Blog
0   16

Afskaf diagnosen og se på barnet

Abonner på nyt om Ib Hedegaard Larsen i dit personlige nyhedsbrev.


Diagnoser har ingen værdi i sig selv - hverken for barnet eller den pædagogiske ramme barnet er i. Hvorfor så opretholde dem?

Alle sætter sin lid til, at en diagnose vil forklare og løse barnets vanskeligheder og en langstrakt undersøgelsesprocedure på mindst et år går i gang under parolen: Nu skal vi finde ud af, hvad du fejler og finde det rigtige tilbud til dig.

Artiklen fortsætter under banneret

Problemet er bare, at ingen ved hvad det rigtige tilbud er endsige, hvad der pædagogisk virker i forhold til diagnoserne!

 

Diagnosekulturens opståen

Op gennem 00érne blev der udviklet en diagnosekultur eller et decideret diagnosemarked i tilknytning til skolen. Trods advarsler om overforbrug eller overdiagnosticering voksede antallet af elever med diagnoserne ”ADHD” og ”Autisme Spektrum Forstyrrelse” (ASF) voldsomt og afløste i et vist omgang skolens tidligere kategorier: ”De urolige elever” og ”elever med socio-emotionelle vanskeligheder”. I samme takt voksede antallet af bøger om ADHD, ADHD-kurser, ADHD-lærere, ADHD-tilbud og ligeledes inden for ASF-området. Italesættelsen af, at nu skulle skolesystemet håndtere disse grupper af børn blev søsat, men nogen i kommunerne opdagede, at udgifterne samtidig eksploderede og derfor lanceringen af begrebet inklusion, der skabte kaos i mange klasser, idet man slet ikke forstod betydningen af at rumme børnene med diagnoser.  

 

En skole uden diagnoser?

Nu stiger antallet af børn med diagnoser igen og spørgsmålet er så, om vi igen skal lave flere specialskoletilbud eller redefinere inklusion?

Essensen af inklusionsbegrebet er en accept af og en respekt for forskellighed modsat psykiatriens diagnosebeskrivelser, der netop udstiller og sygeliggør forskelligheden. Ved at sige nej til diagnoserne kan skolens række af ressourcepersoner (sprogcenterlærere, specialcenterlærere, AKT-vejledere, læsevejledere, evalueringsvejledere og testlærere) i samarbejde med forældre vurdere den enkelte elevs undervisningsbehov som lovgivningen foreskriver.

Skolen har derfor etableret et parallelt spor i form af grupper, små klasser eller hold, hvor elever med særlige behov kan modtage hele sit undervisningsbehov eller dele af den i aftalte perioder.

 

På skolens hjemmeside kan der nu stå:

Kære forældre. Her på vores skole arbejde vi med børn - ikke med psykiatriske diagnoser”.

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.122 andre er allerede tilmeldt