Jeg står her stadig, men er også stadig mere undrende over jeres valg. I debatter og i medierne ser jeg ofte undervisningens dalende kvalitet, som jeres hovedargument for at få ordentlige arbejdsvilkår. Alt ære og respekt for, at I ønsker at sikre en ordentlig undervisning, men det er ikke det jeres kamp handler om.

I har mistet vigtige værnsregler, nærmest dem alle, I har kun et undervisningstillæg og en lille ekstrabetaling for arbejde der falder i tidsrummet 17.00-7.00. Det er på ingen måde rimeligt, at en faggruppe ikke har mulighed for at beskytte sig selv mod udbrændthed og overbelastning, eller at en faggruppe ikke får løn for det arbejde der udføres. I har brug for at kæmpe for at få nogle værnsregler igen.

Og ja, der er ingen tvivl om, at undervisningen ude på skolerne er forringet, men det er ikke jeres manglende arbejdstidsregler der er årsag til det, de gør det blot muligt, skurken er den dårlige økonomi. Jo færre værnsregler I har, jo nemmere er det at spare. I kan tildeles stadig flere opgaver, uden at I har mulighed for at gøre indsigelse i forhold til antallet af timer, der er til at løse dem. Det er det der skal sættes en stopper for.

Når I vedbliver at tale om manglende forberedelse, dårlig undervisning osv, som årsag til et behov for arbejdstidsregler, så kommer det til at lyde som om I tager eleverne som gidsler. Jeg ved godt, at det ikke er sådan I tænker, jeg ved godt at jeres elever ligger jer på sinde, men det er sådan det kommer til at virke. Sagsbehandlerne på jobcentrene, har heller ikke tid nok til at løse deres opgaver ordentligt, det samme gælder SoSu-assistenten, politibetjenten, pædagogen og sygeplejersken. Men de har værnsregler, som passer på dem. Værnsregler, som sikrer dem imod at deres arbejdsgiver kan give dem ekstraopgaver uden en klækkelig overarbejdsbetaling, og sikrer dem, at de ved indkaldelse på arbejde med kort varsel, får lidt ekstra i lønposen. Det handler ikke om at få de ekstra penge, men om at få arbejdsgiver til at begrænse merarbejdet, og om at varsle opgaver i god tid. Det handler dybest set om, at man har et ordentligt arbejdsliv, et arbejdsliv, hvor man har kontrol over sin fritid og hvor man kan tage hånd om sin familie.

I står over for et valg i den kommende tid, I har en fortsættelse af lov409 og en kommision at tage stilling til, men det egentlige valg handler ikke om et ja eller et nej til den ikke-aftale, som det har været muligt at komme ud af forligsen med. Det valg I skal træffe handler om, hvorvidt I er klar til at kæmpe for ordentlige arbejdsvilkår. Det vil ikke være sådan, at politikere og andet godtfolk om tre år pludselig indser, at lærerne trænger til nogle værnsregler, ej heller vil nogen tænke, at vi vil få en meget bedre undervisning i folkeskolen, hvis vi giver lærerne nogle værnsregler. Beklager, men sådan er det. I er nødt til at kræve værnsregler, insistere på dem, ikke finde jer i at være på arbejdspladser uden regler, om det så bare er lokale regler.

Det er jeres arbejdsvilkår det handler om.

Alt det der med undervisningens dalende kvalitet, en folkeskolelov der ikke fungerer efter hensigtigen, testhelvede og inklusionsrod er det rigtig dejligt at I gør opmærksom på, men det er ikke noget I hverken kan eller skal løse med jeres arbejdstidsregler. Det er noget vi tager os af sammen her ude på den anden side, som forældre og borgere, som vælgere og politikere, det er vores ansvar i fælleskab.