Blog
1   6

Mere eller flere – Hvornår bruger du hvilket ord?

Abonner på nyt om Lisser Rye Ejersbo i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvor præcise skal vi være, når vi underviser eller taler med elever/børn om hvor mange elementer, der er i en mængde og hvor mange flere eller færre, der er er i en anden mængde?

Jeg stødte for nylig på følgende to opgaveformuleringer i en matematikbog:

Anna har 8 kort, og Bo har 17 kort. Hvor mange kort har Bo mere end Anna?

Bo har 17 kort. Han får 6 kort mere. Hvor mange kort har han nu?

Umiddelbart studsede jeg meget over brugen af mere i stedet for flere, hvorfor jeg besluttede at undersøge sagen nærmere. I den danske ordbog over sprog står der at læse, hvis jeg søger efter mere:

Artiklen fortsætter under banneret

A. om samlet mængde ell. grad, der (ikke tælles, men) maales ell. vurderes (jf. dog bet. 1.2): som (m. h. t. mængde ell. grad) overgaar noget andet (noget ved situationen givet ell. noget (ved konj. end tilknyttet), hvormed det sammenlignes.

Og søger jeg efter flere, står der:

som i tal overgaar et vist (tænkt, foreliggende, direkte – fx. i udtr. m. konj. end – nævnt) antal; (forekommende) i større antal; talrigere.

Antonymer

Antonymet til mere er mindre, mens antonymet til flere er færre. Som det fremgår af opslaget i ordbogen over det danske sprog, hænger mere sammen med noget der måles, mens flere hænger sammen med et større antal, altså mere talrigt.

Men ville man sige at tallet 8 er flere end tallet 6? De fleste ville nok sige, at 8 er større end 6 og at 6 er mindre end 8. Hvis man derimod spørger, hvor mange flere er 8 end 6, så er flere det rigtige ord at bruge og ligeledes, hvis man siger at 6 er 2 færre end 8.

Det ser ud til at det handler om formuleringen og selve konteksten.

På engelsk hedder både mere og flere ’more’ og kun ’more’. Udtrykket, hvis man vil spørge om, hvor der er flest, er: Which is more? Og dette gælder både for areal, mængder eller tal. Dog tilføjer de ofte ’numerical’, hvis det handler om tal, og ’space’ hvis det handler om mere utællelige mængder.

Hvornår bruger man så mere?

Hvis man siger: der er mere mad, støv, rent, osv. derovre. Man ville ikke sige mere dyr, mennesker, kort derovre. Her ville man bruge ordet flere. Mere handler derfor snarere om ikke-tællelige end tællelige mængder, mens flere bruges om de tællelige.

Ser vi på fx et areal, ville man vel sige: Er arealet af et område større eller mindre end et andet areal. Ville nogle her sige: Er arealet mere end et andet areal?

Spørgsmålet er nu, hvordan ordene bruges i hverdagssproget og hvordan de bruges i matematikundervisningen.

Tilbage til min oprindelige undren:

Anna har 8 kort, og Bo har 17 kort. Hvor mange kort har Bo mere end Anna?

Bo har 17 kort. Han får 6 kort  mere. Hvor mange kort har han nu?

Jeg er ikke i tvivl om at jeg i den første opgave ville have spurgt: Hvor mange kort har Bo flere end Anna?

Jeg er derimod mere i tvivl om den anden. Det lyder mærkeligt at sige at han får 6 kort flere, så den ville jeg nok bevare. Det er ikke så entydigt og måske ikke så mærkeligt, hvis eleverne bliver forvirrede af de små ord, som kan være ganske afgørende for forståelsen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.034 andre er allerede tilmeldt