Formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er positiv over for KL og Lærerforeningens beslutning om stoppe forhandlingerne om lærernes arbejdstid.

Hjortdal: Arbejdstidsforliget skaber ro de næste tre år

Lærerne mangler stadig en arbejdstidsaftale. Men formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal synes det er positivt at KL og Danmarks Lærerforening har valgt at afslutte forhandlingerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL og Danmarks Læreforening har indgået et forlig, hvor de har aftalt at nedsætte en uafhængig kommission, der skal forhandle en arbejdstidsaftale på plads inden overenskomstforhandlingerne i 2021. Formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at forliget kan skabe ro om folkeskoolen de næste tre år. Han er derfor positivt stemt over at parterne er nået frem til enighed om at forhandle en aftale uden for rammerne af de normale forhandlinger. 

"Vi kan sammen se fremad mod et fælles ståsted i 2021. Det synes jeg er et vigtigt perspektiv", siger han og fortsætter:

"Parterne har ikke kunnet nå hinanden. Så jeg synes, det er positivt at de har valgt at stoppe og fokusere på dér, hvor de kan nå hinanden, altså at nedsætte en kommission. Dette tror jeg er en rigtig god måde at nytænke den danske model på". 

Lærerkredsformænd om dagens forlig 

Ifølge Claus Hjortdal ville alternativet have været endnu en konflikt på folkeskoleområdet fulgt af et regeringsindgreb, hvilket ville koste folkeskolen dyrt endnu engang, som det skete med lov 409 i 2013. Han håber derfor, at lærerne vil kunne se nogle perspektiver på, hvad de kunne have risikeret, når skuffelsen over ikke at have fået en arbejdstidsaftale har lagt sig.   

"Vi har set hvor meget modstand lov 409 har givet, og hvor meget negativ omtale af folkeskolen den har været med til at generere. Så det er rigtig godt at parterne går i en anden retning og prøver at finde ud af det på nye måder. Der tror jeg er en bedre løsning end at forhandle sig ind på en minimal polering af lov 409, som det jo var blevet til hvis KL og lærerne skulle finde hinanden". 

Ny lærerarbejdstid først på plads senest 202 

Skolelederforeningens formand har indtryk af at der har været en god tone mellem Danmarks Lærerforening og KL hele vejen, hvilket han mener har været essentielt for forhandlingerne.    

"Parterne, som jeg har hørt det, har haft et rigtig fint samarbejde hele vejen gennem forhandlingsforløbet.  Der har været en ordentlig tone mellem KL og Lærerforeningen, selvom de ikke har haft samme overordnede mål. Den del er vigtig at holde fast i, 'altså vi kan faktisk godt få det til at fungere sammen, vi kan godt tale ordentligt til hinanden og vi kan faktisk finde ud af at lave et projekt, hvor vi undersøger hvad der virker'. Det tror jeg er vældigt befordrende for folkeskolen", siger han.  

Heftig Facebook-debat om lærerforlig 

Forhandlingerne af skoleledernes egne overenskomstforhold er stadig ikke på plads, men Skolelederforeningen har drøftede nogle temaer med KL, som Claus Hjortdal ønsker at lade blive i forhandlingsrummet. Han nævner dog ,at det hovedsageligt handler om lønnen.  

"Det handler om at få udmøntet de 0,35 procent i løn. Det tror jeg måske bliver det eneste, vi kommer til at arbejde med. Der er selvfølgelig andre ting som rekruttering af ledere, som vi også gerne ville drøfte, men det ligger i den lidt blødere ende".