ikke lægger mærke til det.

»Men når man bemærker det, så skal man nok være hurtig til at sige det højt, at en klassekammerat bliver holdt udenfor«, fastslår en dreng. De andre elever nikker samtykkende.

»Vi bor jo lidt i et smørhul med en meget homogen befolkningsgruppe, hvor vi som SSP-kontaktlærere ikke oplever de store problemer med kriminalitet eller andet. Derfor prioriterer vi at holde disse årlige møder, hvor vi får snakket sammen om klassens regler og om de forskellige småproblemer, der kan være«, siger Rikke Gjerlufsen.

Lærere skal ikke blande sig i reglerne

Efter halvanden times ivrige drøftelser af hashrygning, mobning, pjæk, alkohol, kriminalitet, gruppepres, truende adfærd og sprog er det tid til at kigge på de sociale regler. Mange har selv medbragt reglerne med håndskrevne tilføjelser, og igen summer klasselokalet af diskussioner og argumenter. En del forældre vil gerne fastholde reglen om, at børnene skal være hjemme senest klokken 21.30 på hverdagsaftener, men det møder modstand.

»I voksne skal altså også vise, at I stoler på, at vi kan tage ansvar for os selv«, argumenterer en dreng, der hurtigt bakkes op af flere.

Da alle regler er drøftet i gruppen, tager en kontaktforælder ordet, så reglerne for det næste år kan vedtages.

»Det er vigtigt, at det er kontaktforældrene, der samler op på klassens regler, for jeg kan jo ikke stå og bestemme, hvor længe børnene må være ude om aftenen, eller hvornår de må få alkohol. Det er vigtigt, at forældrene føler, at det er deres aften og ikke skolens. Vi er her som repræsentanter for skolen og sørger for et forum, som de kan mødes i og diskutere regler. Reglerne vil jeg ikke blande mig i, jeg stiller bare skolen til rådighed«, fastslår Rikke Gjerlufsen. På Kongevejens Skole i Virum har alle klasser i udskolingen klasseregler.

Klassereglerne er fast tradition på skolen, men Rikke Gjerlufsen mener også, at Samspillet bliver et fast indslag. Især elevernes meninger har overbevist hende.

»Der er jo blevet lyttet meget mere til os. Og alle tør sige noget«, lyder de evaluerende bemærkninger om spillet fra et par elever.

Dårlig skolegang kan resultere i kriminalitet

Der er flere faktorer i miljøet som familie, opvækst og fritidstilbud, der spiller ind, når unge enten begår kriminalitet eller afstår fra det.

Men ifølge undersøgelsen »Den ungdom«, som er gennemført af professor Flemming Balvig, vælger unge, som ikke trives i skolen, og som har store faglige problemer, oftere kriminalitet som alternativ vej end unge, der er glade for at gå i skole.

Undersøgelsen viser også, at blandt de unge, der deltog i samme undersøgelse i 2005, var der for første gang et flertal, der mente, at vennernes mening som regel betød mere end forældrenes.

Hvilken klasse man går i, hvordan klassen fungerer, og hvordan de unge trives i den, har derfor stor betydning for, om de unge begår kriminalitet.

»Den ungdom«, en ungdomsundersøgelse af professor Flemming Balvig. Se mere på www.dkr.dk under »Undersøgelser«.

Samspillet:

Dialog- og dilemmaspil skabt af Det Kriminalpræventive Råd.

Spillet findes i forskellige udgaver til børnehave, indskoling, mellemtrin og udskoling.

Det kan rekvireres gratis på www.dkr.dk under »Materialer«.

Læs også anmeldelsen af spillet på www.folkeskolen.dk: »Forældrenetværk - få resurser, stor virkning«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ