Debat

Et uopsigeligt abonnement på skolereformen

Arbejdstidskommision eller konflikt? Hvordan får vi bedst flyttet regningen for skolereformen tilbage hvor den hører til?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter en weekend med rasen og tårer, over den manglende arbejdstidsaftale, begynder tankerne at falde på plads i et samlet billede.

Først og fremmest har vi vundet. Sammen med den øvrige fagbevægelse er det lykkedes at lave aftaler der langt overstiger det vi kunne have fået hver for sig. Dernæst har vi tabt. Som de eneste fik lærerne ikke det vi ønskede os allermest brændende: En arbejdstidsaftale.

Hvordan kunne det nu gå til, når alle bakkede op og vores formand var centralt placeret i forhandlingerne på alle tre områder? Det er her abonnementet kommer ind.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I denne sene aftentime har jeg ikke tørre tal på rede hånd, men det er indiskutabelt at der skete en markant udvidelse af undervisningstilbuddet med skolereformen i 2013. Den regning blev stort set betalt ved at opsige lærernes overenskomst og indrette lov 409 således at man kunne øge arbejdspresset helt enormt, uden at det var synligt for andre end de druknende lærere.

Man kan sige at skolereformen er at sammenligne med et abonnement, som nogen har tegnet i lærernes navn og vi derfor er tvunget til at betale regningen for. Kampen for en arbejdstidsaftale hænger, mere end noget andet, sammen med at opsige det abonnement, eller flytte det over til arbejdsgiveren.

Det er også her roden til den manglende aftale ligger, fordi der kun er tre muligheder:

  1. Opsigelse Skolereformen er blevet besluttet af et bredt politisk flertal, og der er knyttet meget prestige op på den. En opsigelse af abonnementet vil være en tilbagerulning af skolereformen og den politiske vilje til dét, kan nok ligge på et meget lille sted.
  2.  Flytning Det er kommunerne der betaler for folkeskolerne, og hvis vi skulle flytte betalingen for abonnementet ville det jo være det oplagte sted, at sende det hen. Det er det vi ville gøre med en ressourcebindende arbejdstidsaftale, og det er derfor den simpelthen ikke kan indgås: Kommunerne vil ikke samle regningen op, da den er på flere milliarder. Hvert år.
  3. Fortsættelse Derfor vil Christiansborg og Kommunernes Landsforening formentlig have meget let ved at blive enige om at status quo er ønskeligt: Abonnementet fortsætter uændret, Skolereformen består, og regningen ligger fortsat hos lærerne.

Når vi skal tage stilling til OK18 er det altså med disse tre scenarier foran os. Der er nok ingen lærere der ønsker sig det tredje. Så det lader vi ligge, selvom det er det mest sandsynlige udfald.

Det første kan vi ikke påvirke gennem en overenskomst, og en nedsættelse af lektionstallet for folkeskoleelever ligger formentlig ikke øverst på hitlisten i Folketinget. Derfor handler det om hvorvidt vi kan få flyttet regningen helt eller delvis derhen hvor den hører til: Hos kommunerne.

Forliget og arbejdstidskommisionen er at gå fredsvejen. På den måde vil man forsøge at få kommunerne til at indse, at de bliver nødt til at finansiere skolerne på en måde, så der er plads til rimelige arbejdsforhold for lærerne. Det vil vi gøre gennem dokumentation af urimelighederne, og gennem forslag til hvordan det kan rettes.

Konflikten er krigsvejen hvor vi siger nej til KL. I stedet forsøger vi at kæmpe os til et forlig eller et folketingsindgreb der placerer en del af regningen hos kommunerne. Ræsonnementet vil her være, at der har været opbakning fra en række partier og generelt er en langt større opbakning til lærernes krav fra befolkning og fagbevægelse end der var i både ´13 og ´15. Med et nært forestående folketingsvalg kunne det vise sig attraktivt at lukke munden på lærerne og fagbevægelsen ved at placere en del af regningen hos KL i form af en lov som imødekommer nogle af vores krav - f.eks. en tremåneders norm, og sandsynligvis en opretholdelse af arbejdstidkommissionen da der jo stadig skal findes en forhandlet løsning, når lov 409 blot erstattes af en ny lov.

For mig at se, er hverken forliget eller konflikten en snorlige vej til succes, tværtimod, men når der skal stemmes kan man jo ikke svare måske. Derfor må vi hver især gøre regnestykket op og fordele lodderne på guldvægten før vi tager valget mellem pest og kolera.

For mig bliver det et nej, som skyldes - Min totale mangel på tiltro til kommunernes reelle vilje og evne til at indgå en aftale som er attraktiv for os. De kan i forvejen se en voldsomt presset økonomi i møde p.g.a. af den høje lønramme i OK18, så en aftale der fordyrer folkeskolen vil være politisk selvmord når pengene skal findes. - Min frygt for at tre år mere med lov 409 vil koste endnu flere lærere deres psykiske velbefindende, og passivisere resten, hvor færre og færre overhovedet vil kunne huske at det nogensinde har været anderledes. - Min lyst til højt og klart at råbe Nok Er Nok, og ikke bare finde mig i endnu afvisning af mine krav formuleret med 3 lag teflon og floromvundne forsikringer om at ”næste år bliver det bedre”.

Som en sidste krølle har jeg brug for at sige: Jeg mener ikke at hverken vores forhandlere, andres forhandlere eller den samlede fagbevægelse har svigtet. Tværtimod - vi var ALDRIG nået hertil alene. Jeg ser Anders Bondo som hovedarkitekten bag den solidaritet og offervilje der har været, og blandt alle de fremragende fagforeninger mener jeg faktisk at Danmarks Lærerforening rager op som et fyrtårn hvor faglig bevidsthed går hånd i hånd med professionel stolthed og en vilje til altid at finde en vej - for skolens skyld.

Det er forliget et udtryk for. Jeg stemmer ikke nej ud af mistillid til Formanden og Hovedstyrelsen, men ud af mistillid til min arbejdsgiver.

Venlig Hilsen

Kresten Dahlmand Andersen

Lærer, TR, Kredsstyrelsesmedlem Kreds 41  

Powered by Labrador CMS