Debat

Spørgsmål til kommissionen

Er kommissionen en syltekrukke eller et skæreredskab? Er formuleringerne klare nok? Hvor meget plads til at sno sig er der i aftalen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tillid er godt - kontrol er bedre 

Min farfar var fagforeningsmand i Københavns murerforbund, ildrød og med meninger af beton. Han var stor tilhænger af "Tillid er godt - kontrol er bedre". Bitter erfaring i lærerfaget har vist mig, at talemåden stadig er højaktuel.

 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er svært at spå, især om fremtiden

Meningerne om den aftalte undersøgelseskommission er delte. Mange mener, at det er en syltekrukke, hvis formål er at forlænge tiden med Lov 409, indtil tiden uden er glemt. At vi lige så godt kan gå i konflikt nu, fordi vi usvigeligt vil komme til det senere.

Andre mener, at den giver lærerne mulighed for at blive hørt i indflydelsesrige kredse, som har været hermetisk lukkede for lærernes opråb.

Noget, jeg ikke har set før, er defaitisme blandt mine kollegaer. Mange vil hellere gå i umulig konflikt, end kæmpe videre for det, de ser som et sikkert nederlag.

Én ting er sikker. Lovindgrebet i 2013, forlængelsen i 2015 og tiden med Lov 409 frem til i dag har ødelagt tilliden til KL og den politiske vilje på skoleområdet og på området omkring lærernes vilkår. 

Skal jeg have et gran af tro på kommissionens muligheder, skal aftalen være meget klar. Er den det? Jeg er ikke juridisk skolet, men kan læse og forstå. Det har jeg gjort, og der er et par spørgsmål, jeg gerne vil have svar på.  

Uddrag fra aftaleteksten

  1. Undersøgelseskommissionens opgave og kompetencerKommissionsformanden træffer endelig beslutning vedrørende dataindsamling, herunder behov for og omfang af kvalitative og kvantitative data.

Aftaleteksten tildeler formanden ultimativ magt til at styre informationen. Der er i dag stærk kritik af forskningens institution. Kritikken går blandt andet på, at den indenfor den pædagogiske forskning har fået oligarkisk karakter. 

Spørgsmål

  1. Hvilke kriterier vælges formanden ud fra?
  2. Kan det garanteres, at formanden den nødvendige habilitet?
  3. Har formanden tilstrækkelig dyb forståelse for folkeskolens rødder og vigtigheden af at værne om dem? 
  4. Hvem skal være formand?  

 

Uddrag fra aftaleteksten

    Folkeskolens styrkepositioner skal fastholdes, så folkeskolen fortsat er forældres og elevers førstevalg. Folkeskolen skal fortsat kunne danne og uddanne elever, som folkeskolen har formået i 200 år. Det kræver en folkeskole, der kan fastholde og rekruttere dygtige og engagerede lærere, og som har rammer, der understøtter, at lærere og ledelse kan lykkes med deres opgaver.

    Spørgsmål

    1. Hvilke styrkepositioner er der tale om?
    2. Betyder førstevalg, at man tæller dem med i statistikken, som først havde børn i folkeskolen, men siden flyttede dem til privatskole?
    3. Er det alle elever, folkeskolen skal kunne danne og uddanne eller bare nogen af dem?
    4. Er det alle lærere, der skal være dygtige og engagerede og kunne  fastholdes og rekrutteres eller bare nogen af dem?
    5. Hvad vil det sige, at "lykkes med sine opgaver"?

     

    Uddrag fra aftaleteksten

      Kommissionsformanden skal sikre:

      • En afdækning af, hvordan lærere/undervisere, ledere, forvaltninger og lokale kredse/lokale repræsentanter oplever, at de eksisterende regler understøtter eller udfordrer mulighederne for at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, et godt arbejdsmiljø, anerkendelse, retfærdighed og en stærk professionel kapital.

      Spørgsmål

      1. Hvordan sikres det, at svarene fra lærere/undervisere og ledere frigøres fra den overstyring, der har præget sektoren i 5 år, så den ikke har afsmittende effekt på svarene?
      2. Hvad er kvalitet i undervisningen og hvordan måles den?
      3. Hvad ligger der i anerkendelse? Er det medinflydelse? Klap på skulderen? Afspadsering?
      4. Defineres retfærdighed juridisk eller filosofisk, eller er det den basale udgave af straf og belønning?
      5. Betyder stærk professionel kapital at man vil udvikle, værdsætte og udfordre lærerne? Følger der tid med til udvikling? Er der plads til mere udfordring? Er værdsættelse det samme som værdisættelse?

      Uddrag fra aftaleteksten

        • FinansieringForpligtende afdækning og et forpligtende forhandlingsforløb om arbejdstid på underviserområdet finansieres af AUA-midler.

        Spørgsmål

        1. Hvorfor vil KL ikke være med til at betale for afdækning af arbejdstiden på underviserområdet?

        Ovenstående er et uddrag af de spørgsmål, der myldrede frem, da jeg nærlæste aftaleteksten. Jeg forventer ikke fyldestgørende svar. Formålet er at illustrere, at selv om jeg har et ønske om at vise tillid, så må jeg gennem de sidste 5 år have arbejdet alt, alt, alt for meget med kontrol.

        God 1. maj!