Lærernes arbejdstid er stadig yderst kontroversiel, og vi er tydeligvis ikke i mål. Vi har forhandlet arbejdstid i 5 måneder, og stod til slut tilbage med et vagt tilbud om en upræcis halvårsnorm uden væsentlig vekselværdi. I stedet sikrer vi nu et forpligtende og helt nødvendigt samarbejde mellem parterne, hvor vi forhandler videre i perioden med henblik på en aftale ved næste overenskomst. Samtidig understøttes forhandlinger mellem kredse og kommuner. 

Jeg har aldrig været bange for at gå i konflikt, men som medlem af Hovedstyrelsen kan jeg ikke anbefale en konflikt, som jeg ikke ser nogle perspektiver i. Min vurdering er, at vi ville risikere at stå alene, uden befolkningens opbakning (som vi har genvundet efter års målrettet arbejde) og med et muligt lovindgreb, som ingenting ville forandre. 

Resultatet på løn er helt ok. Vi sikrer reallønnen, afskaffer privatlønsværnet og lejrskolen er løst.  Vigtigst af alt har vi opbygget og fastholdt en samlet fagbevægelse. Det får vi brug for de kommende år.

Jeg forstår godt manges skuffelse over, at denne overenskomst ikke bød på en egentlig arbejdstidsaftale. Jeg er dog stadig af den opfattelse, at folkeskolen kræver en finansiering, som skal findes andet steds, nemlig i finansministeriet. Det handler om, hvordan vi i DK vil finansiere fremtidens velfærd. Men det er en helt anden snak.