Jeg synes, vi har en fremragende formand i DLF, og jeg synes, han repræsenterer os på bedste vis. Jeg er stort set enig med ham i alt, hvad han siger og mener, men denne gang bliver det et nej. I modsætning til sidst er jeg ikke en gang i tvivl. Det bliver et klart nej.

Den mest nærliggende årsag er, at det simpelthen ikke er noget godt resultat, og hvorfor så stemme ja. Et ja vil blive opfattet som en blåstempling af lov 409, og selvom nogen vil mene, at det er det bedste i den nuværende situation, så vil vi i sidste ende fremstå som dem, der alligevel accepterede lov 409.

I gode kommuner med god ledelse kommer man langt med tillid, men desværre er verden ikke så perfekt. I nogle kommuner er der lærere, der underviser 28-30 lektioner om ugen, og har opgaver ved siden af. De har ingen lokalaftale, og måske har de også en ledelse, der er knap så kompetent, når det kommer til at fordele opgaverne. Jeg er bange for, at vi svigter de lærere. Hvis begrundelsen alene er, at vi ikke selv orker en konflikt, så synes jeg, det er mangel på solidaritet.

Så er der også det principielle i det. Man lovgiver ikke om arbejdstid, man laver aftaler. Når folketinget så alligevel har lovgivet på området, så må de tage det sure med det søde og leve med de negative effekter lovgivningen har på samarbejdsklimaet mellem KL og DLF. Hvis problemet bliver så stort, at det forhindrer en god udvikling af folkeskolen, og det gør det, så kunne det jo være en god anledning til at komme tilbage til forhandlingsbordet. Det kan ikke være DLF’s hovedansvar at afbøde de negative effekter af lovindgrebet.

Nogle mener, at kommissionen er vejen til en arbejdstidsaftale. Når man læser aftalepapirerne er formuleringerne og beskrivelsen af kommissoriet meget generelle. Min tillid til KL er meget lille, og jeg tror, de vil gøre alt for at tale sig ud af det til den tid. Samtidig er det svært at forestille sig, at kommissionen vi komme frem til noget, vi ikke allerede ved i forvejen. Det ligner en syltekrukke, hvis formål er, at KL vinder den tid, der gør at regeringsindgrebet kommer endnu mere på afstand.

Mange mener, at et nej, på trods af formandens og hovedstyrelsens anbefaling, kan skabe splittelse i DLF. Det er klart, at det er at foretrække, at der er overensstemmelse mellem, hvad ledelsen anbefaler, og medlemmerne stemmer, men jeg tror også, at et nej kan bruges til at vise KL, at Anders Bondo Christensen ikke kan overbevise medlemmerne om hvad som helst.

Man har hørt, at vi ikke vinder noget ved en konflikt. Det er jo svært at forestille sig, hvad der vil ske, hvis det bliver til et nej og en konflikt. Men vi vil helt sikkert kunne bevare vores selvrespekt. Min ville få alvorlige skrammer, hvis jeg stemte ja til, at lov 409 skulle fortsætte.

Jeg har indtryk af, at en del vil stemme ja, selvom de ikke synes, resultatet er tilfredsstillende. Problemet ved denne strategiske stemmeafgivning er, at vi aldrig rigtig kan vide, hvad hinanden egentlig mener. Når stemmerne er talt op, er der kun ja og nej, ingen nuancer. Hvis vi udelukkende stemmer ja eller nej til, om vi er tilfredse med overenskomstresultatet, vil formand og hovedstyrelse, ja os alle, få et meget klart billede af hvor medlemmerne står.

Jeg håber, at rigtig mange vil deltage i afstemningen, og betragte det som et ja eller nej til dette spørgsmål?

Er du tilfreds med resultatet af OK18?